Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej du,
Du er heldig at have mødt en sød og dejlig pige, det skal du huske at sætte pris på og måske ikke lade dig gå så meget på af hvad omverden tænker.
Da i umiddelbart ikke har mødt hinanden face-to-face endnu, så ville dette nok være en god start. En person kan være meget anderledes i virkeligheden end på skrift, så før du sætter alt ind for forholdet, så tror jeg, at det er en god idé at mødes først og se om der overhovedet er mere i det. Det går jeg dog også ud fra, at du har med i dine planer. Viser det sig så, at i begge er forelskede i hinanden trods afstand og alder, så er der vel ikke noget galt i, at i indleder et forhold?
Der er selvfølgelig mange overvejelser i forbindelse med et langdistanceforhold, men det kan lade sig gøre, hvis begge parter arbejder for det. Det eneste problem, som jeg kan se med alderen er, at hun er under den seksuelle lavalder. Men hvis bare, at du er indstillet på det og ved med dig selv, at i ikke kan dyrke sex, ifølge loven, før hun fylder 15, så kan jeg ikke se noget problem i det.
Hvis du ikke selv føler, at forholdet er forkert, så er det vel heller ikke? Det kan dog godt ødelægge forholdet, hvis du lader dig gå på af hvad alle andre tænker og mener om jeres forhold. Så hvis du kan frigøre dig fra andres meninger og gå 100% ind i forholdet og du føler, at det er det rigtige for dig, så er der ingen til at stoppe dig - så spring ud i det. Det er ikke hver dag man bliver forelsket.
Jeg håber, at du fandt lidt hjælp her :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte