Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 17 år
Hej. Jeg er en pige på 17 år. Jeg har det problem at jeg er blevet mega forelsket i min kvindelige lærer på 31 år. Jeg ved at hun er single fordi det har hun selv fortalt. Og da jeg fik det at vide tænkte jeg hvordan kan sådan en skønhed som hende være single? Hun er også min kontaktlærer, og jeg har ikke fortalt det til andre end min mor fordi at jeg vil ikke miste hende som kontaktlærer. Jeg sidder tit og kigger på hende i smug fordi hun er helt fantastisk smuk. Og når vi går tur prøver jeg ofte på at komme til at gå ved siden af hende. Jeg ved godt at det er super forkert og ulovligt så jeg håber at i kan hjælpe mig. Hilsen den forbudte forelskede pige.
Anonym
Indsendt af
pige på
17 år
Forelskelse
Kære du,
Det er altid en svær situation at være forelsket i en, hvor man bare ved, at det ikke kan lade sig gøre at få et forhold. Så jeg kan virkelig godt forstå, hvis det er hårdt for dig.
Det lyder til, at du er klar over, at det ikke kan lade sig gøre at få noget med din lærer, da det ville være strafbart for hende at have et romantisk forhold til en elev.
Men jeg synes nu ikke, at der er noget galt i, at du går og har en crush på hende, uden at hun ved det. Det kan selvfølgelig være svært at gå med sådanne følelser, men det kan også være ret hyggeligt og spændende. Det kommer måske an på, hvordan du vælger at se på det. Så prøv at se det som din lille hemmelighed, som du kan gå og fantasere om uden rent faktisk at skulle føre det ud i livet.
Hvis du synes, det er svært, så vil jeg nok anbefale dig at tage lidt afstand til din lærer og evt. kigge dig lidt omkring efter en anden, du kan bruge din energi på. En, som du ville kunne indlede et forhold til, uden det ville være strafbart for nogen af jer :-)
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!
Hilsen Iben
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."
- Anonym