Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2018-11-04T18:53:53: 2018-11-06T00:39:17: 4

Brevkassespørgsmål

Min eks

Indsendt af pige12 år


For 6 år side var jeg “kærester med en fra min klasse. Jeg slog op med ham eller hvad man kan sige, for vi var jo kun seks. Nu er han kærester med min gode veninde og jeg er aldrig helt kommet over ham. Han flirter med mig og jeg har lyst til bare at tage ham tilbage. Men min veninde har ham jo, så hvad skal jeg gøre..?
pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2018-11-04T23:36:09 1
Kristiane

Hej med dig 

Jeg kan godt forstå, at du føler dig fanget mellem følelserne for din eks-kæreste og dig og din venindes venskab. Jeg vil råde dig til, at tale med din veninde om, hvordan du har det med ham. Jeg synes dog, at din veninde har en vis "førsteret", idet de er kærester nu. Jeg synes dog også, at du skal overveje om du er så forelsket i din eks, at du er klar til måske at risikere et venskab for det. Det kan måske såre din veninde, at du er forelsket i ham igen - men for at forstå din veninde og hendes følelser bedst muligt, er mit bedste råd at snakke med hende om det. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. 

- Kristiane 

2018-11-05T11:43:38 1
Sofie

Hej med dig!

Som jeg ser det, er der desværre nok ikke så meget, du kan gøre. Det vil ikke være fair over for din veninde at forsøge at tage ham tilbage, som du skriver, du har lyst til. Jeg synes heller ikke, du skal satse dit venskab med din veninde på grund af ham, og så tænker jeg da, at der helt sikkert er en anden til dig på et tidspunkt. :-) 

Held og lykke med det!

Kærlig hilsen,

Sofie

2018-11-05T10:38:14 1
Michelle

Hej med dig. 

Mit umiddelbare svar til dit problem er, at du skal lade ham være. 

Han er sammen med din veninde og det ville ikke være okay overfor hende at tage ham fra hende. Jeg synes også at du skal sige til ham at han skal lade være med at flirte med dig, det er virkelig ikke okay. 

Og så synes jeg at du skal tænke på at hvis han kan finde på at flirte med dig når han er sammen med din veninde, kunne han så måske finde på at gøre det samme mod dig? 

Jeg håber at du kan bruge mit svar. 

De bedste hilsner
Michelle 

2018-11-05T11:37:47 1
Benedicte

Hej du,

Det er jeg ked af at høre, men du siger netop selv, at din veninde jo er kærester med ham, og derfor ville det være forkert at gøre noget ved det. Mit råd er at du prøver at glemme ham og de følelser, som du har. Det kunne også være at du ikke rigtigt har følelser for ham, men blot føler en smule misundelse over at din veninde nu har en kæreste - det er helt normalt. Jeg tænker ikke, at du vil gøre din veninde ked af det, og derfor skal du selvfølgelig også undgå at flirte med ham, hvis han flirter meget med dig. Der er sikkert mange andre søde drenge i din klasse, som du kan snakke lidt med ;)
- Benedicte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

Vild med venindes tvilling

HejJeg kan lide min venindes tvillingJeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg har kunne lide ham side...

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym