Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Hej "Katrine"
Tak for dit spørgsmål. Det er aldrig helt nemt med det modsatte køn, og man kan hurtigt blive forvirret over dem! Det lyder som en sød fyr Kristian, du har skypet en masse med. Skønt at i har fået følelser for hinanden, og måske kan finde ud af noget sammen.
Jeg synes ikke at din bedste ven helt kan være bekendt at han har været inde og læse dine beskeder, og skrevet til Kristian. Han har ikke ret til at kigge dine beskeder igennem, det er dit private.
Jeg synes det er vigtigt at du får taget en snak med din bedste ven, og får spurgt ham, om det er rigtigt at han har følelser for dig, eller om det bare var noget han skrev til Kristian fordi han blev jaloux og måske sur over at du ikke havde fortalt ham det. Måske var han bange for at miste dig som hans bedste veninde, fordi han kunne se at du skrev meget med Kristian.
Når du skriver at du ikke ved hvem du skal vælge, er jeg lidt i tvivl om du også har følelser for din bedste ven. Har du det, synes jeg at du skal gøre op med dig selv, om du vil gå efter den ene eller den anden. Du havde jo startet noget op med Kristian, som du aldrig fandt ud af om kunne blive til noget.
Hvis din bedste ven virkelig er din bedste ven, så vil han forhåbentlig også støtte dig i din beslutning, om at skrive med Kristian, og se hvad det kan udvikle sig til.
Mit råd til dig er i hvert fald, at finde ud af om din bedste ven virkelig har følelser for dig, og derefter finde ud af om du vil fortsætte med at skrive med Kristian eller du vil satse på din bedste ven. Hvis jeg var dig, ville jeg finde ud af om Kristian ikke var noget for dig, og så måtte din bedste ven, som en bedste ven nu skal, acceptere og støtte dig i din beslutning.
Jeg håber at du kan bruge mit råd.
De bedste hilsner Nicoline
Hej Katrine :)
Hold da op, jeg kan godt forstå, at du føler dig forvirret i øjeblikket. Det lyder som en svær situation, som du er havnet i, og det er godt, at du rækker hånden ud ved at skrive herind. Nogle gange skal der øjne udefra til at skabe overblik over sådan en situation.
Som jeg forstår dit brev, så har den to dimensioner. Først er ham fyren, som du ikke har mødt endnu, blevet såret og det går dig selvfølgelig på, men sådan som jeg ser det, så er det jo ikke dig, der har såret ham. Det er din bedste ven, som skrev tingene til ham, og derfor er det vigtigt, at det jo ikke er dig, der har såret ham. Fyren tror det selvfølgelig og derfor ville jeg råde dig til, at du lægger kortene på bordet over for ham. Du behøver måske ikke i første omgang at skrive, at din bedsteven muligvis var blevet jaloux og måske har følelser for dig, men skriv i stedet, at din bedste ven skrev de ting til ham, uden at du vidste det. Skriv at du beklager meget på hans vegne.
Derudover så vil jeg sige, at hvis jeg var i din situation, så var jeg blevet meget såret over, at din bedste ven på den måde overskrider dit privatliv ved at skrive til fyren i dit sted. Det vil jeg ikke synes er i orden, og du skal selvfølgelig mærke efter, om du har det på samme måde, men hvis du har, så ville jeg sige klart og tydeligt til din bedste ven, at det ikke var i orden.
Til den anden dimension i dit brev - omkring hvem du skal vælge og hvad du skal sige til den anden - så er der ikke noget nemt svar til det. Hvem har du følelser for? Hvem synes du er sødest? Du har ikke mødt fyren endnu, men i dit brev skriver du ikke på noget tidspunkt om, at du har følelser for din bedste ven. Så hvis jeg skulle sige noget, så virker det til, at du er gladere for fyren end din bedste ven, hvis man tænker på som mere end venner. Men du er den, der bedst kan svare på dit spørgsmål. Prøv at mærk efter i maven. Hvis man tager væk, at du ikke har mødt fyren endnu og andet ting, der skulle snakke for eller imod de to - hvem har du så lyst til at være sammen med?
Det er måske en god ide, at du ikke mødes med fyren, før du er blevet klar over, hvem du vælger. Men når du har fundet ud af det, så vil jeg være ærlig over for den anden. Forklar stille og roligt, hvordan verden hænger sammen og at du har fået følelser for den anden.
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig :-) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"(...) Først vil jeg gerne sige tak fordi i findes! I har hjulpet mig meget allerede!! "
- Anonym