Kan jeg være det bekendt?

Hej

For halvandet år siden fik jeg følelser for en dreng, lad os kalde ham C. Det var på efterskole og vi var begge i en stor vennegruppe. Jeg havde lidt på fornemmelsen at han også godt kunne lide mig men jeg turde ikke gøre noget ved det. Pludseligt får han noget med en anden pige, K. Ingen af dem i min vennegruppe havde set den komme og de bare passede generelt ikke sammen. Jeg blev helt vildt ked af det, men prøvede at komme gennem det da vi jo var vildt gode venner og det ville jeg ikke ødelægge. Jeg kom over ham og endte med at støtte op omkring deres forhold. Jeg hjalp ham endda med gode råd til forholdet.

Efter ca. to måneder begynder han at tvivle på deres forhold. Han ender med at slutte det med hende. Uger senere sidder jeg på min venindes værelse. Jeg styrer musikken på hendes telefon, og pludseligt ser jeg at han skriver til hende. Der står: "Jeg kan bare så godt lide hende, hvad skal jeg gøre?". Jeg vidste med det samme at det var mig han snakkede om. Jeg holdte det for mig selv i nogle dage da jeg lige selv skulle finde hoved og hale i det hele.

Jeg kom frem til at jeg nok alligevel ikke var helt over ham og besluttede mig først at fortælle det til min veninde. Hun blev glad og fortalte at han skrev/talte rigtig meget om mig. Jeg gik derefter til C. Han sagde at det aldrig føltes rigtigt med K og at det altid var mig han kunne lide. Vi var mere og mere sammen og det var skide hyggeligt. Jeg husker specielt en aften hvor vi skulle snakke om hvad vi havde gang i/hvor det ville føre hen. Han sagde til mig den aften at han var "smask-forelsket" i mig. Han var det sødeste, både overfor mig, vores venner, hans familie og min familie. Jeg kunne virkelig godt lide ham men havde dog ikke den samme slags følelser for ham og jeg var nok heller ikke klar til noget seriøst. Vi fortsatte som før (ikke kærester), men jeg kunne mærke at det bare ikke var rigtigt. Jeg var så bange for at miste vores venskab hvis det nu gik galt. Jeg var bange for at miste ham. Jeg var ikke klar. Overhovedet. Jeg snakkede med ham og stoppede det med ham. Han blev så ked af det og hele resten af året var han næsten aldrig sammen med vores gruppe af venner og han holdt sig mest for sig selv. det gjorde så ondt på mig at se ham på den måde for jeg vidste at jeg var grunden til det. Han var virkelig heart-broken og skrev endda sange til mig (har ikke læst dem, men hørt det fra andre)!! Vi gik i samme klasse og jeg kan huske hvordan han sad med hans hætte over hovedet. En dag brød jeg fuldstændig sammen ude på toilettet og kunne ikke holde ud at se ham sådan. Jeg snakkede med ham igen og han sagde at det var så svært. Vi endte begge med at tude fordi vi begge vidste at vi nok ikke ville ses efter efterskole.

Vi stoppede på skolen. Jeg havde meget lidt kontakt med ham og vi sås kun til gammel-elevfester eller privatfester. Men stille og roligt tror jeg han kom igennem det. Vi begyndte at snakke mere og mere sammen.

For nogle uger siden skrev han til mig, og jeg kunne mærke at han var over mig. Men det havde alligevel taget 1 år. Indenfor de uger, har vi skrevet sammen hver dag. Jeg er begyndt at have følelser for ham igen. Men jeg føler ikke jeg kan være bekendt at bringe det hele på banen igen, for det har virkelig været hårdt for ham/os. Jeg savner ham bare helt utroligt!! Jeg fortalte det hele til mine to veninder i går og de sagde at jeg skulle gå efter ham. De kender ham begge og synes også at vi passer godt sammen. Jeg ved ikke om jeg kan det være bekendt. Men jeg ved ik om jeg kan leve med aldrig sige det til ham. Hvad nu hvis vi ender sammen? Jeg vil ikke gå glip af ham! Men kan jeg være det bekendt hvis det går galt igen?

Jeg kan ikke stoppe med at tænke på ham.

Venlig hilsen mig:))