Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Simone,
Kærlighed er aldrig helt let at finde ud af. Der er mange ting, der spiller ind og det er altid svært at vide hvad den anden tænker.
Det er først og fremmest dejligt at høre, at I igen er begyndt at snakke sammen og at det kan lade sig gøre uden de store problemer.
Det lyder ikke til, at det er så meget, at i har snakket sammen endnu, hvis du ikke ved om han har en kæreste eller ej. Så måske du skal starte med at skrive lidt mere med ham, og finde ud af sådanne ting, som kærester og andre piger i hans liv. Det vil i hvert fald være et meget lettere udgangspunkt for hvad du kan gøre. Hvis han allerede har en kæreste, så bliver du vist nødt til at acceptere det. Du skriver godt nok, at han virker noget mere interesseret end tidligere, så på den måde, er der måske ikke så stor sandsynlighed for, at han ser en anden.
Dog handler det vist om at starte stille og roligt igen, selvom du måske føler, at du allerede kender ham godt nok, så kan der være sket en del på de tre år, der gør, at du bør lære ham at kende fra bunden igen. Så start med at skrive lidt med ham og snakke med ham til træning, og så kan det jo være, at I senere kan udvikle det til jeres tidligere Skype-samtaler. Hvis du har mod til det, så kan du også spørge om han har lyst til at hænge ud sammen en dag, der ikke er til træning. På denne måde kan du pege dig mere i retning af, hvad han tænker og hvad det måske kan udvikle sig til.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte