Forelskelse

 Hej.

Ja, den er svær. Ligesom dig er jeg også ateist, og jeg har mange gange spurgt mig selv om hvad jeg ville gøre hvis jeg stod i din situation. 

Jeg tror jeg er kommet frem til at det må være muligt at have et forhold til en person på trods af at vedkommende har et så anderledes verdenssyn. Men jeg tror også at det kræver at der er tale om en person, der er åben om sin religion og kultur, ligesom du forhåbentlig også kan være åben om hvorfor du er kommet frem til at ateisme er det mest fornuftige verdenssyn. Hvis det i ind til videre har talt om har begrænset sig til lektier og den slags, så kan det selvfølgelig være svært at vide hvordan stemningen bliver når det er mere tunge emner der tages op. Og hvis jeg var dig, ville jeg i hvert fald føle mig fristet til at styre uden om dem så vidt muligt, især fordi man ikke vil sætte det venskab over styr, der er ved at udvikle sig. 

Men hvis det i sidste ende skal munde ud i at i to er mere end venner, så tror jeg ikke man kan undgå den konfrontation der nogle gange kan opstå mellem mennesker med forskellige personligheder eller overbevisninger, hvis overbevisningerne vel at mærke er så forskellige. Forhåbentlig bliver det ikke en fjendtlig konfrontation. Jeg bliver i hvert fald tit og ofte positivt overrasket over hvor åbentsindede og medgørlige selv meget religiøse mennesker kan være. Og det kan også være at hun sidder og tænker det samme som dig. Ligesom vi kan have fordomme om at religiøse mennesker er forstokkede og indoktrinerede ud over pædagogisk rækkevidde, så kan religiøse mennesker, ikke altid helt uden grund, komme til at sætte ateisme lig med nihilisme og umoralsk opførsel.

Jeg tror det eneste man kan gøre er at lade tvivlen komme andre mennesker til gode. Jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at flygte fra en dialog, der alligevel er uundgåelig, hvis det er at menneske man forhåbentlig på et tidspunkt skal kunne slappe af og være sig selv sammen med. Jeg kan selvfølgelig ikke love dig hvordan hun reagerer på det. Sådan vil det altid være, ikke bare med muslimer og andre religiøse mennesker, men med mennesker generelt. Men jeg synes det er meget mere ærgerligt, hvis man af frygt for hvordan den anden reagerer, undlader at indlede dialogen. For så kunne det være tale om en forspildt chance.

Jeg synes du skal være ærlig over for denne her pige og fortælle hende hvordan du har det. Jeg ved ikke med dig, men når jeg tænker på hvem af mine venner, ja endda når jeg tænker på de forhold jeg har haft, så har det ikke været de fuldkommen gnidningsfri relationer der har været de mest mindeværdige. jeg tror oprigtigt på at det optimale, og jeg tænker at det gælder både venskaber og forhold, er når to mennesker nyder hinandens selskab og beriger hinandens sind, og jeg tror faktisk at det kræver at der er en vis forskellighed. 

Håber det hjalp. Ellers skriver du bare til os igen.

mvh Markus

 Hej du

Kan 100% godt forstå at du er i tvivl.
Det er dejligt at være forelsket og hvis du oprigtigt finder hende interessant, så synes jeg bare at du skal fortsætte med det du gør.
Hvis I har det godt sammen som tingene er pt., så skal det nok ende med at udvikle sig med tiden, hvis hun har det på samme måde.
Tag en dag af gangen og se om det fører til noget.
Hvis du ikke kan mærke nogen forandring, så prøv at fortæl nogle søde ting til hende, få jeres samtaler til at være dybere end en snak om lektier osv.
Start småt ud, så hun ikke ender med at blive skræmt af det hele.
Gør hende tryg og byg det stille og roligt op med små trin. Hvis hun også er en lille smule interesseret i dig, så vil du heller ikke være i tvivl når det er.

Håber mit råd var til hjælp - ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. :-)

M.v.h. Line