Forelsket i min bedsteven. Men føler han det samme?

Hej. Jeg har en bedste ven, som er 1 år yngre end mig. Vi startede at være sammen i 2015, og var altid sammen, indtil sent på aftenen. Første gang vi var sammen. Måtte vores venner ikke vide det, for han havde en kæreste, og hun var ikke specielt glad for mig. Så vi sagde til vores venner, at vi blev hjemme. Men til vores forældre, at vi tog i klub. Så mødtes vi, og var på "eventyr", som vi nu kalder det.
Han havde o en kæreste, da vi var sammen. Men tog hele tiden sine hænder, ind under min jakke, og sagde at han skulle varme sine hænder. Det lød jo overbevisende. Så tænkte ikke mere over det. Men også nogle gang, så hvis noget jeg sagde, ikke lige gik efter hans hoved, stoppede han op, og gik helt tæt, på mig, og kiggede på dybt ind i øjnene. Han har også kysset mig på halsen, næsen, panden og mine hænder. Vores venner fandt ud af det, og blev helt, sådan. "Ej, hallo. Det er SÅ tydeligt at han kan lide dig", Men jeg forstår det ikke. Hvorfor skulle han være forelsket i mig, når han har en kæreste. Vi gik på et tidspunkt sammen, om aftenen uden for klubben. Det var nok Fredag eller Lørdag. Hvor vi så bare gik og snakkede, hvor han fortalte at han ikke var forelsket i sin kæreste, at det bare var en fase. Men at han ikke kunne slå op med hende, for han havde ikke nok "balls" til det. Så vi blev ved med at rende sammen, også selvom han var kærester med hende. Vi snakkede sammen hver dag i telefon. Om morgnen, hvor vi siger godmorgen, og spørger ind til natten. Og om aftenen, når vi kommer hjem, og spørger ind til hvordan dagen var gået. Men nok om det. Der var den her ene dag, hvor vi var sammen, udenfor klubben, en fredag eller lørdag, hvor vi gik med hans hunde. Hvor jeg så spurgte, "Hvornår slår du så op med hende?", Han tog sin arm rundt om mig, sagde "På vores halvårsdag", og kyssede mig på panden, hvor han der efter grinede. Lidt senere hen på aftenen. Faktisk kun 10-20 minutter efter, hvor jeg stoppede, fordi hans hund stoppede, så gjorde jeg det jo også. Men han bliver så sur, og irriteret over at jeg stopper, fordi at hundene hele tiden skal gå. Så da jeg stoppede, smilede jeg og sagde nej. Hvorefter, han går helt tæt på mig, hvor jeg kan mærke, hans lår i mod mine, og kunne mærke at han træk vejret. Hvor han så kigger min i øjnene, fugter sine læber, kigger på mine læber, og så i mine øjne igen. Jeg troede at han lav sjov, så jeg flyttede mit hoved og, gik videre.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for på en måde kunne jeg lide, alt den nærkontakt. Men på den anden side, ville jeg ikke ødelægge vores venskab, for vi var så tætte. Efter der er sket noget, så jeg fandt ud af at han havde været i seng med sin kæreste, er han blevet helt anderledes.. Går ikke tæt på mig, Aflyser vores aftaler, og skriver koldt tilbage. Jeg har prøvet at forklare ham, at jeg godt kunne lide den nærkontakt. Men jeg kunne ikke skrive det lige ud. Jeg prøvede at skrive det, så let som muligt, men da han så svarede tilbage, "Kunne du lide at jeg gjorde det", svarede jeg nej.
Jeg har tit drømt om ham, og kan ikke lade vær med at smile, hvis jeg ser ham. Han gør mine triste dage, helt uforglemmelige fantastiske. Hvordan kan han få mig til at blive så glad, så utrolig hurtigt.
Vi skal snart være sammen igen, meget snart. Men hvordan fortæller jeg ham, at jeg ikke har noget imod at han gøre det? Jeg ved ikke om jeg er forelsket i ham, som sådan. Men ville virkelig gerne finde ud af det, ved at kysse ham, eller få ham til at kysse mig, da det er sådan jeg ved at det er kærlighed. PS. Han er ikke kærester med hende mere..
Jeg håber i ville tage tid til at læse denne, lange, kedelige tekst. Men har virkelig brug for hjælp!!
Og undskyld min grammatik!!:):)