Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4459 spørgsmål og givet 7039 svar de sidste 15 år
2021-01-20T14:55:37: 2

Brevkassespørgsmål

Forelsket i en dreng fra min klasse

Indsendt af pige16 år


Hej ungzone.

Jeg går i 9. Klasse. På det sidste har jeg haft en del drømme med en dreng fra min klasse, og når jeg vågnet op kan jeg bare ikke lade vær med at tænke på ham. Jeg drømmer at vi hænger ud, og at han kan lide mig. Inden de her drømme synes jeg ikke som sådan han var sød, men jeg synes virkelig han er sød nu, men ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg har aldrig haft det sådan her før, og jeg har aldrig snakket med en dreng på den måde før, så tør heller ikke bare gå op til ham og lære ham bedre og kende (selvom jeg gerne vil)

Hvad skal jeg gøre, kan virkelig godt lide ham.

- En drømmende pige 

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2021-01-24T05:06:24 1
Markus

 Hej 


Ja, hvordan gør man lige det? Hvad skal man sige, når man går op til ham?


Selvfølgelig ville det være lidt mærkeligt at starte med "jeg vil godt lære dig bedre at kende" eller "jeg kan godt lide dig". Heldigivs er der ikke nogle regler for hvad der er rigtigt og forkert her. Så du bestemmer helt selv. Og hvis du ikke kan finde ud af hvad din første replik skal være, så kunne man også prøve en anden strategi end " gå op til". 


Har han en vennegruppe han hænger ud med? Er der nogen i den du kender i forvejen? Måske bare lidt? Det jeg i hvert selv kan huske, jeg syntes var akavet, var det med at skulle gå hen til nogen og sige noget, når det var nogen jeg slet ikke havde snakket med før. Jeg tænkte: "Ej, det er åbenlyst for hende at jeg kan lide hende. Hvorfor skulle jeg ellers gøre det her"? Det undgår man, hvis man i stedet prøver at gøre sig til en del af den vennegruppe som personen tilhører. Så kan man sige: "Er det ikke lidt lumsk? At man giver sig ud for at ville være vedkommendes ven, men at man i virkeligheden vil noget mere"? Måske. Men som du selv skriver; du vil gerne lære ham at kende.


Hvis den strategi ikke virker eller ikke kan lade sig gøre, så er der også smalltalk-strategien; Prøv at gøre det så lidt formelt/højtideligt som muligt. I stedet for at have en utroligt velformuleret startreplik, kan du bare starte med smalltalk eller en joke. Få det til at virke tilfældigt at i lige kom til at sidde ved siden af hinanden og indled en samtale. 


Og hvis du vælger den strategi, der bare hedder at du fortæller ham at du godt kan lide ham, så tror jeg ærlighed er det vigtigste. Ikke bare i forhold til hvad du føler, men i forhold til den du er; I stedet for at tænke længe over hvad du har tænkt dig at sige til ham, så bare gå op til ham, vær dig selv, og fortæl ham hvad du synes om ham; at du synes han er sød (det med drømmene er måske ikke det første man siger). De fleste mennesker kan se når folk er ærlige, og de fleste respekterer den sårbarhed der ligger i at man blotter sig på den måde. Og så er det smigende når man får den slags at vide. Hvis du bare går op til ham og siger det som det er, så tror jeg det er ham af jer to, der er den, der bliver pinligt berørt og skal lede efter ordene. Prøv det. Og held og lykke!


Og skriv endelig til os igen


mvh Markus





2021-01-24T12:59:39 1
Marissa

Hej med dig,

Det lyder meget interessant den måde, hvorpå du gennem dine drømme har fået et nyt syn på drengen fra din klasse. Det er aldrig til at vide, hvordan forskellige mennesker kan gøre et indtryk på en, så det kan absolut føles som en mærkelig eller pudsig ting, hvis man lige pludselig ser folk i sit liv med nye øjne. 

Det kan være lidt udfordrende hvis man som i din situation så udvikler lidt et crush eller bare generelt en interesse i en person ud fra de ting, man har oplevet i sine drømme. Men nu hvor du så er blevet mere opmærksom på ham som person, og nu hvor han er kommet i kategorien, som en du synes er sød, så kunne det være interessant at lægge mærke til, om den person han er i virkeligheden rent faktisk også passer med den måde, han er i dine drømme. For hvis han er ligeså sød i virkeligheden, så kan du fremadrettet mærke efter, om du nogensinde ville få lyst til at lære ham endnu bedre at kende på et mere personligt plan og måske endda en dag give udtryk overfor ham, at du synes om ham. Hvis han derimod slet ikke er nær så sød, som du har drømt han er, så kan det jo være, at du ender med ikke at være helt så interesseret i ham længere. 
Ved at lægge mærke til hvem han egentlig er i virkeligheden, så kan det i hvert fald måske være nemmere at finde ud af, hvad du har lyst til at gøre med de følelser du oplever.

På den anden side, så er det at have et crush jo også en helt uskyldig og nede på jorden oplevelse, som man ikke nødvendigvis behøver gøre noget ved, hvis man føler sig for genert eller uvillig til at handle på det. Det kan derimod sagtens bare være en dejlig drøm eller boblende følelse, som man går rundt med og holder privat eller kun snakker om med sine venner eller andre tæt på en. For uanset, hvordan drengen viser sig at være, så er der intet galt i at have et crush eller nogle drømme, som man bare giver sig selv lov til at have og nyde. 

Nogle mennesker kan opleve mange af sådanne crush eller romantiske interesser i deres liv, og andre oplever måske kun få. For nogle hænger sådan nogle følelser ved i lang tid, og for andre forsvinder de relativt hurtigt igen. Det er under alle omstændigheder nogle unikke følelser, som man enten kan vælge at nyde, hvis man kan lide oplevelsen, eller vælge at skyde fra sig, hvis det ender med at gøre en ubehagelig tilpas. Uanset hvad, så er det dog helt op til dig selv, hvad du føler dig mest tilpas med; om du måske mest vil beholde oplevelsen, følelserne og drømmene privat, om du vil prøve at fortælle det til nogen, du er tæt med, eller om du en dag kan mærke, at du faktisk ønsker at handle på dine følelser overfor drengen. 

Jeg håber uanset hvad, at du finder ud af, hvad du er mest tilpas med at gøre, og at du ellers bare skriver ind igen, hvis du får lyst til det :)

-Marissa


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"

- Anonym