Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5106 spørgsmål og givet 7578 svar de sidste 18 år
2021-01-26T16:57:24: 2

Brevkassespørgsmål

Kærlighed

Indsendt af pige14 år


Hej. Jeg er en pige på 14 og bliver 15 til sommer. Jeg er begyndt at snakke rigtig godt med en dreng og han er rigtig sød. Føler vi flirter en del og har hørt fra hans venner at han synes jeg er meget sød og han godt kunne se noget i os og jeg har det på samme måde som ham. Problemet er bare at jeg ikke føler jeg er klar til noget endnu, vil gerne være ældre, så det også er lidt mere seriøst imellem os. Jeg føler overhovedet ikke jeg er klar til at have noget med ham/blive kærester med ham. Vil nok først når jeg er blevet 15 og der er jo lang tid endnu når jeg først bliver 15 til sommer. Jeg har ikke følelser og er lidt i tvivl om jeg vil ham eller ej da vi ikke har kendt hinanden i så lang tid, men jeg vil bare heller ikke have at andre får ham!! Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre da Der går lang tid før jeg føler jeg er klar men når vi allerede nu er på vej til at blive noget. Jeg tænker jeg vil snakke med ham om det men ved ik om han vil vente så lang tid, vil ham bare så gerne men alligvel ikke endnu. Jeg håber i kan hjælpe da jeg er mega forivrret, ked af det og stresset

Hilsen C. 14 år

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2021-01-27T09:54:09 1
Marissa

Hej,

Det er helt forståeligt, at det er svært, hvis man synes godt om en person på romantisk vis men ikke helt føler sig klar til at føre det ud i virkeligheden. Det er helt normalt, og det er kun super fedt at høre, at du lytter til dig selv og tager det alvorligt, når du mærker sådan en tvivl. 

Selvom det måske kan føles som en træls tanke, at andre vil kunne "få ham", hvis i to ikke ender sammen, så er det stadigvæk bare altid bedst at lytte til sine egne behov. For hvis han ender med ikke at kunne vente, så er det vigtigste, at du mærker efter, om du er tilpas med at fortsætte med ham. For selvom andre mennesker føler anderledes eller ønsker noget andet, så bør du ikke gøre noget, der gør dig utilpas, eller som du ikke føler dig klar til. Og det er uanset om det er venner, familie eller potentielle romantiske partnere. Hvis han udtrykker, at han ikke føler, han kan vente, så er det vigtigste bare, at du træder et skridt tilbage og mærker, hvad du så føler. For hvis du kan mærke, at du bare ikke er klar, så er det helt okay, og så er det måske bare ikke meningen, at det skal være jer to. 

Overordnet set, så lyder det dog i hvertfald som en rigtig god ide at snakke med ham om det. For selvom du ikke ender med specifikt at sætte nogle faste krav til ham ved sådan en samtale, så tænker jeg, at det uanset hvad ville være godt for dig at sætte ord på det overfor ham, så du ikke går rundt med det selv. Hvem ved, måske har han nogle gode indsigter i situationen, som ville kunne hjælpe dig med at træffe beslutningen. Måske er han helt okay med at tage det langsomt og bare lære hinanden at kende, indtil du føler dig mere klar. Den eneste måde du kan finde ud af det på er ved at snakke med ham om det og så tage den derfra. Måske kan du yderligere prøve at snakke om dilemmaet med en ven eller familiemedlem, som du er tæt med og høre, hvad de eventuelt tænker og har af råd. 

Jeg håber i hvertfald, at du finder en løsning, du kan have det godt med og være glad for :) 

-Marissa

2021-01-31T12:40:59 1
Julie

Hejsa!

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Det kan virkelig være svært at finde ud af sine egne følelser og hvad man skal gøre i forhold til kærlighed.

Du skriver selv, at I ikke kender hinanden så godt endnu og at du er i tvivl om du vil være kærester med ham i fremtiden. Så længe du er i tvivl og ikke føler dig klar til at have en kæreste, vil mit bedste råd være at vente. Selvom du er interesseret i ham og er tiltrukket af ham, betyder det ikke nødvendigvis at I skal være kærester - hverken nu eller i fremtiden.

Det lyder til, at I måske ikke helt er klar over, hvordan I føler overfor hinanden og jeg tror, at det ville være godt for dig, at få snakket med ham og høre direkte fra ham, hvordan han føler overfor dig i stedet for at høre det fra nogle af hans venner. Det kan være, at hans venner har misforstået noget og at han heller ikke er klar til at have en kæreste lige nu og så behøver du jo ikke, at gå og stresse for meget over hele situationen. 
Desuden tror jeg også, at det er vigtigt, at I lærer hinanden bedre at kender inden i eventuelt bliver kærester, da dette oftest skaber grundlag for at kunne have et godt forhold. 

Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe dig lidt med finde ud af, hvad du skal gøre. Ellers skal du endelig bare skrive herind igen!

De bedste hilsner Julie :-) 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Kan en dreng have pige veninder?

Pige veninder irriterer mig. Altså at en dreng har pige veninder. Igår havde min situationsship fr...

Venskab eller romantik?

Jeg er lidt forvirret over en dreng, som jeg lærte at kende sammen med min veninde for et stykke ti...

Er det underligt

Mig og min kæreste er begge 15 år og vi er meget tiltrukket af hinanden jeg ved ikke om det er und...

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"

- Anonym