Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-01-14T17:52:36: 2016-01-17T20:26:24: 3

Brevkassespørgsmål

Er han en fuckboy?

Indsendt af pige17 år


Hej, jeg er en pige, der har haft nogle..ja, lad os kalde det problemer med en fyr, men det er lidt indirekte, da vi ikke snakker sammen om det.
Det hele startede til en fest. Jeg startede på en ny skole, og der var en fest lidt senere på året. Ham fyren kom hen til mig og han havde kigget på mig hele aftenen, så jeg tænkte, hvorfor ikke? Jeg kunne godt genkende ham fra nogle af vores timer sammen, men havde ikke rigtig lagt mærke til ham, da han var mere den stille type, men stadig rimelig lækker. Jeg havde snakket en lille smule med ham, men intet specielt, da vi begge to var lidt påvirket af alkohol. Da jeg skulle hjem fra festen kyssede jeg ham og jeg kunne også rigtig godt lide det.
Om mandagen, da vi skulle i skole, vidste alle folk hvem drengen var og alle snakkede med ham og vidste hvem han var, men den eneste han ikke sagde et ord til var mig. På det tidspunkt gjorde det sådan set heller ikke noget, men alle pigerne kom hen for at snakke med mig om ham, og jeg kunne bare ikke forstå det. Lige pludselig var både han og jeg populære..
Jeg fik at vide, at han havde haft et godt øje til mig, lige siden den dag vi startede, så det gjorde mig selvfølgelig også lidt blød i knæene.
Vi snakkede slet ikke sammen, men jeg fangede ham en gang i mellem i at kigge på mig under timerne. Jeg gik sådan lidt og crushede på ham og overvejede om jeg skulle skrive til ham, men jeg ville gerne have at han tog det første skridt.
Næste gang der var fest, var mig og fyren det eneste folk på min skole snakkede om. Jeg ventede på ham til festen, men han kom lidt sent. Da han endelig kom, gik han slet ikke over til mig, han ventede på at jeg skulle komme over til ham, og sådan fortsatte det, indtil en af mine veninder fik os til at "støde tilfældigt" ind i hinanden, og derefter brugte vi resten af aftenen sammen. Jeg sagde til ham at han skulle skrive til mig, og det lovede han at han nok skulle gøre.
Han begyndte at skrive til mig, og jeg var næsten i himlen og vile rigtig gerne have noget med ham.
Til sidst stoppede han med at skrive og jeg anede ikke hvorfor, men så begyndte jeg at skrive til ham, og så kørte det lidt igen.
Jeg aftalte med ham at vi skulle holde nytår sammen, og den var han klart med på. Han dukkede aldrig op til den fest nytårsaften, så jeg ringede til ham og blev ved med at ringe til ham. Det skal siges, at jeg havde fået lidt at drikke, så jeg begyndte også at græde lidt, fordi han havde lovet mig at komme. Jeg ringede til ham, men han svarede bare, at han skulle finde ud af om han kunne komme...Han havde jo lovet mig det!
Efter nytår skrev vi ikke sammen, men han kom og sagde undskyld til mig i skolen, hvor jeg fik det lidt bedre igen.
Vi skrev slet ikke sammen efter det og hilste ikke på hinanden, og jeg blev lidt ked af det, for jeg var simpelthen faldet for den dreng.
Jeg besluttede mig for at ringe til ham for at høre lidt fra hans side, da vi ikke havde skrevet eller snakket sammen i lang tid.
Han sagde at han havde haft meget at tænke på, og at han lige skulle finde ud af om han ville have noget lige nu. Jeg kunne slevfølgelig godt forstå det, og sagde, at hvis det var, så måtte han sige det til mig, hvis han ikke gad mere. Det lovede han at gøre, samtidig med at han lovede at skrive til mig... hvilket han ikke gjorde.
Jeg snakkede med en pige, som er gode venner med ham (hun har en kæreste), og hun sagde, at han havde prøvet at score en anden pige til en fest, som jeg ikke var med til. Jeg blev helt vildt ked af det, for jeg betød bare ikke det samme for ham mere.
Hun sagde også at han prøvede at blive en "fuckboy", altså han ville bare gerne score piger og være den store scorekaj.
Jeg forstod ingenting, for vi havde jo slet ikke lavet noget sammen, vi havde kun kysset, men vi havde stadig mere.
Hvorfor vælger man at være en fuckboy??
-det kommer der altså ikke noget godt ud af. Du sårer en andens følelser.
Jeg er virkelig blevet vild med ham her og jeg ved bare slet ikke hvad jeg skal gøre, for at få ham til at lade være med det han gør. Han får mig desuden også til at virke ekstremt desperat i at jeg hele tiden tager kontakt til ham, når han ikke gør.
Hvordan finder jeg ud af om han vil mig eller ikke vil mig?
Skal jeg skrive til ham?
Hvad skal jeg gøre, for at få ham til at være sammen med mig?


