Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 17 år
Jeg mødte en sød dreng i sommerferien og vi skrev rigtig godt sammen og vi aftalte og ses, men det endte med at vi gik i seng sammen og havde sex sammen. Og sener hen holdte vi en pause med kontakten men nu er kontakten droppet helt og savner ham og jeg ved ik hvordan jeg skal komme over ham fordi jeg vil virkelig gerne komme over ham stoppe med at tænke på ham som jeg gør stoppe med at græde næsten hver nat over ham bare i det hele taget glemme ham.
Jeg vil rigtig gerne have hjælp til det da jeg har været ked af det lige siden sommerferien.
Knus den triste
Anonym
Indsendt af
pige på
17 år
Kære du
Det lyder som om, at du er meget trist over situationen, hvilket er ganske forståeligt. Du skriver, at du tænker på ham hver nat, og at du savner ham, så måske du ikke behøver at glemme ham? Hvad med at prøve at tage kontakt til ham og høre, om han kunne være interesseret i at ses igen? Det behøver selvfølgelig ikke ske med det samme - I kan tage det stille og roligt ved at begynde at skrive sammen igen. Så kan I altid vurdere, om I har lyst til at mødes igen. Jeg tænker bare, at det er synd at give slip på noget, hvis du ikke er helt over det endnu. Ud fra det du skriver ift. hvor meget disse tanker og følelser fylder, så tænker jeg bestemt, at det er værd at kaste sig ud i igen. Hvis ikke han reagerer, som du håber på, så ved du i det mindste, at du gav det et skyd. Og så synes jeg, at du skal huske på, at der er så mange andre søde drenge derude, som helt sikkert vil værdsætte dig.
De bedste hilsner
Zhino
Kære du,
Øv, det lyder rigtig hårdt at gå og savne en sød dreng så meget... Jeg kan sagtens forstå, at du er rigtig ked af det, når I ikke længere har kontakt.
Jeg har desværre ikke nogen nem løsning til, hvordan du glemmer ham, men mit bedste råd er at tillade dig selv at savne ham og være ked af det og så tro på, at det bliver bedre med tiden. Det er min erfaring, at sådanne ting går over, hvis man bare giver det tid. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært og hårdt, men det bliver bedre med tiden - det er jeg sikker på. Overvej også at fjerne ham fra eventuelle sociale medier osv., så du undgår at blive mindet om ham hele tiden.
Derudover vil jeg anbefale dig at sørge for at fylde din hverdag med ting og personer, der gør dig glad. Hvad end det måtte være, der gør dig i bedre humør og kan fjerne dine tanker fra ham - selv hvis det bare er i få øjeblikke :-)
Jeg er ked af ikke at kunne give dig andre råd end disse, men jeg håber, at det kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen.
Hilsen Iben
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "
- Anonym