Hans død æder mig op

Kæreste dig! 

Hej x,

Jeg er utrolig ked af at høre om det livet har budt dig. Det er en situation, der er så forfærdelig og det er meget forståeligt, at du har det svært. Du har altid kendt ham og han har været en vigtig del af dit liv, så jeg vil næsten sige, at det er en selvfølge, at du elsker ham.

Jeg tror ikke, at det handler om, at du skal stoppe med at elske ham. Du vil nok altid elske ham og det vil være helt okay. Forhåbentlig vil han komme til at fylde mindre på et tidspunkt, hvor han vil forblive i hjertet og du vil tænke på ham, som et af dine kæreste minder. Jeg har ikke selv oplevet en lignende situation, på samme måde som du. Så jeg vil aldrig kunne sætte mig helt i dit sted, alligevel så gør tanken mig meget ondt og jeg selv ville være sønderknust, hvis det skete for mig. Jeg tror ikke, at der er nogen let måde at komme videre på. Selvom jeg sagtens kan sige en masse, så ved jeg, at det ikke bare sådan er lige at gøre det også. Det vil tage tid og muligvis lang tid endnu. Jeg har mistet før, men ikke på samme måde som dig. Man bliver nemlig rigtig træt og sløv af at være så ked af det hele tiden. Man bruger utrolig meget energi på at være trist. Jeg tror, at du bliver nødt til at finde en måde, hvor du kan lærer at leve med ham som en del af dig selv. En måde hvor han altid vil være med dig, men hvor du kan håndtere, at han er med i alt hvad du gør. Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine frustrationer, der vil nok altid være en million ting, man ville have gjort om, bedre eller andet.

Jeg ved ikke om du snakker med nogen om denne sorg? Jeg tror, at det vil hjælpe dig meget at dele dine tanker med andre, så du ikke skal gå rundt med det hele selv. Jeg håber også, at det er en lille hjælp i det store hele, at du kan få luftet dine tanker her. Her er du i hvert fald altid velkommen til at skrive ind. Det er et år siden du mistede ham, så du har måske allerede været igennem nogle forløb eller andet for at komme igennem det. Ellers ved jeg, at der findes sorggrupper, hvor man kan tale med andre, der også har mistet og kæmper en hård kamp mod denne sorg. Det kan også være en hjælp at tale med en psykolog, vedkommende har måske også nogle bedre redskaber til at få dig videre i livet, så du kan blive glad igen.

Som du selv siger, så tager det tid og der kan gå lang tid før du føler dig helt ovenpå igen. Jeg tror dog også at det er vigtigt, at du tager dig den tid, du har brug for. Forsøg at fokusere på de små gode ting, der sker i hverdagen. Det kan være det kan hjælpe, hvis du inden du går i seng, tænker din dag igennem og udpeger alt det, der har kunnet frembringe et lille smil på dine læber.

Jeg håber, at du kommer igennem sorgen og kan lære at leve med ham i dit hjerte. Du vil nok altid elske ham.

Kærlige hilsner fra
Lotte