Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej,
Det er aldrig let at være forelsket i en, hvor følelserne ikke er gengældt.
Da det er den første du har har været sammen med, så kan det ofte komme til at betyde lidt ekstra for en. Du har blottet dig overfor ham og ladet ham komme så tæt på dig som muligt. Man viser en tiltro til den anden og dette kan ofte have betydning for ens følelser. Han ved mere om dig end mange andre på det område og jeg kan derfor godt forstå, at du har svært ved at komme videre.
Jeg synes dog, at det er godt af ham, at han har meldt klart ud, at han kun vil være venner. På denne måde, har du nemlig muligheden for at komme videre, også selvom det ikke er det, du ønsker på nuværende tidspunkt. Du bliver derfor nødt til at gøre op med dig selv om, han er værd at vente på, velvidende at han måske aldrig vil få de samme følelser for dig, som du har for ham. Du kan desværre ikke tvinge ham til at føle noget, som han ikke gør. Jeg synes kun du skal blive hængende så længe, at du ikke bliver mere ked af at være sammen med ham end slet ikke at se ham. Du skal dog passe på, at du ikke ender med at blive mere såret end du er nu, hvis det nu aldrig bliver til noget, men at du bliver ved med at prøve. Så måske er det bedre at stoppe det før, du bliver mere ked af det? Selvom dette overhovedet ikke er en let løsning, men overvej hvad det gør ved din hverdag og hvordan du bedst kan takle det.
Du kan måske prøve, at give dig selv og ham lidt luft. Forsøge ikke at have kontakt med ham lidt tid og se hvordan det går. Så kan du altid overveje med tiden, hvordan du har det bedst.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte