Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Jesé,
Jeg kan desværre ikke fortælle dig om hun har de samme følelser for dig. Det kan ofte også være ret svært at aflæse, som du selv har fundet ud af.
Umiddelbart lyder det til, at i har det godt sammen. Om hendes beskeder med "i lige måde" er på vennemåden eller med flere følelser ved jeg heller ikke. Hvis det altid er dig, der skriver det først, så ligger hun måske ikke så meget i det? Du fortæller, at du har været meget tæt på hende og at i har kysset, at hun ikke trækker sig væk, betyder måske, at hun også godt kan lide dig. Jeg tror da, at hun havde vendt kinden til, skubbet dig væk eller sagt det, hvis hun ikke havde lyst til det, men det kan være svært at aflæse piger på det punkt. At du føler at stemningen var akavet bagefter kan være fordi hun blev overrasket eller at hun måske er lidt genert? Det behøver i hvert fald ikke at betyde noget negativt.
Jeg tror næsten, at hun har regnet ud, at du godt kan lide hende. Alligevel kan det være nødvendigt at fortælle hende hvad du føler også. Hun tør måske ikke, at tænke jer som andet end venner, hvis hun stadig er lidt i tvivl om, hvor i er på vej hen og hvad du føler.
Jeg synes, at du skal prøve at springe ud i det. Hun har ikke afvist dig endnu og hvem ved, måske sidder hun med de samme følelser. Det er en chance at tage og det ender måske heller ikke altid som håbet, men det kan også blive starten på noget godt og du vil være glad for, at du fortalte hende hvad du føler. Jeg tror umiddelbart, at det vil have bedst effekt, hvis du fortæller hende det en dag, når i er sammen, men en besked kan også være fin, hvis du føler dig mere tryg ved det.
Held og lykke med det :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte