Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2018-04-12T18:40:28: 2018-04-17T23:39:52: 1

Brevkassespørgsmål

Hjælp, jeg er ikke over min eks

Indsendt af pige14 år


Hej Jeg er en pige på 14 år, som har nogle problemer med min eks, for det første så er jeg ikke over ham OVERHOVEDET og der er over et halvt år siden at vi slog op, vi går i samme klasse og ser dermed hinanden hver dag og vi er også stadig “Venner”. 

Grunden til at jeg sætter gåseøjne over venner er fordi at her inden for den sidste måned er han begyndt at røre mig visse steder som “Bare venner” altså ikke burde røre hinanden, og han er også begyndt at lægge armen om mig og nusse mit ben/lår når vi sidder ved siden af hinanden, og begyndt at røre ved mig, faktisk mere end han gjorde da vi var kærester (Hvilket kun var en måned ca.) Og jeg lader ham jo bare gøre alle de her ting fordi at jeg stadig er vildt forelsket i ham, men det er bare så mærkeligt fordi at der er nogle gange hvor han er mega kærlig, og så er der andre gange hvor han opfører sig som om at vi rent faktisk bare er venner, og at han ikke gør alle de ting ved mig som han gør, (nu skal det også lige sige at han er en meget nærgående person i sig selv)Og her i dag fortalte han så om en pige, til mig og nogen af vores fælles venner. Han sagde at han havde sådan et On and off-forhold til den her pige, fordi at hun bor i et andet land (Hans hjemland)

Og ved ikke om det er en som han også har kontakt til her nu, eller om det er lang tid siden at de har snakket sammen, for han har også gjort alt det her ved mig herinden for den sidste uge og faktisk også her i går. 

Og flere af mine veninder har spurgt mig op til flere gange nu om vi er blevet kærester igen og at de synes at det ligner han gerne vil være kærester igen, men jeg er bare virkelig i tvivl, hvad skal jeg gøre? Håber at i kan hjælpe

Hilsen pigen med uheld i kærlighed.
pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2018-04-15T15:08:39 1
Lotte
Kære Anonyme,

Det kan være rigtig svært at komme sig over en anden, når et forhold slutter. Derudover kan det være endnu sværere, når man ser og bliver mindet om denne person hver dag, for så kan følelserne lettere få frit spil. 

Jeg kan godt forstå, at du lader ham gøre de her ting ved dig, fordi du stadig har følelser for ham. Så bliver det for dig et håb om, at han vil mere end kun et venskab. Alligevel vil jeg råde dig til at passe på med at give ham lov til dette, for hvis han ikke gengælder dine følelser, så vil du med stor sandsynlighed blive endnu mere såret end du er i forvejen. Det kan også være en handling fra hans side, fordi så ved han måske hvor han har dig, og hvis han så gerne vil en dag igen, så står du klar. Dog skal du passe på med ikke at give ham for meget "magt" over dig og dine følelser, da det sommetider kan få os til at handle mindre klogt. Det kan selvfølgelig også være, at han slet ikke tænker over, at han rører dig de her steder, hvis det falder ham meget naturligt, men jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at han rører dig mere nu end da I var kærester.

Jeg tror, at du bliver nødt til at spørge ham mere direkte om, han har følelser for dig eller ej. Det kan være, at han har, men ikke kan få det sagt, fordi I har slået op før. Så derfor kan det være, at det er dig, der skal tage første skridt i forhold til at finde ud af hvor I står. Hvis det viser sig, at han ikke har følelser for dig, men stadig rører ved dig og er kærlig udover et venskab, så synes jeg, at du bør gøre op med dig selv, om du har lyst til, at han gør de her ting. Om det er okay med dig eller om det faktisk ender med at gøre dig mere ked af det, fordi han kører rundt med dine følelser, samtidig med at han ikke ønsker, at det skal blive til mere, hvis det er tilfældet. 

Du skriver, at han generelt er ret nærgående, så rører han andre piger i klassen på samme måde, som han rører dig? For dette er vist også en vigtig faktor i forhold til, hvad han måske føler for dig eller ikke gør. Hvis det generelt er sådan han er, så er det måske hans måde at være venner på, selvom jeg hører det som en anelse grænseoverskridende, men er det derimod kun dig, så er der noget, der tyder på, at han måske heller ikke er helt ovre dig. Samtidig fortæller han om en anden pige, og det kan selvfølgelig både betyde, at du er en ven, som han kan dele denne information med eller at han måske prøver at gøre dig jaloux. Det tror jeg dog, at du har en bedre chance for at vide end jeg, så mit råd vil være at få ham spurgt om, hvad der er mellem jer og derefter må du afgøre, hvad du har lyst til at være en del af.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

Vild med venindes tvilling

HejJeg kan lide min venindes tvillingJeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg har kunne lide ham side...

"Det er mega fedt det i gør, og jeg ved med sikkerhed hvor mange børn i hjælper <3"

- Anonym