Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 16 år
Jeg er lige startet i tiende klasse på efterskole her til efteråret, og selvom ikke har været her mere end lidt over en måned, er jeg begyndt at crushe på en fyr fra niende. Han dukker tit op i mine tanker, og nogle gange kan jeg få helt ondt i maven af at tænke eller se på ham. Nu kender jeg ikke alle på skolen, men jeg forestiller mig, at han er en, som alle piger kan lide. Han virker bestemt ikke som player-typen, m en han snakker med rigtig mange folk, inklusive piger. Vi har af og til snakket sammen og siger også godnat til hinanden hver aften, men i købet af dagen er vi ikke så meget sammen, da vi går på hver vores årgang og linje. Jeg kunne rigtig godt bruge nogle råd til, hvordan jeg kan få bedre kontakt med ham og gøre et særligt indtryk i forhold til andre. Kan I hjælpe?
Anonym
Indsendt af
pige på
16 år
Forelskelse
Hej med dig,
Jeg synes bestemt, du skal prøve at tage mere kontakt til fyren, end du hidtil har gjort. Du skal ikke tænke så meget over, om han snakker med andre piger, og om der ligger noget i det. Hvis han er vild med dig, er det lige meget, hvem han ellers snakker med :-)
Det lyder til, at du er lidt vild med ham, og derfor tænker jeg, at du skal prøve at snakke noget mere med ham. Jo mere kontakt du prøver at få med ham, jo mere vil I formentlig også snakke sammen. Du kan også prøve at skrive til ham over SMS, facebook eller andet chatforum - det kan godt være, det er lidt nemmere at tage kontakt ham den vej.
Held og lykke med det!
De bedste hilsner,
Sofie
Hej med dig
Hvor er det dejligt for dig, at du har fået et crush. Mine råd kommer nok til at virke lidt "kedelige", men en måde at få kontakt til ham på, kunne være at spørge ham om I skal hænge lidt ud en dag - evt. lave lektier sammen, hvis det ville være for meget at være helt alene med ham på den måde. Alternativt kan du måske skrive til ham på de sociale medier, og få skabt en kontakt over tekst i stedet? Du kan spørge ind til hans interesser, eller måske fortælle ham, at du godt kan lide ham eller hans energi.
Hvis du gerne vil have mere kontakt med ham, handler det "bare" om at række ud til ham, på en eller anden måde. I forhold til at gøre et særligt indtryk, er mit råd at du er dig selv. Bare det at du tager kontakt til ham fordi du synes om ham, er jeg sikker på, han vil synes er smigrende og fedt.
Tro på dig selv, og vær den du er! Held og lykke, håber du får kontakt med ham :-)Mange hilsner fra Regitze
Hey du!
Først og fremmest, så tillykke med starten på efterskolen og dejligt, at du har fundet en fyr, som du synes er sød.
Du spørger, hvordan du skal få bedre kontakt med ham. Jeg tænker, om det ikke er muligt at hænge mere ud sammen? Altså du skriver, at i ikke ses så tit i løbet af dagen, men er der ingen mulighed for, at det kan ske mere? Ikke sådan at du skal stalke ham, men hvis i nu begge har en pause og han opholder sig typisk i en bestemt del af skolen, så kunne du jo gå derover og dermed lige få sagt hej. Alternativt så hør, om han ikke vil se en film, spille brætspil eller lignende. I kan jo være en lille gruppe, der gør det sammen, hvis det virker for offensivt, at det bare skal være dig og ham. Du kan også spørge ham, om du ikke må få hans snapchat. På den måde kan i få lidt mere kontakt i løbet af dagen.
Når i er sammen, så tror jeg, at det bedste du kan gøre er, at du er dig selv. Smil, fortæl jokes, spørg interesseret ind til ham og hans interesser, hold øjenkontakten og hav åben kropssprog (altså fx ikke stå med armene over kors og skulderne oppe over ørene). Du skal ikke være bange for at vise initiativ og interesse.
Håber du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."
- Anonym