Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Kære du,
Jeg kan sagtens forstå din frustration. Det er en træls situation.
Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at du har snakket med din veninde om det, og fortalt hende at det gør dig vred og ked af det, når hun opfører sig sådan. Det er bestemt ikke i orden, at hun fortæller dine hemmeligheder videre, og det skal du gøre helt klart for hende, hvis ikke du allerede har gjort det. Derudover vil jeg anbefale dig at tænke dig om en ekstra gang, inden du fortæller hende dine hemmeligheder fremover.
Med hensyn til at hun skriver med dit crush, så er jeg bange for, at der ikke er så meget andet, du kan gøre ved det. Det bedste du kan gøre, er at fortælle hende stille og roligt, at du rigtig godt kan lide ham, og at det gør dig ked af det, at hun skriver med ham. Men det lyder til, at du allerede har fortalt hende det, og når hun vælger fortsat at skrive med ham, så er det jo hendes beslutning. Måske synes hun også, at han er virkelig sød, og så kan du jo heller ikke bestemme, om hun må skrive med ham eller ej. Men tro mig, jeg kan godt sætte mig ind i, at det gør dig ked af det, at hun skriver med ham... Men at din veninde skriver med ham, skal vel ikke afholde dig fra også at skrive med ham? :-) Jeg synes da umiddelbart bare, at du skal tage og skrive til ham også, hvis det er det, du har lyst til.
Jeg håber, at min besked kan hjælpe dig. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen.
Held og lykke med følelserne!
Hilsen Iben
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå, at du er træt af at din veninde og dit crush bruger meget tid sammen, og det er ikke fair, at hun fortæller ham eller andre dine hemmeligheder. Som jeg kan forstå på det, har du allerede prøvet at snakke med hende, og hvis hun ikke forstår, at hun ikke skal fortælle dine hemmeligheder til andre, så ville jeg personligt ikke stole på hende med mine hemmeligheder. Måske du har nogle andre veninder eller en forældre, som du kan stole på og snakke med?
Jeg håber dette basvarer dit spørgsmål, ellers må du skrive ind igen :)
Venlige hilsner Kamilla.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5079 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en mega fed brevkasse, den er super"
- Anonym