Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4523 spørgsmål og givet 7100 svar de sidste 16 år
2020-09-22T01:53:31: 2

Brevkassespørgsmål

Er jeg syg eller forelsket?

Indsendt af pige16 år


Hej brevkassen

Jeg var for et dage siden til klassefest, også deltagende var en rigtig sød fyr fra min nye klasse. Vi havde rigtig god kemi hele aftenen, noget, som sagtens kunne blive til mere. 

Efter festen har jeg haft lidt ondt i maven, kvalme og dårlig appetit. Det er nu fire dage siden, og mine symptomer er stadig de samme. 

Mit spørgsmål til jer er så; er det normalt at føle sådan, når en fyr kommer ind i billedet?:)

På forhånd mange tak!!

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2020-09-26T11:22:22 1
Iben

Kære du,

Det lyder da dejligt, at du har mødt en sød fyr :-)

Jeg tror, at forelskelse kan føles på mange forskellige måder, og det kan sagtens føles lidt mærkeligt og måske ubehageligt til tider. Jeg husker selv, at jeg kunne få lidt ondt i maven, da jeg først mødte min kæreste. Alle de følelser, der flyver rundt i kroppen, kan godt gøre, at man føler sig utilpas. Så jeg tror godt, at dine symptomer kan skyldes, at der er en ny spændende fyr i dit liv. Men det burde blive bedre snart, når din krop har vænnet sig til de nye følelser.

Når det er sagt, kan det selvfølgelig også godt være, at du faktisk er syg. Derfor synes jeg, at du skal tage den med ro, indtil du har det bedre. Og hvis du får det værre, synes jeg helt sikkert, at du skal kontakte din læge.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

2020-09-26T08:21:47 1
Markus

 Hej.

Dejligt at du er blevet forelsket. Tillykke! Er det normalt samtidig at opleve de symptomer som du beskriver? Det tror jeg kan være meget forskelligt. Og hvis det er meget forskelligt, er det vel svært at tale om hvad der er normalt.

Nu antager vi selvfølgelig også at symptomerne er forbundet med forelskelsen, hvilket helt bestemt er en mulighed, men det kan også bare være et sammentræf. Hvis du vil finde ud af det, tror jeg det involverer at du stiller dig selv en række spørgsmål. Nogle gange, når vores krop reagerer på en sådan måde oven på en livsbegivenhed, handler det om at noget "man" burde synes udelukkende var dejligt, også kan medføre nogle problemer, som man ikke føler man kan tillade sig at klage over, måske ikke engang over for én selv. Ubehag, når vi har svært ved at finde de rigtige ord til at beskrive det, kan således blive skubbet ned i kroppen. De fleste af os kender det fra sommerfugle i maven, eller måske nervøsitet og tynd mave inden en stor eksamen. 

Selvom forelskelse er en dejlig følelse, er den meget sjældent entydigt dejligt. Den er ofte meget mere kompliceret end det. På den ene side nyder man at tænke på vedkommende, men på den anden side kan det også være at man tænker så ofte på vedkommende at det bliver distraherende i hverdagen og forhindrer én i at koncentrere sig. Det kan være man ikke tidligere så sig selv som en person der var i sine følelsers vold, og nu er man nødt til at forene disse nye følelser med det selvbillede. Der kan være mange grunde til at en forelskelse er både dejlig, men også lidt irriterende. Og hvis det er første gang man oplever den slags, kan det måske også være lidt skræmmende, når man pludselig har det på en måde inden i man aldrig har haft det før. 

Så jeg tror du er nødt til at spørge dig selv hvordan du har det med denne her fyr. Hvis svaret er at du er forelsket, så er det selvfølgelig dejligt. Men prøv at luk øjnene, tag en dyb indånding, slap af, og mærk efter. Spørg dig selv igen, og prøv så at sætte ord på alle de følelser du får når du stiller dig selv spørgsmålet. Giv dig selv lov til også at mærke de følelser som man ellers tænker ikke skulle hænge sammen med følelsen af forelskelse. For det kan aldrig være forkert at føle noget bestemt. Det det kommer an på, er hvordan vi forholder os til vores følelser. Så du behøver ikke være bange for det du opdager, når du mærker efter. Hvis de symptomer du beskriver har at gøre med den fyr du har mødt, så handler det om at få sat ord på at det føler, så noget af det ikke skubbes ned i kroppen. Det kan selvfølgelig også være at der er tale om et sammentræf, og så skulle det jo helst gå over. Og hvis det ikke går over, så kan du selvfølgelig altid gå til lægen. Hvis det bliver værre, så er det helt sikkert det der ville være smartest.

Håber det hjalp. Ellers skriver du bare til os igen.

mvh Markus

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"

- Anonym