Forelsket i en forkert person

Hvad skal jeg gøre,mit problem er at jeg er forelsket i en jeg nok ikke burde være forelsket i. I min gamle lærer. (Kan siges jeg har ham ikke mere) Men er virkelig bange for at jeg er blevet meget mere forelsket i ham og måske fået så MANGE følelser for ham.....Jeg bliver alt for nemt tiltrukket af noget ældre fyre. Jeg synes det er rigtig træls at det er dem med så stor en aldersforskel, men jeg synes det er fedt at gå rundt og være forelsket..Er det normalt? Jeg synes bare han er så dejlig,charmerende,fantastisk og enormt sød. Hvis han smiler til mig kan jeg ikke lade være med at smile tilbage. Han har hjulpet mig igennem en hel del nu og jeg har ikke nogen former for selvtillid. Vi snakker sammen når jeg har brug for det og det er en stor støtte for mig. Men mine følelser for ham er blevet så stærke at jeg drømmer om ham om natten, nogen gange kan jeg ikke sove kun på grund af at jeg ikke kan lade vær med at tænke på ham, nogen gange ligger jeg og græder om aftenen kun på grud af ham. Når jeg ser ham bliver jeg helt varm om hjertet og begynder at falde i staver over ham, og det er lidt fustrerende ind gang i mellem.jeg kan ikke selv kan styr det tænker på ham konstant og bliver bare mere og mere forelsket i ham for hver dag der går, det påvirker lidt min skolegang....det startede i (2 klasse) Jeg begyndte selvfølgelig at få virkelige store og mange følelser for ham da jeg så startede i (6) nok sluttning af 5klasse. Og da jeg startede i 6 klasse startede vi at snakke mere sammen end vi gjorde før I starten var det ikke noget "rigtigt" men det er blev værre med tiden,vi har altid godt kunne snakke og han selvfølgelig en god lærer at snakke med. (Har altid kun gået til ham). Jeg holder stadig utroligt meget af ham og er sikker på jeg vil gør det i lang tid endnu men vil jo ikke have det sådan her mere, MAGTER det ikke Jeg græder mig selv i søvn, og det føltes forkert!!! Han betyder da meget for mig, og når jeg er sammen med ham føler jeg mig tryg.Heldigvis ser jeg ham ikke så tit som jeg gjorde før i tiden, da vi ikke havde ham så meget mere kun i idræt og før havde vi ham i Matematik og Idræt. Lige nu hader jeg mig selv, for at ikke kunne give slip på ham og lade ham gå, så ville alting være nemmere.jeg har spiseforstyrrelser. og jeg kan ikke sove om natten beggrund af at jeg tænker på ham hele tiden og drømmer også om ham når jeg sover...Jeg elsker ham rigtig højt selvom jeg nok ikke burde men kan ikke gør for det og kan heller ikke gør noget ved det.Han er den eneste for mig DVS. jeg savner ham og hans stemme og bare ham hvis jeg ikke har set ham en dag så er jeg ked af det og alt er ligemeget . i de få sekunder jeg ser ham, forsvinder ALT det negative, Han er virkelig helt fantastisk for mit vedkommne. Vi snakker samme nogle gange og laver da sjov med alt muligt nogle gange men for mig betyder det måske mere og noget andet....og det fylder virkelig en del i min hverdag. Nogle gange spørger jeg ham om han har det godt og han spørger også tilbage og det betyder noget for mig at vide at der en der interessere sig for hvordan jeg har det og hvodan det gå derhjemme og med skolen for han ved godt jeg har haft det svært. Jeg ved godt, at det er dumt, men kan ikke gøre for det... Jeg kan ikke lade være med at tænke på ham. Jeg har også fortalt det til mine veninder i klassen.

Hvad skal jeg dog stille op? Håber virkelig i kan hjælpe mig. :)