Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2020-01-16T05:26:17: 2020-01-21T10:22:43: 2

Brevkassespørgsmål

hvilket valg...

Indsendt af pige14 år


hej brevkassen.. jeg har et problem, det fordi at jeg er 14 og har en flirt på 16 og han er min bedste venindes eks og har ikke sagt det til hende endnu og jeg har nogle venner vi er en gruppe på 5 og de siger jeg ikke skal få noget med ham.... og de siger så at jeg skal vælge dem eller ham og hvis jeg vælger ham så smider de mig væk... og har det dårligt fordi de svære de valg fordi jeg er blevet ret glad for ham... og vil ikke såre ham... jeg diskuterede lidt med dem om det igår den og så fik jeg dem så til at give mig en chance til at lære ham at kende og hvis det ikke fungerede mellem mig og ham skulle jeg droppe ham og alt muligt.... det et sindssygt valg men tænker de ikke er så gode venner hvis de vil have mig til at vælge... men har valgt dem begge men jeg må se hvad det bringer på... mangler stadig at sige til min veninde som er hans eks at vi harf noget, det er såååå svært....

men har i nogle gode råd til hvad jeg kunne gøre....

KH den fortvivlede pige...
pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2020-01-19T01:29:55 1
Iben

Kære du,

Det lyder som en rigtig svær situation, du står i. 

Jeg synes først og fremmest, at det er vigtigt, at du gør, hvad du har det bedst med. Hvis du er blevet rigtig glad for ham fyren, så synes jeg bestemt, at du skal give ham en chance - uanset hvad dine veninder synes. 

Jeg vil dog anbefale dig at være ærlig overfor din veninde (som er eks til ham fyren) og fortælle hende på en ordentlig måde, at du har fået følelser for ham og derfor gerne vil se, hvor det kan føre hen mellem jer. Din veninde har ikke ret til at bestemme over dig, så jeg synes ikke nødvendigvis, at du skal bede om hendes tilladelse til at have noget med ham, men jeg synes, at det er god stil, at du er ærlig overfor hende. Også for at undgå, at hun får det at vide af andre, for det ville nok gøre hende mere ked af det. Men forsøg at få en god og ærlig snak med hende, hvor du fortæller hende, at du ikke vil såre hende, men at du håber, at hun vil kunne forstå, at du er blevet meget glad for ham. Så håber jeg, at din veninde vil ønske dig dit bedste og acceptere det.

Med hensyn til din venindegruppe, som beder dig vælge mellem dem og ham: det synes jeg virkelig ikke, at de kan være bekendt. Det er ikke deres ret at bestemme over dig på den måde, og det er meget unfair at bede dig vælge mellem dem. Derfor synes jeg, at du skal tage en snak med dem og forklare dem, at de ikke kan tillade sig at stille sådan et ultimatum. Hvis de fortsat insisterer på, at du skal vælge mellem dem og ham, så synes jeg, at du skal overveje, om de egentligt er nogle gode veninder for dig. For jeg synes personligt, at "rigtige" veninder vil støtte én i det, man gør, og ikke forsøger at bestemme over en. Men det synes jeg, at du selv må vurdere, om de er det værd :-)

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

2020-01-20T02:52:47 1
Regitze

 Hejsa,


Det lyder som en ubehagelig situation, og jeg kan godt forstå du er fortvivlet! Jeg synes det er flot, at du kan mærke en modstand på det valg, dine venner vil have dig til at foretage, og rigtig flot at du forsøger at snakke med dem om det igen. Og du har ret i, at de måske ikke er de bedste venner for dig, hvis de rent faktisk tvinger dig til at tage sådan et valg mellem dem og ham. Du beskriver selv, at de har "givet dig en chance" til at lære ham at kende, men hvis du stadig kan mærke du har det mærkeligt med den måde, de håndterer det her på, så synes jeg du skal tage en snak med dem igen, hvor du forklarer dem, at dine følelser for ham fyren jo ikke er nogle du selv har valgt at få, og at det faktisk ikke har noget med dem at gøre i det hele taget. 

Det vil nok også være en god idé at snakke med din veninde om det snart, så hun ikke finder ud af det gennem nogle andre, og dermed bliver sur på dig for at skjule det for hende. Jeg kan godt forstå det er svært at skulle snakke med hende om, men jeg tænker du bare må forholde dig til hvad du føler - og dermed fortælle hende, at du altså er blevet lidt vild med hendes eks, og at du gerne vil lære ham bedre at kende osv., og så fortælle, at du håber hun forstår. Du kan måske også fortælle hende, at du ikke gør det for at genere hende, men at du altså bare kan mærke de følelser. Det kan være meget ømt for mange, hvis ens venner dater/flirter med ens ekskæreste, så det kan være det bliver svært for hende at acceptere. Men det bedste for dig vil nok være at tale med hende om det, og være ærlig og sige det som det er. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar, og at du finder ud af det med dine venner. Du er altid velkommen til at skrive ind til brevkassen en anden gang :-)

Mange hilsner fra Regitze 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Venskab eller romantik?

Jeg er lidt forvirret over en dreng, som jeg lærte at kende sammen med min veninde for et stykke ti...

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."

- Anonym