Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4738 spørgsmål og givet 7300 svar de sidste 16 år
2019-11-03T07:18:12: 2019-11-04T08:17:35: 2

Brevkassespørgsmål

Fanget i et trekantsdrama!

Indsendt af pige15 år


Jeg er en pige på 15 år og hår i 9. Klasse. Jeg er næsten lige begyndt at drikke og gå til fester. Sagen er bare den, at når jeg får alkohol indenbors bliver jeg rimelig følsom. Det har pludselig skabt lidt problemer for mig, for jeg ved at jeg udtrykker mine sande følelser når jeg er fuld. 

Tilbage i 7. Klasse fik jeg min første kæreste. Vi var kærester med og uden titel i ca. 5-6 måneder. Men jeg blev nød til at afslutte det fordi jeg ikke var klar til det. Men sagen er bare den at jeg nok egenligt aldrig rigtig har mistet følelserne for ham. 

I 8. Kom der en ny pige til vores skole, som jeg kendte fra fodbold. Vi var allerede gode veninder før, men blev kun tætte efter hun kom til skolen. Hun begyndte lige så stille at få noget med ham jeg havde været kærester med. Dengang troede jeg bare at det generede mig fordi jeg havde været kærester med ham, og egenligt ikke fordi jeg havde følelser for ham. Men jeg var glad på hendes vegne og støttede hende i det. 

Da de var slut, gik det op for mig at jeg stadig havde følelserne. Jeg fortalte hende det, men hun havde det ikke så godt med det, så jeg lovede ikke at gøre mere ved det. 

Jeg indlod et forhold med en anden fyr. Jeg indså bare at mine følelser for ham måske aldrig var helt rigtige. Altså de var der, men det var ikke det samme som med den første fyr. 

Vi var til en fest for 2 uger siden hvor jeg fortalte den første fyr i fuld tilstand at jeg stadig havde følelser for ham, selvom jeg var kærester med en anden. Dagen efter prøvede jeg at bilde mig selv ind at det bare var sagt i en brandert. Efterfølgende afsluttede jeg mit forhold med min kæreste. Han skulle ikke holdes for nar. Men i her i weekenden var vi til fest igen. Jeg havde fået alkohol indenbors og jeg trak den første fyr til side for at fortælle at han ikke skulle lægge noget i det jeg havde sagt. Han flirtede med mig, og påstod jeg afviste ham da han prøvede at kysse mig. Hvilket jeg nok også gjorde. Jeg fortalte ham, at jeg ikke ville være en af alle hans piger. Og han sagde at det var jeg ikke. Han sagde alt det jeg gerne ville høre. 

Efterfølgende tog jeg en snak med min veninde og hun virkede sur. Samtidigt havde jeg bare lyst til at kysse ham. 

Det endte med at vi kyssede ude på toilettet op til flere gang ad flere omgange. Da jeg skriver med ham næste dag, fortæller han mig at jeg skal glemme det fordi der jo ikke lå noget i det. Det kan jeg bare ikke!!!! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg har forspildt min chance med fyren. Og min veninde er ret pissed på mig. Jeg ved man siger at veninder er vigtigere end kærester. Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg efter 2år ikke har mistet følelserne for ham!!!

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2019-11-03T15:09:38 1
Iben

Kære du,

Sikke en svær situation at stå i. Jeg kan sagtens forstå, at du er frustreret! 

Det er aldrig nemt, når man har følelser for en fyr, som ens veninde har historie med... og jeg synes, at det er rigtig godt, at du har været ærlig over for din veninde omkring dine følelser for ham. Jeg synes ærligt talt, at din veninde skylder dig at acceptere, at du giver det en chance til med ham fyren. Du gjorde jo det samme for hende, da det var hende, der var vild med ham! Og du var der altså først ;-) Derfor synes jeg ikke, at du skal holde dig fra ham pga. din veninde. Jeg forstår godt, hvis hun har det lidt svært med det, og det må du også kunne sætte dig ind i, men så længe du er ærlig overfor hende og giver hende plads til måske at have det lidt anstrengt med situationen, så synes jeg, at det er fint. 

Derfor er det måske også en god idé at fortælle hende, at du kyssede med ham til festen. Det må du selvfølgelig selv vurdere, om du har lyst til, men min erfaring er, at det altid ender bedst, når man er ærlig. Desuden har andre måske set jer, så hvis hun ikke hører det fra dig, er der en risiko for, at en anden fortæller hende det.

