Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2019-09-24T16:32:08: 2019-09-29T08:36:38: 2

Brevkassespørgsmål

er der interesse tilbage?

Indsendt af pige14 år


hej ungzone


jeg er lidt i tvivl om noget, så tænkte meget på at skrive her inde for at få svar:)

jeg har været venner med en dreng på facebook i lang tid, som bor 15 min væk fra mig og jeg er først lige begyndt at snakke med ham sådan face to face, jeg har været sammen med ham i en uge og 2 dage i træk for at komme tættere på ham og vi har en virkelig god kemi syntes jeg.

vi har da sendt hjerter men jeg er såå genert det håbløst, men så jeg kommer med de der åndsvage kommentarer " de blå hjerter jeg sender er bare venskabs hjerter " fordi jeg ikke tør sige at det ikke er, han skriver så at de lyserøde han sender også er men ved ik om han mener det fordi jeg gør ikke, men vi har været til fester sammen 4 gange her på det sidste, der har han så lagt sig op af mig og alt muligt ja hvilket også er fint, han siger han har en flirt der hedder S men det ser ikke ud til at de er interesseret i hinanden da de aldrig er sammen heller ikke.

men jeg er sådan en pige som ikke bare kommer for at have sex og så vinker farvel efter, ellers ville jeg nok ikke bruge så lang tid på ham fordi han er virkelig den type jeg har ventet på længe så jeg syntes da jeg er heldig vis jeg blev flirts med ham, men jeg ved ikke lige med ham:( 

han er gode venner med min storebror og hans søster har været kærester med min bror så det jaaa, jeg er rigtigt gode venner med hans søster og har været hjemme ved dem et par gange, altså der skete et uheld med ham til en fest da han lige skulle hente nogen nede i byen inden han begyndte at drikke men på hans scooter, han køre så galt og slår sig virkelig og bliver så hentet af hans forældre og han bor nok 1 km fra der hvor vi holde festen jeg skynder mig så at løbe hjem til ham mens er jeg også ved at blive påvirket af det alkohol jeg havde drukket så var i god kondi der aha, jeg når hjem til ham og han ligger i sofaen og har virkelig ondt hans mor sidder og snakker lidt med ham og hans far ringer til hospitalet, jeg sætter mig hen til ham og begynder at nusse ham på ryggen og i håret fordi jeg fik så ondt af ham, snakkede også lidt med hans søster og lidt med hans forældre og nogle af de andre venner kommer også for at kigge til ham det rørte mig så meget at jeg begynder at fælde små tåre hvilket jeg kunne se på ham at han syntes at det var sødt hørte jeg ahaha, han kiggede også meget på mig der og smilede ahaahaha, han sætter sig ud i bilen og jeg giver ham en krammer og siger held og lykke så køre de så på hospitalet.

vi smutter tilbage og jeg vil gerne hjem fordi nu var det hele blevet kedeligt og sørgeligt på samme tid jeg bliver så hentet og kommer hjem skriver lidt med ham i bilen og når han blev indlagt, kommer hjem til ham næste dag for lige at se hvordan han har det, men så ham ikke turde ikke gå ind til ham så typisk mig!!

kommer så mandag og der havde vi aftalt med nogle venner at mødes og så kommer han med krykker og det hele ja, jeg skynder mig ud af bilen jeg sidder i, og løber hen til ham og snakker med ham jeg siger så han skal sætte sig ind i vores vens bil barefor at han kan sidde lidt ned, jeg sætter mig bag ved ham i bilen og nusser hans krøller og vi hygger os bare alle sammen, og så tog han bare så mega mange videoer af mig hvor jeg ser så åndsvag ud sååå det jo fedt.

skal nok mødes med ham på fredag den 27/9/19 og lørdag næste dag den 28ne skal jeg til fest med ham fordi så er han ikke på krykker og det mere, og har ingen ide om hvordan jeg skal fange hans interesse men har lagt ham lidt på glat is for at finde ud af om han skriver eller noget, han skrev så sent som i morges til mig han skriver om eftermiddagen og aften hver dag så det jo fint.

er lige kommet videre fra en heartbreaker så jeg er lykkeligt glad for ham jeg er kommet videre med<333

 men kan i hjælpe med hvad jeg kan gøre...?

MVH den tvivlende pige.

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2019-09-25T18:26:45 1
Iben

Kære du, 

Det lyder da som om, at du har fundet dig en rigtig sød fyr, som du er faldet lidt for :-) Dejligt!

Ud fra de ting, du skriver, lyder det som om, at han også er interesseret i dig. Det er selvfølgelig svært at sige, men når han smiler, når han ser dig, og skriver til dig flere gange om dagen, så synes jeg helt sikker, at det virker som om, at han også er lidt vild med dig. 

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være mega skræmmende, at vise ham eller skrive til ham, at du er vild med ham. Det har også selv oplevet flere gange at være mega genert omkring en fyr, jeg synes, var sød... Det kan være utroligt frustrerende! Men jeg synes nu, at du lader til at have overvundet din generthed flere gange med ham - når du har nusset ham i håret, og da du fældede en tåre over, at han havde ondt. Så det synes jeg er rigtig sejt gået, at du tør vise ham, at du godt kan lide ham! Jeg synes helt klart, at du skal fortsætte med at gøre sådan nogle ting, for at give ham nogle hints om, at du rigtig godt kan lide ham. Jeg synes også, at det er fint, at I skriver sammen, men måske du skulle prøve at samle dig mod til at foreslå, at I kunne lave noget sammen bare jer to. Måske gå en tur, se en film eller noget andet. På den måde kan I komme endnu tættere på hinanden og virkelig lære hinanden at kende. Så kan du måske også bedre fornemme, om han ikke også er vild med dig. Det tror jeg i hvert fald, at han er :-)

Du skriver, at du ikke ved, hvordan du skal fange hans interesse på fredag og lørdag... Prøv at få øjenkontakt med ham og smil stort til ham, hver gang du får øjenkontakt med ham. Til festen foreslår jeg, at du tager noget tøj på, som du føler dig mega lækker og godt tilpas i, så din selvtillid lige bliver ekstra god - så virker det måske lidt mindre skræmmende at smile til ham og måske flirte lidt med ham. 

Jeg synes i hvert fald, at han lyder til at også at være interesseret i dig, så mon ikke, at han vil smile til dig også og måske flirte lidt :-)

Håber mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Held og lykke med ham den søde.

Hilsen Iben 

2019-09-25T21:34:07 1
Benedicte

Hej tvivlende pige,


Hvor er det dejligt at høre, at du kan lide den her fyr. Jeg synes, at du beskriver mange ting og situationer, som tyder på, at han også kan lide dig. I bruger meget tid sammen, skriver sammen, fjoller sammen og flirter med hinanden. Alle disse ting er jo gode, og præcis sådan jeg selv husker det at være 14 år. Du spørger hvad du kan gøre, og jeg synes egentlig at de ting du gør, er helt fine. Det eneste jeg vil kommentere på, er når du "friendzoner" ham. Det er nok en dårlig idé, at sige, at det er venskabshjerter eller at lade som om du bare vil være venner. Jeg forstår godt, at det kan være akavet eller pinligt, men hvis du siger den slags, forstår han jo ikke, at du kan lide ham. Det kan jeg høre, at du også godt selv ved, og jeg forstår godt, at det kan være svært. Hvis jeg var dig, ville jeg måske gøre det tydeligt for ham, at du kan lide ham. Du behøver ikke engang sige det til ham, hvis du synes det er ubehageligt, men du kan bare hentyde til det eller flirte lidt mere med ham. Du skal tage tingene i dit helt eget tempo, som det også lyder til at du gør. Jeg synes ikke, at du har noget at bekymre dig om, for når jeg hører de ting du fortæller, lyder det også til, at han kan lide dig! Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget og finder ud af noget med din (kommende) flirt ;)


- Benedicte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"

- Anonym