Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 18 år
Anonym
Indsendt af
dreng på
18 år
Hej igen ”anononym”
Jeg kan godt huske dine tidligere
henvendelser. Og hvor er det dog dejligt, at du er stoppet med at gøre skade på
dig selv, det nytter nemlig absolut intet, og gavner ingen! Dernæst må jeg
påpege, at et dagligt alkoholforbrug, er lige så skadeligt for dig, og følgerne
af en afhængighed i din alder, kan være tragiske, så det skal du virkelig også
lægge på hylden.
Det kan godt være, at du siger at
du ikke tør befærde dig i nærheden af hende, eller snakke til hende eller noget
som helst, men det nytter ikke noget. Hvis du virkelig er så besat af hende, må
du simpelthen samle alt dit mod til dig, mande dig op, og i det mindste starte
med at sige ”godnat” til hende. Hvordan skulle der være en chance for, at hun
ved at du er interesseret i hende, hvis du undgår hende?
Jeg ved det kan være umådelig
svært, og grænseoverskridende – men der er intet piger beundrer mere, end når
en fyr tør åbne op og være ærlig over for dem (tro mig, jeg snakker af
erfaring).
Som jeg ser det, må du lægge nogle
små planer for, hvordan du stille og roligt kan komme i kontakt med hende.
Først og fremmest må du droppe det
alkoholshow! Det er i hvert fald ikke noget, hun vil synes om, så om ikke
andet, så drop det for hendes skyld! Dernæst går det ikke, at du farer ud af
rummet, hvis hun indtræder, eller at du ikke tør møde op til dine timer. Det
kan være første skridt, i din plan, at du fra nu af møder op til timerne, og
bliver i rummet – selvom hun måtte være der.
Når du begynder at blive
komfortabel med dette, kan du overveje om ikke det er på tide med et simpelt ”hej”
til hende, det har aldrig skadet nogen!
Ellers er mit råd til dig blot, at
tage det stille og roligt. Du taler med hende når du er klar, og ikke et sekund
før. Det må dine venner også kunne forstå. De presser dig nok blot, for din
egen skyld, men du må være ærlige over for dem, og fortælle hvordan tingene
forholder sig.
Det nytter intet at undgå hende, da
hun ligeså vel kan begynde at tro, at du har noget imod hende, og så har det jo
den samme virkning!
Jeg ønsker dig al mulig held, mod og lykke med det hele!
Mads.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."
- Anonym