Jeg er en pige på 16 år, der har brug for hjælp.
Jeg tror, at jeg er en pige, der er ulykkelig forelsket. Jeg erkender det helst ikke, og har aldrig sagt det til nogen, men jeg er desværre bange for at det er realiteten. Jeg bliver ofte ked af efter en fest, og jeg kan mærke, at jeg savner ham, selvom han er en stor nar.
Der er den her fyr, der rent faktisk er en kæmpe idiot. Vi har haft noget ret seriøst et par gange, men fordi jeg skal på efterskole, valgte han pludselig at cutte det fra den ene dag til den anden. Han eer ekstremt barnlig og har aldrig nogensinde sagt undskyld eller snakket med mig om hvad der var mellem ham og jeg. Vi mødes ofte til fester, og hver gang er akavet. Han er en type, der normalt er akavet, men han opfører sig anderledes overfor mig, og alle kender mig til fester enten fra Facebook, eller også har ham her fyren snakket om mig. Jeg har skullet lægge øre til lidt af hvert, han kalder mig "arrogant, møgso, kælling" og lign til hans venner, og jeg bliver rigtig ked af det.
Han får mig til at føle mig som et 0 og en pige der ikke scorer nogen eller finder en fyr at blive forelsket i. Nærmest ingen forstår hvad jeg ser i ham her fyren, men jeg er virkelig pladask faldet for hans blide kys og charmerende måde at score mig..
Jeg tror lidt at vi begge ikke er kommet os over hinanden, da vi efterfølgende har kysset hinanden til mange fester - men dagen efter fortryder vi, og igen er det ekstremt akavet.
Jeg ønsker egentlig bare at være venner med ham igen, så jeg kan få "ro i sindet" nu hvor jeg tager på efterskole, og aftalen er da også, at vi skal lade vær med at kysse, da det kommer til at signalere en flirt igen.
Jeg er egentlig bare rigtig træt af at føle mig som et 0 og håbe på at vi kunne få noget igen, for det sker i hvert fald ikke om før et år - og der kan vores verden se helt anderledes ud.
Har i nogen gode råd til hvordan man håndterer den her situation og kommer ovenpå igen?
Knus fra en heartbroken pige.
