Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Hej Ungzone
Jeg har et problem. Eller teknisk set er det ikke et problem, men et problem for min veninde. Jeg kommer fra Kbh og har en veninde i Måløv. Jeg sover tit hos hende, og hver eneste gang jeg kommer hjem til hende, og vi er ude til arrangementer eller lignende, er der altid en dreng der bliver tiltrukket af mig. Det lyder sikkert meget egoistisk, men det er rigtigt. Jeg er ikke en type i Kbh som drenge falder for. Men lige i Måløv er det som om jeg er en "spændende " københavner pige. Min veninde bliver rigtig jaloux over når drenge kommer hen til mig og spørg om jeg har en kæreste, om jeg skal noget imorgen eller flirter direkte med mig. Jeg har snakket med min venindes lillesøster, og hun syntes bare det er sjovt, for hun kan også se det. Det var faktisk hende der mindede mig om, at hun nu synes at hver eneste gang jeg er her er der en dreng henne hos ham. Jeg føler self rigtig glad at der er drenge der vil mig men ikke hvis det skal gå ud og vores venskab. Aner faktisk bare ikke hvad jeg skal gøre?
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej du,
Det er så dejligt at høre, at du vil tage hensyn til din venindes følelser og gøre noget ved hele situationen. Mit første bud er at snakke med hende om det, hvis du da ikke allerede har gjort det. Det kan godt være, at du fornemmer at hun er jaloux, men måske det ville hjælpe at I to snakker om hvordan I begge har det.
Hvis det fortsat er et problem og du virkelig ikke vil lade det gå ud over jeres venskab, kan I måske overveje at lade være med at gå så meget ud? I kan blive hjemme og hygge eller lave noget med andre piger, som dermed ikke skaber jalousi imellem jer. Dog tænker jeg ikke, at det behøver gå så langt, for mon ikke I kan finde en måde, hvor I begge kan hænge ud med drengene uden at skabe splid.
Et andet tip jeg kunne have er, at du kan prøve at inddrage din veninde mere, når du snakker med drenge og tage hende med i samtalen og også snakke om hende. Det ved jeg selvfølgelig ikke, om du allerede gør, men du kan sørge for, at din veninde ved, at selvom fyrene umiddelbart vælger dig, så vælger du altså hende.
Jeg håber naturligvis, at du finder ud af noget :)
- Benedicte
Hej med dig,
Så vidt jeg forstår, har du det ikke godt med at gøre din veninde jaloux, men på samme tid synes om opmærksomheden fra drengene i Måløv. Desuden kan det være svært at styre, hvorvidt drengene henvender sig til dig, når I er ude. Først og fremmest vil jeg foreslå, at du forsøger at tage en snak med hende omkring problemet. Måske du kan få en bedre forståelse af, hvorfor din veninde har det på denne måde, og samtidig finde en løsning der virker for jer begge?
Jeg håber mit svar kan hjælpe
Venlige hilsner Kamilla
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5079 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg er virkelig taknemmelig over jeres side."
- Anonym