Ulykkeligt forelsket

Jeg startede dette år på gymnasiet . Der så jeg en sød dreng som jeg fik et crush på og senere faldt i snak med under en temauge. Vi kyssede, fandt ud af at han var udvekslingsstudent og snakkede vildt godt med ham. Senere tog vi til efterfest. Hvor vi sov sammen. Jeg var virkelig forelsket. Var sammen med ham tit efter hvor vi blandt gik ture og lå flere timer inde på hans værelse og bare snakkede, så film, hyggede og kyssede. Han sagde ting til mig at han virkelig godt kunne lide mig, at jeg var sød smuk, at han aldrig ville se mig ked af det osv...jeg spiste middag med hans familie og der sagde hans værtsmor at en af reglerne for at være her i Danmark var at han ikke må date. Hvis hans rådgiver tog ham i det ville han derfor blive sendt hjem til sit hjemland (Chile) Jeg studsede lidt over det da jeg synes det lød komplet åndssvagt med sådan en regl, men på den anden side: hvorfor skulle en voksen fornuftig kvinde side og lyve mig ind i mit åbne ansigt?
Efter det holdt han op med at svare når jeg skrev til ham. Det var mig der skulle skrive først og aftale hele tiden. Han sagde han ikke ville kysse mig mere, og gik bogstaveligt talt under jorden. Han begyndte at skrive koldt til mig over sms og han kom altid med undskyldninger når jeg forsøgte at aftale at ringe i telefon.
Vi har ikke snakket i 2,5 måned nu. Ikke engang øjenkontakt og vi går endda på samme skole!!!!!
Jeg er så forvirret!!! I og med jeg føler mig playet for groft men at han på den anden side ALDRIG har taget på mig eller prøvet at komme i seng med ham.
jeg var så nedbrudt!!!! Kunne ikke forstå han afviste mig så koldt og groft. Jeg mødte en dag en pige på skolen der spurgte om vi stadig var sammen hvor jeg sagde nej og hun svarede " nå men han snakker heller aldrig om dig, og jeg så han var sammen med en anden pige forleden dag"
Jeg føler mig så dum fordi jeg stadig tænker på ham og kan ikke få ham ud af mit hoved. Jeg kan ikke face at han ikke gider mig mere eller at han måske helt har glemt mig. Mit liv føles umådeligt tomt nu.
Hvordan skal jeg få ham ud af hovedet?
Tror du han bare har brugt mig fordi han er udvekslingsstudent og bare er her for at feste igennem?
Er jeg mærklig fordi jeg stadig savner ham ubeskriveligt?
Knus den forvirrede og triste