Med hensyn til ham fyren, så er der (ud fra det du skriver) en god sandsynlighed for, at han også er interesseret i dig :-) Det er selvfølgelig forvirrende, når han skriver, at du bare skal glemme det, og at der ikke lå noget i, at I kyssede, men jeg tror altså bare, at det er noget, han skriver for at beskytte sig selv. Måske var han bange for, at du ville skrive det samme? Du havde jo sagt til ham, at han skulle glemme, hvad du sagde om, at du havde følelser for ham. Så nu giver han vist igen af samme skuffe. Min pointe er, at jeg ikke tror, at du har forspildt din chance! 

Derfor synes jeg, at du skal tage en ærlig snak med ham (måske i ædru tilstand for at undgå misforståelser) og fortælle ham, hvordan du har det. Jeg tror, at der er en god chance for, at han har det på samme måde. Uanset hvad er det forsøget værd! Ellers vil du nok aldrig helt kunne lade være med at tænke på ham. 

Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen. 

Held og lykke!

Hilsen Iben


2019-11-03T23:20:15 1
Zhino

Kære du 


Det lyder som en svær og kompliceret situation at stå i, men dine tanker og følelser er ganske forståelige. Jeg synes, at du skal være ærlig overfor dig selv, din veninde og din første kæreste og fortælle dem, hvordan du har det med hele situationen. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det kan være svært og grænseoverskridende at tale med dem om det, men måske det vil hjælpe med at afklare nogle af tingene. Du fortjener at kunne fortælle dem, hvordan du har det, og de fortjener ligeledes at høre sandheden. Jeg kan godt forstå, at det er svært at fortælle din veninde det, men hvis hun virkelig holder af dig, så vil hun også kunne forstå dine følelser. Det betyder ikke, at hun nødvendigvis vil have nemt ved det, men hun bør også indse, at du på samme måde som hende fortjener at være ærlig, glad og tilfreds.


Du skriver, at du ikke kan forstå, hvorfor dine følelser for ham ikke er gået over, når nu der er gået 2 år siden i gik fra hinanden, men det er helt naturligt stadigvæk at have følelser for en eks-kæreste. Du nævner også, at du afsluttede det med ham, fordi du ikke følte dig klar, og ikke fordi du ikke kunne lide ham længere. Du er måske et sted i dit liv, hvor du er klar til at indgå i et forhold med ham. Derfor synes jeg også, at du bør fortælle ham, hvordan du oprigtigt har det med ham i en ædru tilstand.


Du skriver også, at du udtrykker dine sande følelser, når du er i en beruset tilstand, hvilket muligvis kan gøre det hele mere kompliceret, men måske du alligevel kan indrømme over for dem, at meget af det du har sagt eller gjort faktisk er noget, som du føler. Der er ingen grund til at skamme dig over det, og jeg er sikker på, at de også vil sætte pris på sandheden.


Held og lykke med det. Håber det hjalp lidt :)


De bedste hilsner

Zhino

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Får ham aldrig ud af hovedet

Hej Ungzone Jeg har skrevet ind om det her før, og fik et godt svar. Jeg kunne bare godt bruge...

Elsker de virkelig hinanden

Hej ungzone Jeg er en pige på tolv år. Jeg skriver ind fordi jeg har været rigtig ked af det...

Min veninde er blevet kæreste med mit crush og nu siger hun at hun elsker ham

Hej jeg er en pige på tolv år og jeg har haft et crush på en dreng fra min klasse i cirka 4 år j...

Kan han lide mig?

Hej brevkasseJeg er blevet forelsket i en dreng som jeg godt har kunne lide længe. Jeg synes han er...

Handler om en dreng

Inden jeg forklarer alt er jeg nødt til at finde på nogle fake navne. Ellers bliver det for svært...

Forelsket på diskotek

Jeg var på diskotek med mit opholdsted for ca 1 måned siden  og på diskoteket så jeg en pæ...

Jeg kan lide ham men han kan ikke lide mig

Hej. Jeg har været vild med den her drenge i snart 5 måneder, og vi snapper rigtig meget sammen og...

Ved ikke om jeg er ved at blive forelsket i min veninde

Jeg tænker jævnlig på min veninde og for en rumlende fornemelse i maven. Vi skal ses næste måne...

Kan han lide mig

Hej jeg er en pige på 14 (snart 15) jeg kan godt lide den her dreng, men han er et år yngre mig. V...

"Hej Ungzone! - I nice!"

- Anonym