Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-03-14T17:47:32: 2016-03-15T22:13:06: 3

Brevkassespørgsmål

Bør jeg lytte til andre

Indsendt af pige16 år


Okay, det forholder sig sådan her, at jeg går på efterskole, og er faldet for en fyr (eller jeg er ikke helt 100 på at jeg er sådan rigtig forelsket), men lad os kalde ham Franz - med z;)

Franz og jeg var begyndt at sende blikke til hinanden, og når jeg fik øjenkontakt med ham, så blev jeg sådan helt paf. Det endte så ud i at vi fik noget - altså bare kysse, snakke og lidt sådan du ved.
Det varede i et par mindes jeg.
For folk begyndte pludselig at sige til mig at han ikke vil mig noget godt, at han bare er ude på at komme i seng med mig og at han bare bruger mig.
Jeg ved godt de forskellige ting han har gjort her på efterskolen med andre piger, og det er dælme mere end man kan tælle på én hånd!

Til sidst kunne jeg ikke længere se bort fra det, og så stoppede jeg det vi havde kørende, men fortrød det 5 min efter jeg havde sagt det, men følte ligesom lidt at det var for sent at vende om der.

De følgende dage kunne jeg så ikke få ham ud af hovedet. Jeg tænkte hele tiden på ham, kiggede hele tiden efter ham, men prøvede at virke stærk (og ligeglad) over for mine venner.

Fire dage efter besluttede jeg mig så for at gå ned og snakke med ham, for jeg kunne jo mærke at jeg gerne ville ham. Den samtale endte så ud i at vi har noget igen.

Da han så kom tilbage efter at have været hjemme den weekend, der gik jeg ned til ham, og det var slet ikke akavet! Vi snakkede, kyssede og gør det som unge mennesker nu engang gør.

Jeg kom op på mit værelse igen og var herre glad.

Nu har en af mine veninder så fortalt mig at hun synes det lyder til at Franz bare tænker patter og fisse, og om jeg er sikker på at han også synes at mig og ham har noget, for det synes hun ikke det lyder som...

Og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, for jeg har jo fundet ud af at jeg gerne vil ham, men jeg er vanvittig meget i tvivl om han nu også vil mig, eller om han bare gør det for at komme i seng med mig.

- det skal også lige siges, at grunden til at jeg begyndte at lægge ekstra meget mærke til ham, var fordi en af mine bedste venner, som er hans roomie, sagde at Franz havde sagt at han godt ku' mig.
pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2016-03-14T21:27:25 1
Louise
Hej ven

Det lyder godt nok lidt forvirrende, alt det med dig og Franz. Han lyder som en sød fyr, og hvor er det dejligt du er blevet lidt små forelsket. Jeg syntes, at det bedste du kan gøre lige nu er, at fortælle ham Franz hvad du tænker. Fortæl ham at, du faktisk ligger følelser i det her og er interesseret i det fortsætter. Han skal vide, at han ikke bare kan komme i seng med dig en gang og så droppe dig, da det ville sårer dig. Derfor er du nødt til, at fortælle ham hvordan du har det med det hele. Hvis han er en ordentlig og sød fyr, så vil han forstå dig, og udvikle jeres forhold sammen med dig. 
Husk på at drenge i denne alder stadig er mere umodne end dig, da drenge er langsommere om at udvikle sig end piger. Derfor kan det være, at han snakker meget om bryster og sex med hans venner for at "prale", men måske er de ikke det han viser over for dig. Drenge i denne alder kan sagtens opføre sig en smule anderledes med kærester og venner. Vennerne skal man ofte "blære" sig overfor i denne alder, og derfor kan det komme til at lyde som om, det kun er det, som han er ude efter, men måske vil han faktisk gerne have et seriøst forhold med dig. Tør at tag chancen og nyd tiden med ham, inden du fortryder du ikke tog chancen. Hør på hvad han har at sige, og ikke altid på hvad alle andre fortæller dig. 

Håber i finder ud af det hele sammen.

De bedste hilsner fra Louise
2016-03-15T11:05:43 1
Augusta
Kære Malena

Puha det kan jeg godt forstå er en svær og forvirrende situation for dig. Franz og du er i en alder hvor man udforsker sig selv, sine grænser og hvad man kan lide og ikke lide i det andet køn. Nogle er lidt hurtigere end andre og andre ligger mere i det end andre. Det er vigtigt at du lytter til dig selv, selvfølgelig vil dine venner dig det bedste - men de kan ikke føle hvad du føler. Det er meget personligt. Det lyder til at du og Franz hygger jer og har det godt sammen. Du er i en alder hvor man ikke kan få den ene dreng ud af hovedet og det er helt normalt. Måske det kunne være en ide at sætte dig ned med ham og snakke stille og roligt om jeres forventninger til hinanden. Du kan fortælle hvad du føler, at han gør dig glad og høre hvad han ligger i det i har sammen. Du vil måske få mere ro ved at snakke med ham og få svar på nogle af dine spørgsmål fra ham, i stedet for de råd og meninger du får fra dine venner. Det er dejligt med gode venner omkring sig, men du og Franz  er en tosomhed som skal finde ud af hvad i vil med hinanden. Jeg håber at svaret kan hjælpe dig lidt på vej - held og lykke 
Knus Augusta
2016-03-15T19:12:23 1
Sofie
Kære dig,

Der er kun en måde at finde ud af, om I har noget eller ej. Det er ved, at du spørger ham direkte! Det kan være helt vildt nervepirrende at skulle blotte sig selv på den måde, men det er den eneste måde du kan finde ud af om du skal komme videre og bruge dit efterskole år på noget andet eller om du skal bruge det på ham. Det er en god ting, at lytte til andre - især folk der har ens bedste interesse som udgangspunkt - men det er endnu bedre at lære at lytte til sig selv og følge sin intuition. Hvor føler du, at du har ham henne? Føler du, at han behandler dig lige så godt som du fortjener, eller føler du dig udnyttet? Er du bange for om han vil behandle dig som de andre piger, eller er det ikke noget du bekymrer dig for?

Det bedste du kan gøre er at snakke med ham - hans ry opstår ikke ud af ingenting, men han skal have lov til at forsvare sig selv og sige, hvordan han har det med dig i stedet for at du hører det for alle mulige andre. Om han "bare" er tiltrukket af dig, eller om han kunne gå hen at blive glad for dig? Tag snakken med ham hvor det er afslappet og I kun er jo to, så ingen af jer føler jer trængt op i en krog eller noget.

Held og lykke med det - og husk, at nyd dit efterskole ophold uanset hvad! Der er kun et par måneder tilbage og det er masser af tid til at lave minder til en livstid :-)

Vh Sofie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

Vild med venindes tvilling

HejJeg kan lide min venindes tvillingJeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg har kunne lide ham side...

"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."

- Anonym