Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4813 spørgsmål og givet 7364 svar de sidste 17 år
2020-12-09T10:30:42: 2

Brevkassespørgsmål

Jeg er forelsket...

Indsendt af pige13 år


Jeg er 13 år og går i 7.klasse. Jeg har 3 gode drenge venner og så en pige ven, og vi er alle sammen super meget sammen. Men jeg faldte for en af mine drengevenner for 8. måneder siden, hvilket er super nedern! Og jeg vidste fra starten af han ikke kunne li mig, hvilket han også har sagt siden. Jeg synes det er svært at være omkring ham. Jeg kan ikke lade være med at smile og samtidig er det hårdt og høre ham snakke om andre piger og sådan. Men på det sidste føler jeg at han har sendt signaler, men jeg er mega i tvivl og jeg har ikke lyst til at spørge ham igen, efter den afvisning jeg fik for 7. måneder siden cirka. Hvad gør jeg?
pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2020-12-13T06:48:43 1
Markus

 Hej.


Jeg forstår godt at du ikke har lyst til at spørge ham igen. I er jo trods alt venner, og man har ikke lyst til at bringe en akavet stemning ind i en venskabelig atmosfære. Men på den anden side; Hvad kunne det skade?


Hvis de signaler, som du har fornemmet han har sendt, betyder at han også har følelser for dig, så synes jeg virkelig det ville være syndt hvis i begge to ventede på at den anden skulle sige noget. jeg tror ikke der kan ske noget ved at du fortæller ham at du stadig har følelser for ham. Du behøver ikke oven i det at sige at du har følt at han har sendt signaler. For det kunne jo være du tog fejl hvad det angik.


Mit råd ville være at spørge igen. Afvisninger er ikke sjove. Og man har heller ikke lyst til at være én der spørger om sådan noget mere end én gang. Så jeg forstår godt at der er en masse små grunde til ikke at spørge. Men til gengæld er der en stor grund til at spørge: At det ville være virkelig ærgerligt, hvis i begge var interesseret, og det ikke blev til noget. Held og lykke med det!


Håber det kunnes bruges. Ellers skriver du bare igen


mvh Markus

2020-12-13T10:50:37 1
Marissa

 Hej med dig,

Det kan være rigtig svært at kunne lide en person, som måske ikke har de samme følelser. Og det er aldrig nemt at tyde de signaler, man eventuelt får fra dem, især fordi det kan være ens egen ønsketænkning, der får en til at se signaler, der måske slet ikke er der. 

Hvis han oprigtig er begyndt at kunne lide dig som mere end en ven, så er det måske mest op til ham at gøre det mere tydeligt. Direkte kommunikation i sådan nogle situationer er altid den bedste måde at undgå misforståelser, og man kan da håbe, at hvis han virkelig har ændret mening, så vil han være åben og ærlig omkring det. Desværre er det ikke nemt at opnå det, medmindre han træffer valget om at være ærlig, eller medmindre du vælger at gå til ham og spørge ham direkte.

Hvis du dog, som du skriver, kan mærke at du fortsat ikke har lyst til at gå til ham igen efter hans afvisning, så er det måske bedre at prøve at se, om du kan komme dig over din romantiske interesse i ham. For hvis han mest ser dig som en ven, så er det nemlig en hurtigt opskrift på hjertesorger for dig, og selvom det kan være virkelig hårdt, så er man nogle gange bare nødt til at give slip. For hvis man prøver at holde fast i nogle følelser, der ikke er gengældte, så kan man ende med, at det gør mere skade end gavn for sit hjerte. 

Hvis du kan mærke, at det virkelig er nogle problemer, som går dig på, så kan du prøve at snakke med nogen om det, f.eks. en af dine andre venner, en søster/bror eller måske endda dine forældre, hvis du føler dig tæt nok med dem. Måske har nogle af dem noget unikt råd at give, fordi de kender dig endnu bedre.

Jeg håber, at mit svar kunne give lidt stof til eftertanke, og at du finder en løsning, du har det godt med :) Skriv endelig ind igen, hvis du føler for det!

-Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Et jeg forelsket?

Oppe i skolen er der den her pige, lad os sige hun heder Ronja.Hun startet i starte af skole året, ...

noget jeg bilder mig ind?

Jeg er måske forelsket i en dreng fra min klasseHan er flot og vi ser hinanden både i skole og til...

Er forelsket i en anden

Hej brevkasseJeg har en kæreste. Men jeg har flyttet skole, så vi ses ikke så meget mere. Nu er j...

Er jeg blevet afvist på en høflig måde?

Jeg har mødt den her super søde fyr på skiferie. Vi snakkede sammen et par gange, hvor samtalen b...

Jeg kan lide ham med han vil ikke have en kæreste

Hej brevkasse,Jeg har et problem, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg har længe haft følelser for ...

Kan han overhovedet lide mig?

Hej ungzone. Der er denne her dreng som at jeg går i klasse med. Han er rigtig sød sjov og fl...

Jeg elsker ham stadig.

Jeg slog op med min ex kæreste for omkring 4 måneder siden. Vi var ikke kærester i særlig lang t...

forelsket

Der er den her dreng der er mega sød i min klasse men problemet er han har en kæreste og det har j...

Får ham aldrig ud af hovedet

Hej Ungzone Jeg har skrevet ind om det her før, og fik et godt svar. Jeg kunne bare godt bruge...

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."

- Anonym