Brevkassespørgsmål
Kan han lide mig?
Indsendt af pige på
16 år
Jeg indser godt, at dette spørgsmål er stillet utrolig mange gange, men here goes. Min veninde inviterede mig med til en aften med Pen and Paper (rollespil med terninger). Hun kendte alle i forvejen fra hendes gamle skole (vi er begge lige startet i 1.g) og jeg kendte ingen. Alle var dog utroligt flinke. Så pludselig kommer en dreng ind. Han er klædt ud som Doctor Who, og det gør vel enhver nørdepige blød i knæene. Taler med ham en del i løbet af weekenden. Han er utrolig sjov og sød, og der er næsten ikke det, vi ikke har tilfælles. Der er også en anden dreng med, lad os kalde ham Tom, der tydeligt har et crush på mig. Han bliver ved med at røre ved mig og what not. Jeg er selvfølgelig smigret, men ikke interesseret. Tom er dog vedholdende. Anden aften taler jeg med mit eget crush. Jeg stinker til at flirte, men giver det dog et skud. Han siger (og jeg citerer): "Jeg er meget opmærksom. Jeg kan se når nogen kan lide én, men der er ingen chance for at noget vil ske." Jeg var synderknust i en halvtimes tid som man jo er, da jeg troede han mente mig og ham, og at han bare ville sige det på en pæn måde. Men da jeg kom hjem søndag, skrev han til mig. Det endte med at vi skrev sammen i over seks timer. Seks timer! Han skrev til mig næste morgen da jeg stod op, og da jeg kom hjem. Det samme i dag. Han skriver at han har savnet at skrive med mig. Han giver mig komplimenter. Han skriver, selv når han ikke har noget at skrive om. Vi har endda aftalt at tage i biografen sammen i næste uge. Kan han have ment Tom, da vi snakkede sammen? Tror I han kan lide mig? Jeg kan i hvert fald lide ham, og jeg ved det ikke er et simpelt fysisk-tiltræknings-crush, for han er lavere en mig. Og hvis han kan lide mig, hvad bør jeg så gøre?