Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-04-07T19:29:16: 2016-04-08T23:49:37: 3

Brevkassespørgsmål

Forelskelse eller fascination?

Indsendt af pige15 år


Hej venner. Jeg er virkelig i tvivl her.

Jeg fik for ca. 8 måneder siden en masse nye veninder, efter at være startet i en ny klasse. De var allesammen vildt søde, og vi blev hurtigt okay "tætte"..
De var alle meget flyvske og energiske, så vi var sjældent seriøse. Sådan er det stadig.

Men altså, en af disse piger begyndte at være endnu tættere på end nogle af de andre. Hun ville hele tiden kramme, holde i hånd, osv.
Jeg er som person meget kærlig, og følte derfor bare en stor tryghed ved det.
Vi begyndte at skrive sammen, og jeg var fascineret af hendes evner..

Hun havde det i perioder svært derhjemme, og jeg prøvede selvfølgelig at hjælpe. Men hun er ikke typen der snakker seriøst i virkeligheden, så det foregik over sms. Vi elsker begge at skrive digte, og vi begyndte at sende vores digte til hinanden. Jeg indrømmede, efter lange bedende beskeder, at mine digte oftest handlede om hende. Og hun svarede tilbage med et "mine handler også om dig".
Vi fortsatte, og digtene blev mere og mere kærligheds agtige. 

Hun begyndte at virke jaloux på en af mine andre veninder. Og jeg spurgte hende derfor om hun har følelser for mig, men hun svarede "nej"...
Jeg er bange for at hun lyver. Hun har ikke snakket med mig siden, og jeg har det så dårligt med det. Kan jeg være forelsket i hende? Eller bare fascineret?
Og kan hun lyve omkring det?

Jeg er forvirret. Håber at i kan hjælpe..
pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2016-04-07T20:41:59 1
Liv-Maria
Hej du :-) 

Nogengange kan det godt være svært lige at gennemskue, om man er forelsket i en person, eller om man egentlig bare er fascineret af vedkommende - Og om du er det ene eller det  andet kan jeg nok ikke give dig et svar på, desværre. 

Dog vil jeg sige, at man i en sådan situation virkelig skal mærke efter, når man ser sammen med vedkommende. At være forelsket er en helt bestemt følelse! Det kunne jo også godt tænkes, at du er forelsket i den tryghed du føler, når i er sammen? 

Men jeg vil netop sige det helt rigtige for dig at gøre, er at spørge hende, hvordan hun har det. Nogengange kan det være nemmere at finde ud af sine følelser, når man skal sætte ord på dem.

Det kan jo helt sikkert godt være, at hun i virkeligheden har følelser for dig - Måske er hun bare bange for at indrømme det overfor dig? Hun frygter måske det skal ødelægge det venskab i har fået bygget op? Den nemmeste måde at finde ud af dette på, er at få taget en god snak omkring dette, hvor du så måske kan nævne overfor hende, at du er forvirret omkring dine egne følelser? Dette kan måske gøre hende tryg nok til at sige hvad hun føler? 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du finder ud af det! 

Mange hilsner, 
Liv-Maria :-) 
2016-04-08T12:54:20 1
Mads

Kære ”anonyme”

Det er jo svært for mig at fastslå over for dig, om du er forelsket i denne pige eller ej.

Men jeg vil klart sige, at det lyder til, at der foregår et eller andet imellem Jer, som indikerer et lidt mere intenst forhold, end blot veninder. Det kan selvfølgelig være, at I begge finder det spændende, da det er en af samme køn, men man kan jo hellere ikke udelukke, at der rent faktisk er tale om en reel forelskelse.

Den eneste der rigtigt kan finde et svar på dit spørgsmål er dig selv. Så måske du skal prøve at gøre op med dig selv, om du måske har følelser for hende? Hvis ikke dette er tilfældet kan det være, at det er meget sundt med lidt ”plads” imellem Jer, så forholdet ikke bliver anspændt, hvis nu din veninde skulle have følelser for dig.

Hendes ”nej” til dit spørgsmål ville jeg ikke tolke for meget på, det kan sagtens være at hun blot er nervøs og måske lidt bange, da hun måske er ved at indse, at hun er forelsket i en anden pige. Men når du har gjort det op med dig selv, vil jeg foreslå dig, at tage en snak med hende FaceToFace. Dermed kan I få slået tingene fast, således at ingen af Jer går og er i tvivl.

Jeg håber det bedste for dig,

Mads.

2016-04-08T14:12:15 1
Karoline
Hejsa!
Jeg kan sagtens forstå du er forvirret, men om du er forelsket i hende, kan du kun selv vide. Jeg vil dog hjertens gerne give nogle råd, der forhåbentlig kan hjælpe dig på vej.

Nu ved jeg ikke hvor intime eller kærlige jeres digte til hinanden blev, men det behøver nødvendigvis ikke at betyde i er forelsket i hinanden. Som du selv skriver, kan der være en tryghed i det, som hun også nyder godt af.

Angående hende, må du blot stole på hendes ord, når hun siger, hun ikke er forelsket i dig. Enten er det sandheden, eller også er hun ikke klar til at dele det med dig eller andre endnu. Begge scenarier skal respekteres.

Hvis du er i tvivl, hvorvidt du er forelsket i hende, kan du spørge dig selv: "Kunne jeg tænke mig at kysse hende?" "vil jeg holde hende i hånden ned gennem skolen?". Stil de spørgsmål til dig selv, som går fra at være veninder til kærester - så vil du finde ud af det.

Hvis du er forelsket i hende, så være ærlig over for hende, ligesom du forventede hun var overfor dig.

Kærligst Karoline.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

Vild med venindes tvilling

HejJeg kan lide min venindes tvillingJeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg har kunne lide ham side...

"Jeg brugte jeres råd, om at jeg skulle ses med ham, og det har vi gjort et par gange siden. Føler det kun går frem ad, tak for det"

- Anonym