Forvirret & Forelsket

Hej brevkassen

Nu har jeg haft følelser for den samme dreng i 1,5 år ca. Det har været lidt on and off, og for nogle måneder siden var jeg faktisk helt sikkert på jeg var kommet mig helt over ham. Det fandt jeg så ud af, at jeg ikke var, og jeg er blevet så forelsket i ham. Jeg ved han har været forelsket i mig, men det var for lidt længere end 1,5 år siden næsten 2 år siden, hvor efterfølgende jeg så har fået følelser for ham. Jeg tror lige akkurat vi nåede at kunne lide hinanden samtidig i et par måneder, men det blev ikke til noget, da jeg aldrig fortalte ham at det var gengældt.
Vi er rigtigt gode venner, og jeg vil virkelig ikke have det skal ødelægge noget. Da han fortalte om hans følelser for mig, blev det lidt anderledes, da han ikke troede det var gengældt, det blev ikke akavet, men vi snakkede bare ikke lige så meget som vi plejede månederne efterfølgende, og det er det sidste jeg vil have skal ske igen.

Selvom vi er så gode venner, er det som om det stadig er lidt små akavet når vi er alene, og jeg tror begge godt vi er klar over der måske er mere mellem os end bare et venskab, ellers kan jeg slet ikke se hvorfor der skulle være den her lidt tryggede spændende stemning, når vi har været venner så lang tid. Det kan også bare været det er sådan, fordi vi begge er klar over hvad han har følt for mig + jeg ved hvad jeg føler for ham, jeg ved det virkelig ikke. Men det er som om når vi er sammen, at vi begge tænker på det.

Udover den her lidt underlige stemning der nogle gange er, så har vi det ellers pisse godt sammen, og der er ingen som ham der kan få mig til at grine så meget som han kan, og han sender mig så mange signaler, som viser SÅ tydeligt han stadig kan lide mig. Andre gange virker han der i mod FULDSTÆNDIGT ligeglad, og det forvirrer mig utroligt meget, at han først kan vise så tydelige signaler, og dagen efter vise det modsatte. Vi har også kysset et par gange, og det gør det mig bare enndu mere forvirret, da han også er typen der sagtens kan finde på at lave noget med en pige, uden det betyder noget som helst. Han er den af mine venner der er mest pigeglad, og det gør det endnu svære for mig, at jeg også går rundt og bliver jaloux heletiden, selvom jeg ellers ALDRIG bliver jaloux, og slet ikke er en type der er jaloux anlagt. Noget jeg så er i tvivl om er, om man godt kan være forelsket i en, og samtidig være så pigeglad som han er? Og er det overhoved en mulighed at han kan lide mig, nu hvor han har kunne lide mig en gang før, om det så er muligt at han kan igen? Det skal lige siges at selvom han er typen der hænger op og ned af alle piger, så har han kun haft følelser for 2 piger hele hans liv, og den ene var/ er mig. Han er heller ikke typen der snakker om hans følelser, men han har jo taget samtalen op en gang før, så inderst inde ved jeg godt han nok vil gøre det igen hvis han stadig havde det sådan, men stadig er vores situation så speciel, at når det har stået på i 2 år, at det vil være det STØRSTE nederlag at sidde og fortælle en man har kunne lide dem i 2 år, og det så ikke er gengældt, og den anden så bare har troet man har været venner. Og det tror jeg begge bare på et punkt vi er bange for at tage den snak op.

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er så forelsket i ham, at jeg ikke rigtigt kan skjule det overfor ham, jeg vil så gerne have han ved det, men jeg kan på INGEN måde få mig selv til at hverken skrive eller sige det, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil så gerne ha det skal udvikle sig nu, fordi jeg kan virkelig ikke komme videre. Vi ser hinanden hver dag, vi er til samme fester, og jeg kan slet ikke undgå ham, hvilke jeg selvfølgelig helst heller ikke vil. Tak på forhånd.