Jeg håber I har et svar, for det her piner mig og går mig utroligt meget på.

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2016-01-14T21:03:44 1
Sofie
Hej Mille,
Det er aldrig til at finde ud af, hvad en teenagedreng tænker på især ikke når han sender så blandede signaler, som de af og til gør. Jeg synes du skal konfrontere ham med, hvad du har hørt og give ham muligheden for at forklare sig, se hvordan han reagerer og om han overhovedet stadig tænker der kan være mulighed for at det skal være jer to? Det kan jo godt være, at han reelt bare ikke har lagt lige så meget i det som dig, men selv hvis det er sagen skylder du dig selv at finde ud af det, så du kan komme videre.
Der er masser af andre drenge, og de er ikke alle fuckboys. Det handler bare om at følge sin intuition og finde ud af, hvilke intentioner drengen har ved at have så ærlig kommunkation som muligt og undgå at "spille" alt for mange af de der små datings spil!
Held og lykke med det hele,
Vh Sofie
2016-01-15T12:59:49 1
Louise
Hej ven
Jeg er godt nok ked af at høre, at denne dreng ikke har samme følelser for dig, det må være hårdt. 
Mit bedste råd til dig det er, at tage fat i ham en sidste gang, måske ringe til ham eller tage fat i ham efter skole engang, og så fortæl ham om alle dine følelser. Det lyder grænseoverskridende, men han kan ikke vide hvad du føler fo ham, med mindre du fortæller ham det. Så syntes jeg, at du skal spørge ham, om hvad han vil, og hvis han vil noget med dig, så må han tage kontakt til dig. 
Derefter syntes jeg ikke, at du kan gøre mere. Så skal du vente og se, hvis han tager kontakt til dig, kan det måske udvikle sig, og hvis han ikke gør, så må du nok indse at det er slut mellem jer. Det lyder hårdt, men man kan desværre ikke tvinge en anden til at være sammen med sig. Man kan ikke tvinge følelser frem i andre, som de måske slet ikke har desværre. 
Du har ret i der intet kommer ud af at være en fuckboy. Drenge har nogle gange nemmere ved at lukke følelser ude end piger har, og derfor tror jeg, at det er svært for os at forstå. 
Håber du kommer godt igennem dette, det er aldrig sjovt at have følelser for en, hvor det ikke er gengældt. Men er sikker på kærligheden nok skal komme til dig, når du mindst venter det. Det er mange fisk i havet, som man siger. 
De bedste hilsner fra Louise
2016-01-17T13:14:28 1
Nanna
Kære Mille,
jeg kan godt forstå, at det går dig på, når der går længere tid mellem at i skriver sammen, hvis du har fået følelser for denne dreng. Husk på, at det er rarest og mest interessant for begge, hvis kommunikationen går begge veje - det jeg mener er, at du også sagtens kan være den, der starter samtalen engang imellem.
Med hensyn til det du har hørt, omkring at han har forsøgt at score en anden pige og at han gerne vil være en 'fuckboy', så synes jeg, at hvis du virkelig mener det alvorligt, og gerne vil noget med denne dreng, at du skal snakke med ham om det. Hør, hvad han har at sige til det. Måske er der slet ikke noget i det, eller måske er det rigtigt nok. Måske har han ikke lyst til et mere seriøst forhold lige nu, eller måske har han bare behov for at få et hint om, at du gerne vil ham.  Det ville være forkert at forsøge at ændre på den han er, men måske er han slet ikke så slem som du har hørt/tror (og måske er han). Den bedste måde at finde ud af det på, er ved at tage en ærlig snak med ham, hvor du fortæller ham hvordan du har det, og beder ham at være helt ærlig omkring, hvor han står. Det er ikke sikkert, at du får det svar du gerne vil have, men så ved du i hvert fald mere præcist hvor i står, og hvad du kan forvente fremover.
Jeg håber det bedste for dig Mille, og for jer.
Med venlig hilsen, Nanna.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

Vild med venindes tvilling

HejJeg kan lide min venindes tvillingJeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg har kunne lide ham side...

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym