Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej N,
Det er begge nogle lange forhold i netop er kommet ud af, da ingen af jer har haft tid til at bearbejde det, så kan det have stor betydning for jeres nuværende forhold. Jeg er ked af, at du føler, at han har magten til at såre dig allerede nu. Det viser selvfølgelig også, at der er følelser involveret.
Der kan ske meget på fire år, men nogle ting ændrer sig nok aldrig. Der må være en stor tiltrækning mellem jer, når i på denne måde har aftalt at gå fra jeres kærester, da jeg går ud fra, at de også har betydet meget for jer. Jeg tror ikke, at han er ude på at såre dig allerede nu. Dette er måske også netop grunden til, at han melder ud nu og fortæller dig, at han har brug for lidt tid for sig selv. Han er måske stadig ked af det over tabet af sin tidligere kæreste. Han kan have brug for at komme sig helt over denne episode og lige nå at føle efter, hvordan han rent faktisk har det. Du bliver måske også mere ked af det over det hele, fordi du nu står lidt alene tilbage. Du føler, at du bliver svigtet, hvor du egentlig har behov for noget omsorg - måske du kan finde noget støtte hos dine veninder også?
Jeg synes ikke nødvendigvis, at du skal lade ham være, da det også vil påvirke din hverdag meget. Dog kan det være vigtigt at give ham lidt tid for sig selv, så han lige kan nå at føle, hvor han står i alt det her. Når han så har fået lidt tid, så synes jeg godt, at du kan kræve, at han kommer med et mere klart svar, så du ved hvad du kan forvente. Jeg tror, at det er vigtigt for dig, at du bliver helt afklaret omkring dit forhold til ham inden du bliver mere såret.
Jeg håber, at i finder ud af det :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte