Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Sille,
Det kan være rigtig svært at være forelsket og det er bestemt heller ikke let, hvis det er i en person, som man ser hver dag.
Jeg har rigtig svært ved at vide, hvad du tænker, når du er i nærheden af ham. Jeg kunne forestille mig, at du bliver genert og ikke ved hvad du skal gøre af dig selv. Det kan være, at du kan prøve at overveje hvilke tanker, det er som går igennem dit hoved, når du er sammen med ham. På en måde må du så forsøge at styre dine tanker, og måske prøve at fokusere på det i skal lave, når i arbejder sammen i stedet for på ham.
Da jeg ikke ved hvordan han er som person, så ved jeg heller ikke hvad han tænker om situationen, hvor du løber væk fra ham. Men du kan jo være ærlig og fortælle ham, hvorfor du løb væk, men hvis du ikke har lyst til det, så må du finde på noget andet, der kan lyde realistisk.
Det kan også være, at du kan prøve at skrive lidt til ham, så kan du måske lære ham lidt bedre at kende og så vil du måske være mere tryg ved at arbejde sammen med ham næste gang. Så kan det være, at han virker som en du godt kan være i nærheden af, fordi du kender ham lidt bedre og ved, at han jo blot er ligesom alle andre mennesker, som du omgås.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte