Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4523 spørgsmål og givet 7100 svar de sidste 16 år
2019-10-07T14:44:01: 2019-10-09T17:02:58: 4

Brevkassespørgsmål

Er han vild med mig?

Indsendt af pige15 år


Heyyy, jeg skrev tidligere om at jeg havde mødt denne her fyr i min idrætsklub. Han driller mig stadig på en kærlig måde, fortæller personlige ting, laver jokes, griner af mine jokes osv. Han skriver stadig komplimenter til mig. Han har ikke inviteret mig ud endnu, skal jeg tage chancen og spørge? Vi har kendt hinanden i længere tid, men har nok kun skrevet i omkring en uge eller sådan. Jeg er bare bange for at han lægger an på mig, eller overfalder mig (forstå mig ret, jeg er lidt ‘utryg’) men samtidig vil jeg vildt gerne hænge ud med ham, for indtilvidere har han nærmest kun vist tillid. Skal jeg vente til han spørger om vi skal hænge ud? Han sender mig billeder af hans smil, overkrop osv. Hvis han fx. Skriver du er skøn.. og jeg så skriver hvor er du sød, så skriver han: jaaa ikk. Det virker lidt underligt, som om han er lidt selvglad... eller er det bare mig. Til gengæld skriver han IKKE ting som: hvad ville du gøre hvis jeg var her nu, eller sender billeder af... you know. Han beder mig heller ikke om at sende billeder af mit ansigt osv.

Han har også sendt videoer af hvor han træner, og han trækker lige ærmerne lidt op så jeg kan se hans muskler aha???? Jeg er selv ret aktiv, og her forleden skrev jeg at jeg skulle løbe 5 km, men han skrev at jeg sagtens ville kunne løbe 7 km, han troede på mig, og jeg løb rent faktisk 7 km, han roste mit tempo osv. han skriver også at jeg er i godt form og at jeg er stærk.

Idag skrev han ikke hele dagen og jeg spurgte hvorfor, han skrev at han havde haft lav strøm på sin mobil i skolen, også da han skulle til træning og han kom først hjem sent. Jeg er stadig i tvivl om han er en fuckboy, og tør ikke at spørge om han skriver med andre piger. Han opføre sig anderledes over for mig, end andre. Han kigger seriøst konstant på mig, smiler til mig osv. sådan som jeg opfatter det. Jeg har også hørt om en anden pige som jeg kender, skulle være vild med ham. Jeg ved ikke om jeg skal spørge om de skriver eller har noget kørende sammen..? Jeg ved ikke om jeg bare overtænker alt... Hvad er jeres råd? Kunne der være en mulighed for at han bare er en fuckboy? Skal jeg invitere ham ud, eller er det for tidligt? Skal jeg vente på at han invitere mig ud?

Venlig hilsen xx

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2019-10-08T10:43:55 1
Simone

Hej du,


Det virker som om at I to hygger jer sammen!


Mit umiddelbare råd må være, at hvis du føler du har modet til det, så skal du da bare spørge ham, om I ikke skal ses en dag! Det behøver jo ikke være en formel date, men måske bare en gåtur eller en film eller måske en kop te. Ud fra hvad du fortæller virker det til at dine følelser er gengældt, hvorfor jeg heller ikke tror han vil finde det underligt, hvis du spørger ham om han har lyst til at hænge ud med dig en dag. 


Du skriver dog du er bange for at han overfalder dig og at du føler dig en smule utryg, hvilket jeg synes er vigtigt du lige bruger noget tid til at reflektere over - hvad er det ved jeres relation/ham der gør dig utryg? Jeg synes du skal tage det alvorligt, hvis du det er en oprigtig frygt og derfor kunne det måske være en idé at starte ud med at gå en tur eller drikke en kop te på en offentlig café, hvor I ikke skal være "alene". På den måde undgår du bedst  at det ender ud i noget du ikke er klar til eller har givet samtykke til. Hvorvidt han er en fuckboy kan kun tiden vise, men synes det er fint du har øje for diverse "red flags" - husk dog også på at man nogle gange også må håbe på det bedste i mennesket, så tag en dyb indånding til tider og prøv at lade vær med at overtænke for meget :-)


Jeg håber det bedste for dig! Held og lykke :-)


- Simone 

2019-10-08T10:56:51 1
Michelle

Hej med dig og tak for dit spørgsmål :-) 

Hmmm, der er vel altid en mulighed for at mennesker er en ''fuckboy'', der kan man nok aldrig vide sig sikker. Men den bekymring synes jeg ikke skal holde dig tilbage, for at hænge ud med ham. Som du beskriver det, lyder det da til at han i hvertfald er interesseret i dig, og han virker heller ikke til at være grænseoverskridende over for dig. Hvis du er bekymret for at han ''overfalder dig'' som du skriver, kan i jo starte med at hænge ud i offentligheden, tage ud på cafe eller ud og shoppe eller sådan noget og så kan du jo se hvordan kemien er. 
Jeg synes ikke at du behøver at vente på at han inviterer dig ud, jeg synes sagtens at du kan spørge ham. Jeg tænker at du kan prøve at hænge lidt ud med ham først på to mands hånd et par gange og se hvordan det er, inden du spørger om han skriver med andre end dig. 
Bare husk på at du skal føle dig tilpas, hvis det er noget der går dig meget på så snak med ham om det. 
Hvis du er bekymret omkring hende den anden piger, kan du jo spørge hende, så får du i hvertfald et svar, og ellers kan du måske spørge en fælles ven eller veninde om han/hun ved om de skriver sammen. 


Jeg håber at du kan bruge mit svar og du er altid velkommen til at skrive her ind igen. 

De bedste hilsner 

Michelle :-) 

2019-10-08T10:58:11 1
Anne

Hej xx


Hvis du er vild med ham, behøves du ikke vente til, han inviterer dig ud - piger kan godt invitere drenge ud først. Men du skal måske passe på med at invitere ham ud, hvis du er utryg ved ham. Det kunne måske være en god idé at fortsætte som I gør nu, indtil du har fået et bedre indtryk af ham? Men hvis du har på fornemmelsen, at han er en flink fyr, kan du også invitere ham ud. Så kan du lære ham bedre at kende på jeres første date. Der er mange måder at indlede et forhold på, og jeg kan desværre ikke give dig svaret på, hvordan du skal gøre. 

Jeg ved ikke, om han er en fuckboy. Men jeg tænker, du kan finde ud af det, hvis du lærer ham bedre at kende. Det kan være svært at vide, hvordan en person er, når man ikke har lært personen ordentligt at kende endnu.

Jeg håber, du finder ud af, hvad du skal gøre


Mvh Anne

2019-10-08T18:49:00 1
Benedicte

Hej du,


Jeg kan godt huske, at din sidste besked, og det er dejligt at se, at du har lyst til at skrive til os igen. De ting som du beskriver, minder lidt om sidste gang, og er jo egentlig rare ting. Det er da dejligt, at I skriver sammen og at han giver dig positiv opmærksomhed. Derfor synes jeg umiddelbart heller ikke, at du har grund til at være utryg over at skulle se ham. Hvis det er det du har lyst til, synes jeg bestemt ikke, at du skal vente med at spørge ham. Til tider har folk en idé om, at drengen skal spørge først, men det er slet ikke sandt. Det kan også vise, at du er selvsikker og modig, hvis du spørger om I skal ses, så det kan du roligt gøre, hvis du har lyst. Det er selvfølgelig helt okay, at du ikke tør spørge ham, om han skriver med andre piger, og så må du jo bare stole på, at han ikke gør. Nogle gange forventer vi det værste af mennesker, og det er der jo ingen grund til. Hvis du er bekymret omkring det, kan du jo prøve at spørge hende pigen istedet, om hun har noget kørende med ham eller lignende? Ellers er det også okay, bare at se tiden an. Jeg forstår godt, at du overtænker en smule, for det kan man godt komme til, når noget betyder meget eller fylder meget i ens liv. Der er selvfølgelig stadig en mulighed for, at han er en fuckboy, især hvis det er noget du selv fornemmer, men det kan du desværre ikke vide. Mit råd er, at du skal spørge ham ud, hvis du har lyst. Der er ikke altid "en rigtig tid" til at invitere nogen ud, så det skal du ikke tænke på. Jeg håber, at du finder ud af noget og tager mod til dig ;)


- Benedicte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"

- Anonym