Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej :-)
Ligesom du har svært ved at finde ud af om hun er vild med dig, så er det også meget svært for mig at sige noget om.
Du har dog helt ret i, at der er nogle tegn, der sagtens kunne betyde, at hun er også er ret vild med dig, men jeg kan desværre ikke give dig nogen garanti. Du finder dog heller ikke ud af det medmindre du spørger hende. Du kan vælge at sige direkte til hende, hvordan du føler, men du kan også tage den mere med ro og se hvad der sker med tiden.
Du kan eventuelt spørge hende om hun har lyst til at ses en dag efter skole, i kan gå en tur eller hvad du nu finder på. Svarer hun ja, så er hun i hvert fald ikke helt afvisende. Men på denne måde kan du stille og roligt pege dig i retning af hvad hun føler og tænker. Hun giver allerede en del tegn nu, så jeg synes da bare, at du skal prøve at springe ud i det - give det en chance.
Det kan dog være rigtig hårdt, hvis hun ikke gengælder dine følelser, men jeg tror, at du har brug for at finde ud af, hvordan hun har det med dig. Viser det sig, at hun ikke har de samme følelser, så kan du allerede nu prøve at komme videre, så du ikke ender med at blive endnu mere vild med hende. Dog kan det jo også vise sig, at hun har præcis de samme følelser for dig, og at hun også går og tænker, om du har de samme følelser for hende som hun har for dig.
Der er en, der bliver nødt til at tage skridtet, og når du ikke ved hvordan hun føler eller tænker, så må du prøve at få en fornemmelse af det. Jeg håber, det bedste for dig - held og lykke med det.
Kærlige hilsner fra
Lotte