Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej du,
Jeg tror mange har oplevet at være i din situation og det kan bestemt være svært, især når man er genert.
Jeg synes helt sikkert, at du skal lære hende bedre at kende før du fortæller om dine følelser for hende, det kan jo vise sig, at hun ikke er helt som du forventer. Hvilket jeg håber hun er på dine vegne.
Du kan starte med blot at smile til hende, når du fx ser hende på gangen eller i klasselokalet - så kan det være, at hun i første omgang lægger mærke til dig. Derefter kan du så begynde at sige hej til hende hver gang du ser hende (medmindre det selvfølgelig er med fem minutters mellemrum). Det skal heller ikke virke for underligt, hvilket jeg tror du hurtigt vil komme til at synes. Hvis du tør kan du også prøve at skrive en besked til hende, det kan fx starte i en weekend, hvor I begge er hjemme og besøge jeres familie. Så kan du blot starte med en lille besked, som god weekend.
Hvis du blot gerne vil starte med at springe ud i en samtale, så prøv at fang hende på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange andre tilstede, hvis det kan lade sig gøre. Eller hvor hun er sammen med nogle, du måske ikke har så meget imod er der. Du kan starte med at spørge om nogle simple ting, som hvordan det er gået i et eller andet fag eller hvis hun har et linjefag/valgfag, du ikke har, så prøve at spørge ind til det. Det er altid en god idé at spørge ind til interesser hos den anden, så hvis du ved, der er noget hun går op i, så kan dette også være en oplagt mulighed. Det behøver måske ikke foregå i jeres allerførste samtale. Derudover hvis du har mulighed for det, så i stedet for at gå i en lang bue udenom i hende, så forsøg at få en plads ved siden af hende, hvis I går i klasse sammen, så kan du starte en samtale så simpelt, som at du måske kan låne en blyant eller andet.
Det kan også være, at I har nogle elevfester, hvor du kan få lidt mod til at snakke med hende? Eller gå så langt som at spørge hende om hun vil danse, så behøver du i hvert fald ikke at snakke ligeså meget i starten, hvis du synes det er svært at finde på noget at snakke om. Her kan dine gangvenner også forsøge at hjælpe dig igen, hvis du tror det kan være en hjælp for dig, at de gør noget.
Selvom du er meget genert og at det kan være meget skræmmende at tage kontakt til hende, så må du prøve at huske på, at hun blot er et menneske ligesom du. Derudover hvis hun er så sød, som du mener hun er, så tror jeg bestemt heller ikke, at hun vil gøre dig til grin i en samtale med hende. Jeg ved fra mig selv, at det kan være meget grænseoverskridende at opsøge kontakten, men nogle gange må man springe ud i det - og måske går det ikke som planlagt første gang og måske bliver det akavet, men bagefter kan du stadig være stolt af dig selv over, at du rent faktisk tog dig sammen og fik gjort noget ved det. Jeg tror, du vil komme til at ærgre dig endnu mere, hvis du aldrig for snakket med hende. Så tag chancen, jeg er sikker på, at når du først kommer igennem første skridt, så går det dig lidt nemmere.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-) Held og lykke med det!
Kærlige hilsner fra
Lotte
