Kæreste dig!
Mange tak for dit brev! Til at starte med vil jeg rose dig for, at være så god til at sætte ord på dine følelser for den pige, som du er forelsket i.
Jeg kan forstå, at du savner den her pige, som du er forelsket i, selvom at du kun har mødt hende en enkelt gang?
Sådan som jeg forstår det, har du erklæret din kærlighed til hende, hvor hun blev "stødt" af det?
Og i efterfølgende mistede kontakt? Men du savner hende, og prøver på at få det til at spille igen.
Der er findes ikke en rigtig opskrift på, hvordan man vinder en pige tilbage, desværre.
At hun er blevet "stødt" af det, kan muligvis også være, at hun ikke føler sig klar til at knytte sig? Desværre er der en tendens til at mennesker "stikker" af, hvis det bliver for overvældende for dem. Og det er både drenge og piger, som gør det.
Men, at du efterfølgende har skrevet til hende, hvor hun ikke har været afvisende er et postivt signal! Og hold ved det! Men, et råd ville være, at du ikke er påtrængende, at der ikke går for meget "følelses" snak i den, da din erfaring netop siger, at hun skubber dig væk.
Ellers kan det også have noget at gøre med, at hun føler at det er svært, at indlede et forhold med en, som bor så langt væk fra hende? Derfor er det nemmere, at tage afstand, hvis man ikke vil såres pga. distancen.
Derfor ville jeg råde dig til at tage små skridt af gangen, skriv med hende til dagligt, hvor i bare skriver som i var "venner".. Det er presset, som gør hende usikker.. Så udsæt hende endelig ikke for det, hvis du vil holde på hende.
Prøv at nævne en smule om den tid, hvor i havde noget sammen.. At du savner det, og se hendes reaktion? Hun er jo trådsalt ikke helt afvisende, som du også skriver.
Men som jeg forstår, så bor i langt væk fra hinanden? Når det er blevet en "vane", at skrive sammen ofte, så prøv at nævn at du gerne vil ses, måske en dag? Hvor i mødes?
Det er altid vanskeligt lige i starten at indlede et venskab eller et forhold med en, som bor så langt væk, men med tiden lærer man det, også vænner man sig til det.
Sødeste du, kærlighed er både dejligt og smertefuldt.. Hvis din krop siger, at du ikke vil/kan glemme hende, så prøv igen.. Men husk, du kan ikke blive ved for altid! På et tidspunkt siger din krop og hjerne stop, også gør det kun det hele værre.
Jeg synes også, at du måske skulle snakke med en, som stod dig nær? En bror, søster eller ven?
Det er altid godt at se tingene udfra et større perspektiv, også er det meget sundt at du deler dine tanker og følelser, nu når du nævner at du ligger søvnløs om natten og græder.
Hvis det ikke lykkedes med hende, så er jeg sikker på at kærligheden kommer til dig, en skøn dag!
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar, og du er velkommen til at skrive igen!
Mange knus!
Ana
