Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Anna,
Det lyder til at du har en del at kæmpe med. Først og fremmest synes jeg, at det er virkelig flot, at du har konfronteret dine forældre og fortalt dem hvad du mener og føler. Jeg er dog rigtig ked af at høre hvordan din mor har reageret på hele situationen.
Nogle mennesker har rigtig mange fordomme og det kan være rigtig svært at ændre disse. Jeg tror, at din mor har hørt alt for mange historier i medierne og andre steder, hvilket desværre ofte kun viser den negative side af muslimer. Det kan være, at hun er bange for det ukendte, og et eller andet sted ved hun måske slet ikke så meget om muslimer og det skræmmer hende lidt. Jeg synes, det virker som nogle meget hårde ord din mor har brugt i hele denne situation, at hun ligefrem bliver skuffet og sur. Du fortæller selv, at han ikke er så troende og det er du muligvis heller ikke, så jeg synes ikke, at din mor kan gøre religionen til et problem, da det næsten virker en smule irrelevant i denne situation. At din mor siger, at han kun vil have sex med dig og at han alligevel skulle være så troende på samme tid, viser måske også lidt om hendes uvidenhed. Hvis han virkelig gik ind for alle regler i islam ville han højst sandsynligt ikke vise interesse i dig og slet ikke gå i seng med dig. Nu når han viser interesse, så synes jeg også allerede der, at det siger noget om, at religion ikke er alt i hans liv. Derudover må din mor stole nok på dig til, at du selv kan bestemme hvornår sex er okay i dit hoved og tro på, at du ikke går i seng med ham, hvis du ikke har lyst.
Jeg synes selvfølgelig ikke, at du skal gå bag om ryggen på dine forældre. Alligevel havde jeg nok ikke føjet dem, hvis det var mig, der stod i denne situation. Jeg kan godt forstå, at du står lidt på bar bund, når du nu har prøvet at snakke med dem om det. Jeg kan heller ikke forstå, at dine forældre ikke vil gå med til at mødes med ham hjemme hos dig - hvilket jeg synes var et rigtig godt forslag. At din fyr her også har fortalt om dig til sin mor, synes jeg også viser noget om ham, at han nok også godt kan lide dig ret godt og at andre gerne må vide om dig.
Det lyder ikke til, at du kan få så meget mere ud af at snakke med din mor om det, da hun lukker af. Det kan dog være, at du kan skrive et brev til dine forældre, hvor du mere eller mindre fortæller det samme, som du har fortalt os her. Der kan de i hvert fald ikke afbryde eller ignorere dig. Jeg synes bestemt heller ikke, at du skal føle skyld eller være ked af det, fordi dine forældre ikke kan se udover deres egne næser. På en måde må du forklare, at religion ikke er hele deres liv og at hans familie også bare er individer som alle andre mennesker. Man kan ikke generalisere en person ud fra religion. Jeg ved selvfølgelig ikke hvor troende i er i din familie, men hvis i kun er "traditionskristne", så må dine forældre også prøve at forstå, at muslimer også bare kan være religiøse, når det omhandler traditioner. Det vil måske også skabe et helt forkert billede af dine forældre, hvis man kun dømte dem ud fra, at de er kristne, at de lever efter det ene og det andet samt gør og handler på bestemte måder pga. deres religion - hvilket jeg ikke tænker er tilfældet.
Du siger selv, at de aldrig vil skifte mening, så det er også en meget hård kamp du er i gang med at kæmpe. Jeg synes derfor, at du bør overveje om det er det værd, hvis han virkelig er det værd, så synes jeg, at du skal tage kampen op, hvis du tvivler en smule, så kan du måske prøve at komme videre med dit liv, selvom det kan blive en ligeså hård kamp.
Jeg håber virkelig, at dine forældre vil prøve at åbne deres sind og give det en chance. Om ikke andet give dig en chance for at vise hvem han er og vise dem, at det forhåbentlig er dem, der tager fejl.
Du skal være velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for det. Vi lytter gerne :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
