Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej du,
Det er svært at vide hvem man forelsker sig i, og nogen gange er det så også tilfældet, at man bliver forelsket i en, som man slet ikke ønsker at være så glad for. Jeg er sikker på, at din lærer er et fantastisk menneske og der er sikkert tusinde grunde til, at du er så vild med ham. Jeg tror dog, at du må prøve at huske på, at det også er en del af hans job at være hjælpsom, god og vil eleverne det bedste. Det er jeg også sikker på, at han oprigtigt ønsker dig.
Der er mange, der oplever at blive forelsket i en lærer i løbet af sin folkeskoletid, så på det punkt er det helt normalt. Du har tilbragt mange timer med ham og har set ham hver dag. Så der er slet ikke noget at sige til, at der bliver udviklet et specielt bånd mellem lærer og elev.
Du siger selv, at du ikke ønsker at give slip på ham, hvilket gør det rigtig svært for dig at komme videre. Du behøver jo ikke at glemme ham fuldstændig, men måske prøve at huske andre ting om ham. Jeg synes, at det er modigt af dig, at du valgte at fortælle ham om dine følelser for ham. Det tror jeg også må have været en hjælp for dig, i hvert fald for en kort periode. Så kan du i hvert fald heller ikke sige, at du ikke har forsøgt den mulighed. Du mistede dine følelser for ham i en periode, hvor du ikke så ham. Jeg tror på, at det vil ske igen. Når han ikke længere er en del af din hverdag på den måde, så vil du også have mulighed for at fokusere på noget andet. Jeg tror også på, at når du finder noget andet at give din opmærksomhed, fx en anden sød fyr, så vil du også ligeså stille glemme dine følelser for din lærer. Som din psykolog siger, så er det ret normalt, at man får nogle følelser tilbage, når man møder en person man har haft noget for. Det kan give et sus i maven og sætte en masse tanker i gang. En grund til at dine følelser for ham fylder så meget, har vist også noget at gøre med, at du ikke tænker på så meget andet end ham og hvor frustrerende det er at have disse følelser. Selvfølgelig er det svært at tvinge sig selv til at tænke på nogle bestemte ting. Har du nogle bestemte tidspunkter, hvor du ikke tænker på ham? Som fx når du laver en hobby eller andet? Hvis du har sådan nogle perioder, så kan du forsøge at lave mere af det og prøve at lukke din lærer mere ude af dine tanker. Jeg ved ikke om det vil hjælpe, men du kan også forsøge at skrive nogle af alle disse frustrerende tanker ned i en dagbog eller lignende. Hvis du så lader den ligge lidt og vender tilbage til den senere og læser, hvad du har tidligere har skrevet, så kan man nogle gange få følelsen af "har jeg virkelig tænkt det, det var da langt ude", man kommer til at se sine tanker på en anden måde, når man kan vende tilbage til dem og se præcis hvad man har tænkt.
Jeg tror mange på et eller andet tidspunkt i deres liv føler, at det hele er lidt meningsløst. At det er træls og besværligt at være i live. Sådan har jeg også selv haft det. Jeg tror, det bliver rigtig svært for dig at komme videre, hvis du ikke vil slippe dine følelser for din lærer. For at du rigtigt kan komme videre må du forsøge at lægge ham lidt på hylden og fokusere på nogle mere positive ting i din hverdag. Det kan være nogle små ting, som godt vejr eller gode veninder. For din egen skyld må du forsøge ikke at komme til at sidde fast i disse tanker i længere tid.
Jeg ved godt, at det er rigtig svært. Det er helt sikkert lettere sagt end gjort, men hvis du ønsker at blive mere glad igen og prøve at fokusere på alt det gode ved livet, så må du gøre alt hvad du kan for at komme videre.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
