Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3201 spørgsmål og givet 5549 svar de sidste 11 år
2019-10-24T14:50:49: 2019-10-26T08:37:53: 3

Brevkassespørgsmål

Ved ikke om jeg tør..

Indsendt af pige16 år


Hej Ungzone

Jeg er ret vild med denne her dreng, og han er også vild med mig. Vi vil gerne lave noget sammen, og han har forslået at tage hjem til han og spise pizza og se en film. Det vil jeg vildt gerne. Jeg kender ham efterhånden godt, vi ser hinanden 2 gange om ugen, og skriver sammen hver dag om alt muligt. Jeg er bare bange for at han vil noget som jeg ikke har lyst til osv. Tænker jo at vi skal være alene hjemme hos ham.. men er ikke sikker, for jeg ved ikke om hans forældre kommer til at være hjemme. Jeg vil gerne lave noget, hvor vi er i offentligheden, men ved ikke hvordan jeg skal sige det, fordi det kunne jo også bare være hyggeligt med en filmaften og så spise pizza. Er det en dårlig ide at være alene med ham? Skal jeg bare tage chancen og se hvad der sker?


Kærlig hilsen 

xx

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2019-10-25T14:28:08 1
Zhino

Kære du


Jeg synes helt sikkert, at du skal gøre det, du føler, du er mest komfortabel med. Men hvis du beslutter dig for, at du har lyst til at tage hjem til ham til en filmaften med pizza, så tænker jeg sagtens, at du på forhånd kan høre, om hans forældre vil være hjemme. Hvis han vil noget, som du ikke har lyst til, så er det vigtigt, at du siger fra og gør det klart for ham, at du ikke er interesseret. Det vigtigste er, at du ikke føler dig tvunget til at gøre noget - du har altid et valgt og kan sige fra når som helst. 


Hvis du stadigvæk ikke føler dig helt sikker på, om du er klar til at tage hjem til ham, så kan du altid komme med andre forslag til, hvad I kan lave. Nogle ideer kan være at tage ud og gå en tur eller tage i biografen og se en film og efterfølgende få noget mad sammen? Det er mindst lige så hyggeligt, og jo bedre I lærer hinanden at kende, jo mere føler du dig måske komfortabel med at tage hjem til ham.


Håber det hjalp lidt :-)


De bedste hilsner

Zhino

2019-10-25T03:26:17 1
Lotte

Kære xx,

Det er dejligt at høre, at du har mødt en dreng, som du er glad for - og at han er glad for dig. Det er et rigtig godt udgangspunkt. 

Det kan godt være, at han har lyst til noget mere intimt end du har. Det er helt okay, at du ikke har lyst til dette - og det er vigtigt, at du står ved den følelse. Det er rigtig svært at vide, hvad han forestiller sig, at der skal ske mellem jer. Det kan være, at det er noget, som er over dine grænser, men omvendt kan det også være, at det ikke er det, han tænker med det. 

Du kender ham bedst selv. Når du skriver herind om, at du er bekymret for, at han måske vil noget, som du ikke har lyst til. Så tænker jeg, at det er fordi du et eller andet sted godt ved, at han kunne finde på at ville mere end blot pizza og film. 

Du nævner selv, at du gerne vil mødes i offentligheden med ham. Jeg tænker, at du hellere vil dette, for så er du i "sikkerhed" i forhold til mere intime ting. Det kan også være en rigtig god idé at gøre det på denne måde, hvis du er bange for, at du ikke kan eller tør sige nej til det, han nu kunne finde på at foreslå til en filmaften. Hvis han holder af dig, så vil han også respektere, at du ikke har lyst til blandt andet sex endnu. Oplever du, at han ikke vil respektere dette, så vil jeg ikke mene, at det er godt for dig at være sammen med ham. Man skal være to om det - og det vil helt sikkert også være det sjoveste for jer begge, hvis I begge har oprigtigt lyst.

Har du overvejet at foreslå ham, at I kunne tage i biografen i stedet? På den måde bevarer du indholdet i det andet forslag, men i stedet er det i offentligt rum. Jeg tror dog også, at du på et tidspunkt bliver nødt til at fortælle ham, hvordan du har det med blandt andet sex eksempelvis, at du ikke har lyst til det endnu, og hvad du ellers har af følelser omkring det. Du vil ikke kunne blive ved med at gå "udenom" ved at finde på alternative løsninger hver gang. Som nævnt, så er det vigtigt, at du passer på dig selv i forhold til, at du ved, hvor dine grænser er. Det er vigtigt, at du ikke får dem overskredet, fordi han kommer til at lægge et pres på dig i forhold til seksuelle oplevelser for tidligt i jeres forhold til hinanden. 

Igen, hvis han virkelig gerne vil være sammen med dig, så vil han også respektere dine grænser, hvis du siger nej til sex og andet, som er mere end du har lyst til. 

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra

Lotte

2019-10-25T10:48:59 1
Michelle

 Hej med dig og tak for dit spørgsmål (-: 

Hmm.. jeg tænker at du måske kunne prøve at dele din bekymring med ham. Altså gøre det klart for ham at du altså har grænser for hvad du ønsker der skal ske, hvis i skal se film og spise pizza sammen. Det synes jeg bestemt ikke der er noget galt i og så er det også nemmere for ham at vide hvad du vil og ikke vil, sådan så at han ikke kommer til at presse dig til noget du ikke har lyst til. 

Men hvis det er for svært at skulle tale med ham om, kan du jo se om der ikke sker noget der hvor i bor som i kan tage ud til samme, måske en film i biografen, noget musik eller stand-up? 

Jeg håber at du kan bruge mit svar og du er altid velkommen til at skrive her ind igen.

De bedste hilsner 

Michelle :-)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."

- Anonym