Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3228 spørgsmål og givet 5588 svar de sidste 11 år
2019-11-17T14:27:44: 2019-11-21T10:45:46: 2

Brevkassespørgsmål

Forvirret og usikker

Indsendt af pige17 år


Heyy brevkassen. 

Jeg er en pige på 17 år, som går på gymnasiet. Jeg står lidt i et dilemma, da jeg er vild med en fra min klasse. Vi har gået i klasse sammen i halvandet år og det første år så jeg ham kun som en god ven. Til hver gymnasiefest har vi snakket sammen hele aftenen og holdt om hinanden. Flere har troet at der har været noget mellem os men følte ikke den gnist. Dog lige indtil her i 2. G, hvor vi holdte i hånden til en fest. Jeg fik et sus igennem hele kroppen og kunne på en måde mærke at jeg havde lidt flere følelser for ham, end bare som venner. Sidenhen har vi stadig været tætte til fester, men ikke mere end at holde i hånd og om hinanden. I skolen tør jeg næsten ikke at snakke med ham og føler at han har det på samme måde. Derfor snakker vi sjældent og når vi endelig snakker er det akavet. Vores sidste gym fest var også lidt akavet, da vi fra start ikke snakkede så meget. Så ham danse med mange andre piger og oplevede jalousien i mig. Til sidst konfronterede jeg ham med det og vi dansede og holdte i hånd. (Skal lige siges at jeg var meget fuld, så derfor husker jeg ikke det hele). Har fået fortalt at han (måske) prøvede at kysse mig, men at jeg hurtigt vendte mig om... Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre... Jeg tænker på ham hele tiden, tjekker de billeder vi har sammen og drømmer om hvordan jeg ville ønske at situationen var.. Hvordan lægger jeg op til næste skridt og hvordan ved jeg at det er gengældt? Er virkelig vild med ham! (Skal også lige siges at han altså IKKE er en fuckboy). 

Kærlig hilsen den forvirrede, forelskede pige..

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2019-11-20T04:29:48 1
Regitze

 Hejsa, 


Det lyder som om I har nogle hyggelige stunder sammen, når I mødes til fest! Jeg kan godt forstå du er lidt forvirret og ikk helt ved hvad du skal gøre, når I ikke snakker så meget normalt. Jeg tænker det bedste ville være at snakke med ham (ædru), og fortælle ham, hvordan du har det med ham. Du kan måske spørge ham om han har lyst til at være sammen en eftermiddag, og så snakke med ham der. Det er svært at komme videre, når ingen af jer gør så meget, og hvis du fortæller ham hvordan du har det, og spørger ham, hvordan han har det med dig og jeres flirteri, kan der ikke være nogle misforståelser eller forvirring - man kan nemt komme til at blive lidt usikker ved at prøve at læse hinandens signaler. 

Det kan godt virke grænseoverskridende, og det kræver også lidt mod at skulle sige sådan nogle ting. Det kan måske også hjælpe dig at være ærlig omkring det, og sige til ham, at du selv synes det er lidt akavet at snakke om, men at du gerne vil sige noget til ham. 


Jeg håber du finder ud af det, og at du kunne bruge svaret. Du er altid velkommen til at skrive ind igen :-)
Mange hilsner fra Regitze 

2019-11-20T12:54:03 1
Michelle

 Hej med dig og tak for dit spørgsmål :-) 

Hmm, jeg tænker at ud fra det du skriver, så lyder det som om, at han også godt kunne være interesseret i dig. Jeg tænker at noget du kan gøre er, at tage noget mere kontakt til ham, måske ses uden for gym? Hvor det bare kan være jer to og så se om du føler der er kemi, ud fra det du skriver lyder det til. Hvis i nu lavede noget sammen, kunne du prøve at tage hans hånd og se hvordan han reagere. Ellers kunne du prøve at skrive lidt mere med ham og forsøge at være lidt mere flirtende når i skriver sammen, eller du kan vælge bare at sige lige ud til ham at du virkelig godt kan lide ham. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar og jeg ønsker dig alt held og lykke med det hele. 

Ps. som sagt ud fra det du skriver så lyder det til at I har kemi, så jeg tror ikke du skal være så bekymret for, at han ikke også godt kan lide dig. 

De bedste hilsner 

Michelle :-)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."

- Anonym