Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2020-08-31T09:56:27: 2

Brevkassespørgsmål

er det ulykkelig kærlighed? er han værd at vente på?

Indsendt af pige21 år


hej 

jeg skriver i despiration fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre
jeg kender den her fyr, som jeg er såååååå forelsket i, jeg har aldrig følt sådan for en fyr, som jeg har med ham her, 
vi har kendt hinanden i ca en måned og jeg ved godt at en måned ikke er lang tid.

vi mødte hinanden på en App hvor han startede med at skrive hej til mig, og så svarede jeg og så skrev vi rigtig meget, han gav mig min snap, og vi har skrevet sammen hver dag, og en dag spurgte han så om vi skulle mødes og det gjorde vi så, og det var rigtig hyggeligt, og lige siden har vi mødtes mange gange, og vi har lært hinanden at kende og, det føles som om vi har kendt hinanden længere tid.
han kalder mig smukke, og siger hele tiden jeg er sød.
en dag kyssede han mig så og jeg følte bare jeg blev mere forelsket, og han er bare en helt fantastisk fyr, 
vi skrev så lidt frem og tilbage i weekenden, og jeg spurgte ham så om han tror det en dag ku blive os to. 
hvor han så svarede at jeg er rigtig dejlig og han håber på det,
men han skrev så os noget som jeg ikke lige havde regnet med, at han for ik så lang tid siden gik ud af en langt forhold hvor han har været sammen med en pige som manipulerede ham og var psykisk syg, men at han ikke ku se det, fordi hun var som hun var.
så han har brug for at få nogle ting på plads inde i hans hovede, hvilket jeg selvføglelig godt forstår.

og vi skrev så videre omkring det og han skrev til mig, tak fordi du er dig, og jeg er glad for at du forstår situationen.
hvor jeg så skrev igen at, selvføglelig gør jeg det, og jeg håber på at der blir mere imellem os, hvor han så skrev tilbage at det håber han virkelig også.

siden jeg fik den besked i lørdags er jeg bare begyndt at tvivle meget på om han er værd at vente på. 
 jeg er så forelsket i ham, at jeg har grædt fordi jeg savner ham, og hvis jeg så prøver at tænke på at jeg nok burde glemme ham og der er en anden rigtig fyr som måske venter på mig derude, så bliver jeg vildt deprimeret og tænker så at jeg ikke vil have nogen anden, at jeg kun vil have ham.
og hvis det ikke blir os to så har jeg ikke lyst til at leve mere, jeg har forvejen psykiske problemer og haft depressioner, så jeg føler bare at alt kan være ligemeget.

jeg har ondt i maven og græder og græder, jeg har slet ikke lyst til at være sammen med veninder eller nogen andre, jeg føler bare han er den eneste jeg vil være sammen med.

han plejer altid at skrive til mig, hvis han ikke kan mødes alligevel hvis der er kommet noget i vejen, og hvis han ikke har svaret hele dagen plejer han også at skrive hvad der er sket siden han ikke har svaret,

i det øjeblik jeg sidder og skriver det her, så sidder jeg og venter på at han skal svare mig, det var meningen vi skulle have været sammen idag, og vi skrev også fra morgen, men pludselig har han ikke svaret tilbage, han har ikke set mine beskeder, 
og jeg føler også bare at jeg kan mærke at der er sket noget uventet og han nok skal svare i aften. men på den anden side føler jeg mig også bange for at han er træt af mig og jeg føler mig ligepludselig så meget til besvær, jeg er så ked af det og kan slet ikke tænke på andre end ham, 
og jeg ved at hvis han ikke svare, er det fordi der er sket et eller andet, eller hans mobil er gået i udu.

men jeg føler mig så magtesløs, jeg vil bare have ham, og jeg vil på den ene side gerne vente på ham.

er han virkelig værd at vente på??

 
pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2020-09-02T12:39:11 1
Line

 Hej du

Jeg kan 100% godt forstå din tvivl om hvorvidt at du skal vente på ham eller bare komme videre.

Du har en masse følelser på spil her, så mit råd vil udelukkende være, at følge din mavefornemmelse. Lyt til dig selv og føl helt ned i maven. Spørg evt. dig selv om du kan se en fremtid med ham, om du virkelig er oprigtig forelsket og føler i har et særligt bånd.
For hvis du er glad og føler dig glad i hans selskab, så er det det helt rigtige for dig og så burde der heller ingen tvivl være.
Tag dig god tid, lær ham endnu mere at kende og find ud af om følelserne og kemien varer ved - og hvis de gør, så jeg ikke i tvivl om at han har været det værd at vente på.
Så længe du har en god mavefornemmelse, så synes jeg du skal følge den og vente på ham, med mindre din mavefornemmelse en dag skulle sige noget andet eller det hele bare føles forkert.

Håber mit råd er til hjælp - ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. :-)

M.v.h Line

2020-09-04T08:33:06 1
Gustav

Hey du!

 

Først og fremmest, så er det fedt, at du skriver herind. Bare da jeg læste dit brev kunne jeg mærke det kaos og de tanker, som jeg forestiller mig, at du må gå rundt i. Så det er godt, at du rækker hånden ud efter hjælp, så du forhåbentlig kan komme ud af det.

 

Du spørger, om han er værd at vente på. Det kan jeg af gode grunde ikke svare dig på. Det er jo lidt det med kærlighed: du bliver nødt til at satse, hvis du gerne vil have, at det lykkes.
Men når jeg læser dit brev, så får jeg indtrykket af, at den her forelskelse trigger dine psykiske problemer. Forelskelse kan være kraftfulde og få os til at se verden på en bestemt måde, hvor det er den anden person som er i fokus. Men jeg synes alligevel, at din reaktion virker voldsomme. Ikke så meget fordi I har kendt hinanden i en måned, men mere det, at du giver udtryk for, at du ikke vil se andre mennesker, at du reagerer så kraftigt på, at han ikke svarer, at du tvivler på om han er værd at vente på, fordi han lige vil vente lidt, inden han starter et nyt forhold op?

 

Jeg siger det ikke, fordi du skal skamme dig eller noget. Men du skal passe på dig selv. Jeg tror derfor, at du måske vil have godt af at snakke med en, om de her følelser og reaktioner. Jeg tænker, at du må have kontakt til en psykolog eller læge, siden du har døjet med psykiske problemer før. Vedkommende vil kunne hjælpe dig til at finde ressourcer, som du kan bruge og som kan hjælpe dig til at være i det her. De ressourcer kan også hjælpe dig til at få opbygget et velfungerende forhold til denne fyr, når han er klar til det.

Hvis du ikke har kontakt til en psykolog eller læge, så synes jeg, at du skal tjekke headspace ud her: https://www.headspace.dk/. Her kan du snakke med en frivillig, som kan give dig mere konkret hjælp og være en støtte i processen.

 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav

 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

"Hej Ungzone! - I nice!"

- Anonym