Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2020-01-20T11:28:01: 2020-01-25T00:39:52: 2

Brevkassespørgsmål

Dummet mig...

Indsendt af pige14 år


Hej ungzone.

Jeg var til en fest i weekenden og jeg blev sindssygt fuld, og så besluttede jeg mig for at ringe til en veninde ( altså jeg vil ikke kalde hende en veninde mere da hun hele tiden tager de drenge jeg vil ha, hun er god til at få alle rundt om hendes lillefinger det fordi hun gir hele sig selv til dem og jeg er bare ikke så hurtig tager det med ro men ) mig og hende har så haft en masse problemer fordi vi begge kan lide ham men han siger han kun vil mig og ikke hende...

 men jeg ringer til hende og siger nogle grimme ring og det sindssygt dumt.. men havde fået noget afvide af nogle andre veninder som hun havde sagt, hun var så sammen med ham som jeg havde noget med og hun er sådan en der går i seng med alle og kysser med alle og det gjorde hun med ham de var også til fest..

jeg var sur og ked af det resten af den aften jeg var nok bare sindssygt jaloux fordi jeg er blevet meget glad for ham... de var så også sammen dagen efter og han skrev at det ikke var okay jeg sagde alt det til hende... jeg skrev så en besked over snap som lød sådan “ jeg vil bare være sikker på jeg ikke mister dig på grund af det her..” så skrev han “ det gør du. “ vi stadig venner på snap... men hvordan kan jeg gøre det godt igen... kan i hjælpe mig med at få ham tilbage har prøvet lidt men kan ikke.. og jeg har det sindssygt dårligt lige pt med det...

Kan i hjælpe..

Mvh den sårede pige..

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2020-01-21T07:04:31 1
Tia

 Kære du,

Øv, det er ikke sjovt, når ens egen venner gør livet surt for en. Det er ikke i orden.

Jeg må dog sige, jeg er lidt i tvivl om, hvem og hvad der er sket. Nogle af dine sætninger bliver lidt rodet og ødelægger forståelsen. Men prøver at besvare dig så godt jeg nu kan. 

For mig lyder problemet sådan her: Der er en fyr (x), som både du og din veninde (y) er glade for. Men x har fortalt dig, at han kun vil dig? Allerede her så burde y jo forstå, at han kun vil dig og ikke hende. Men det har så vist sig, at y har været med til en fest, hvor x også var med, og her har de to kysset? Og de har også været sammen dagen efter? 


Okay. Hvis dét er problemet, så er der egentlig kun én ting at sige. Drop dem begge! Y fortjener ikke at være din veninde, hvorfor vil du overhovedet bruge din energi på hende. Hun lyder hvertfald ikke som en god veninde. Ignorer hende og vær sammen med de andre piger/drenge. Med det sagt så synes jeg da godt nok, at det er fyren (x), som lyder til at være den største kujon her. HAN har sagt til dig, at han kun vil dig.. og alligevel vælger han at kysse med y til en fest OG være sammen med hende dagen efter? Det jo ikke fordi, at y har tvunget ham til det. Han har jo selv valgt det. Hvorfor lyver han overfor dig? Han vil jo åbenbart hellere være sammen med y end dig. Hvis han vælger at såre dig, hvorfor vil du så bruge din tid på ham? At han så endda har skrevet en direkte besked, at du mister ham. Så synes jeg bare, du skal se at komme videre. Der er ingen god gevinst at hente hos ham. Han lyder til at være en løgner, og han har ingen respekt for dig. Sådan en fyr har du da ikke brug for i dit liv. Du er ung, du har masser af tid til at finde en sød fyr, der vil bruge sin tid og kæmpe for dig, og trofaste veninder skal du nok også finde. 


Nu spørger du jo godt nok, hvordan du kan få ham tilbage.. Jeg vil jo sige, at du skal droppe ham, men for at besvare dit spørgsmål: Det er desværre svært at få ham tilbage, når han er så afvisende. Du har allerede prøvet at skrive til ham og kontakte ham, og det har han afvist. Vi kan jo ikke tvinge folk til at være sammen med os. Men ellers så vil den bedste mulighed for dig være at prøve at tage en snak med ham. Sig at du gerne vil mødes, så i kan få snakket ud om tingene. At han misforstår dig, og du gerne vil fortælle, hvad du virkelig mener og føler. Måske skifter han mening og giver dig en chance for at forklare dig. Det er svært, og det er hårdt. Jeg kan godt forstå dig. Men nogle gange må man gå igennem regn og storm for at se solen skinne på den anden side.. Det skal nok blive bedre en dag.


Jeg håber, du finder ud af det. Og ellers er du altid velkommen til at skrive ind til os igen. 

Kærligst Tia

2020-01-22T10:32:42 1
Regitze

 Hej med dig,


Det lyder som en trist situation, og jeg kan godt forstå du er frustreret. Jeg kan godt se, hvordan situationen også er lidt besværlig, når der er gnidninger mellem både dig og din veninde, samt mellem dig og fyren. Du beskriver, at du gerne vil have ham fyren tilbage, men han lyder måske ikke helt som én for dig. Det kan godt være han er sød, men han vælger din veninde fremfor dig og tager med det samme hendes parti, så han lader til at have valgt dig fra - og derfor kan du måske tænke over, om han fortjener, at du kæmper for ham. Jeg forstår godt det er svært, når der er følelser i klemme, men han lader ikke som én, der er værd at samle på for dig. Men hvis du gerne vil have kontakt med ham igen, vil jeg foreslå at du snakker med ham om de her ting, og fortæller hvordan du føler. Det kan være han kan forstå dig, hvis I tager en snak alene. Han har muligvis kun hørt din venindes side, så måske det kan være godt for ham også at høre, hvad du har oplevet. 

Jeg håber du finder en løsning på situationen, og at du kunne bruge svaret. Du er altid velkommen til at skrive herind igen :-)

Mange hilsner fra Regitze 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Får ham aldrig ud af hovedet

Hej Ungzone Jeg har skrevet ind om det her før, og fik et godt svar. Jeg kunne bare godt bruge...

Elsker de virkelig hinanden

Hej ungzone Jeg er en pige på tolv år. Jeg skriver ind fordi jeg har været rigtig ked af det...

Min veninde er blevet kæreste med mit crush og nu siger hun at hun elsker ham

Hej jeg er en pige på tolv år og jeg har haft et crush på en dreng fra min klasse i cirka 4 år j...

Kan han lide mig?

Hej brevkasseJeg er blevet forelsket i en dreng som jeg godt har kunne lide længe. Jeg synes han er...

Handler om en dreng

Inden jeg forklarer alt er jeg nødt til at finde på nogle fake navne. Ellers bliver det for svært...

Forelsket på diskotek

Jeg var på diskotek med mit opholdsted for ca 1 måned siden  og på diskoteket så jeg en pæ...

Jeg kan lide ham men han kan ikke lide mig

Hej. Jeg har været vild med den her drenge i snart 5 måneder, og vi snapper rigtig meget sammen og...

Ved ikke om jeg er ved at blive forelsket i min veninde

Jeg tænker jævnlig på min veninde og for en rumlende fornemelse i maven. Vi skal ses næste måne...

Kan han lide mig

Hej jeg er en pige på 14 (snart 15) jeg kan godt lide den her dreng, men han er et år yngre mig. V...

"..tak for en mega fed brevkasse, den er super"

- Anonym