?

 Hejsa!

Nu ved jeg ikke, hvor godt I kender hinanden og hvor meget tid I tilbringer sammen i og udenfor skoletiden, men jeg tror, at den nemmeste måde at finde ud af, om du føler noget (romantisk) for ham, er at tilbringe mere tid med ham og lære ham bedre at kende end du måske gør nu. Det kan både være på skolen, hvis det er det, du har det bedst med, men også udenfor skoletiden, hvis du er tryg ved det. 

Nogle gange kan man godt være "forelsket" i tanken om en bestemt person eller netop i tanken om, at personen kan lide en, uden egentlig at være forelsket i eller tiltrukket af personen. Her synes jeg, at det er det vigtigt at finde ud af, om man har nogle fælles interesser, samme humor eller andet der gør, at man har lyst til at være sammen med personen som mere end bare venner.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig!

Vh Julie :-)

 Hej.

Jeg tror jeg vil starte med at sige hvor utrolig moden en overvejelse jeg synes det er. For nu mere jeg tænker over det, nu mere er jeg overbevist om at du har ret; Tanken om at være forelsket, eller det at vide at der er nogen der er forelsket i én, må være noget andet end det at være forelsket. Og jeg tror du har helt ret i at det også er en forskel der betyder noget; for mon ikke et forhold ville have et mere solidt fundament, hvis begge parter vitterligt var forelsket i hinanden, i stedet for at det bare var den ene der kunne lide ideen om at den anden var forelsket i hende.

Men hvad er mit råd så? Ja, ud over virkelig at mærke efter inde i dig selv, så ved jeg ikke om jeg kender til nogen måde at finde ud af det på. Jeg tænker at de to følelser er forskellige. Jeg forestiller mig at man, når man er rigtigt forelsket, er helt opslugt af vedkommende. Sådan var det i hvert fald for mig, da jeg var forelsket. Jeg sad og dagdrømte, og jeg havde et klart billede af hende jeg var forelsket i. Så vidt jeg kan huske, brugte jeg ikke meget tid på at tænke på hvor fedt det ville være, hvis hun var forelsket i mig. Jeg forestillede mig at vi var sammen, men selv i mine dagdrømmerier, tænkte jeg bare på hende, og ikke så meget på det hun mon tænkte om mig. Det er en meget lille forskel. Men jeg tror du har ret i at der er en forskel. 

Nu skriver du at du virkelig godt kan lide denne her dreng. Og selvom din bekymring er reel nok, så tror jeg, hvis jeg var dig, at jeg ville vælge at lade tvivlen komme mig selv til gode. Hvis vi grundlæggende antager, at der er tale om en rigtig forelskelse, så tror jeg at én med dit niveau af selvbevidsthed nok skal lægge mærke til, hvis du i virkeligheden ikke var så forelsket som du troede. Det kan også være du begynder at få et helt tredje sæt følelser, når du lærer ham bedre at kende. Så selvom du beskriver noget man helt sikkert skal være opmærksom på, så synes jeg ikke du skal lade det stoppe dig. 

Håber det hjalp lidt.

Mvh Markus