Genert

Hej!

Jeg tror at vi alle har prøvet noget lignende, for det er helt normalt at man bliver nervøs når man skal tale med en man er lidt vild med. Det er nok netop fordi man bliver nervøs, at det for eksempel bliver svært at sige de rigtige ting. Så kan man have nok så mange ting man vil sige - men når øjeblikket så kommer, så kan det føles som om at man ikke engang kan huske sit eget navn længere ;-) Bare rolig - jeg tror, at det er helt naturligt.

Du skriver at han også er vild med dig, og derfor kan du nok være ganske sikker på, at han faktisk også bliver nervøs og glemmer alt når i skal tale sammen!

Jeg har dog alligevel et par råd, der måske kan hjælpe dig til at få startet en god samtale med ham:

-       Tal om noget som du ved i har til fælles! Fælles interesser er altid en god samtale-starter, og jeg tror næsten altid man kan finde et eller andet, som man deler holdning om. Det kan være fritidsinteresser, musiksmag, hvad man ser på netflix, skole, tøj osv. Du ved sikkert en del om ham, så måske kender du allerede noget, som i begge interesserer jer for - prøv at bring det op når i skal snakke sammen.

-       Forbered dig! Jeg mener ikke at du behøver skrive alt muligt ned og klargøre samtaleemner, selvfølgelig - men måske kunne det være meget fint at tænke over en ting eller to som du kunne sige eller bringe op, hvis nu der bliver akavet stilhed.

Til sidst vil jeg dog sige, at han sikkert synes at det er rigtig sødt og smigrende at han kan fornemme på dig, at du bliver genert og tabt for ord når i skal snakke sammen. Så jeg synes bestemt ikke, at du skal gå i panik over det - i skal nok finde ud af det, og det er helt naturligt :-)

Jeg håber mit svar kan hjælpe, og hvis ikke må du endelig skrive herind igen!

Smil fra Mathilde

Hej med dig,

Jeg kan virkelig godt forstå, hvad du mener. Selvom den person man er forelsket i også kan lide dig tilbage, så er der aldrig en garanti for, hvordan det er rent faktisk er at tilbringe tid sammen, enten fysisk eller over telefon/besked etc. For nogen er akavethed ikke til at komme af med, og der kan det så være, at man finder ud af, at det ikke er meningen, at man skal være sammen. For mange andre er det dog en helt normal ting, at det kan føles akavet og dermed pinligt i begyndelse. Dette skyldes ofte både, at man stadig er i den fase, hvor man skal lære hinanden at kende men også, som du siger, at man bliver genert eller nervøs, og derfor ikke helt kan opføre sig og snakke, som man plejer, oftest fordi forelskelsen spiller ind og påvirker en. Som sagt, så er det dog helt normalt at opleve sådan en periode her, og for mange er det kun midlertidigt. 

En god måde at få en samtale i gang, især hvis man selv har svært ved at formulere sig, er ofte at stille mange spørgsmål. Ikke nok med at det hjælper dig til at lære ham at bedre kende, så kan det også være med til, at han føler sig interessant i dine øjne og dermed åbner op og måske begynder at stille spørgsmål tilbage. Det kan være helt almindelig hverdags spørgsmål som, hvad han laver i løbet af dagen, hvordan det går med hans uddannelse/job/hobbyer, hvad han skal lave i weekenden osv. Og når han så fortæller noget, så kan du stille flere spørgsmål som måske får ham til at åbne mere op. 
Hvis det er svært direkte at stille spørgsmålene på den måde, så kan du også fortælle ham, hvad du selv går og og bruger din tid på, og så bruge det som springbræt til at stille ham spørgsmål. Som f.eks. hvis du har set en god film, så kan du spørge ham, om han har set nogle gode film for nyligt, om han kender den film, du snakker om eller hvad for nogle film han kan lide etc. 

Overordnet set, så kan det være, at det bare er en periode i skal igennem. Det er ikke sikkert, at der kan gøres ret meget ved det andet end at være tålmodig og lade tiden gå sin gang, men hvis du har mod på at prøve noget af, så kan du jo forsøge dig med at stille ham en masse spørgsmål. Og så husk på, at selvom du bliver genert og har svært ved at snakke, så har han det højst sandsynligt på samme måde og har garanteret fuld forståelse for det.

Jeg håber mit svar kan hjælpe en smule! :)

Med venlig hilsen,
Marissa

 Hej.

Hvor dejligt at du er forelsket! Forelskelse er noget af det bedste, der findes, så tillykke!

Og ja, jeg kan virkelig godt forstå at du bliver genert og har svært ved at få ordene frem. Når man er forelsket, er man bange for at sige noget forkert, og måske endda også bange for at sige noget der ikke er "helt perfekt"; super sjovt, klogt eller poetisk.

Du skriver at du er forelsket i ham. Er du forelsket i ham, fordi han er "perfekt"? Fordi du har talt hvor mange positive kvaliteter han har og holdt dem op imod antallet af negative? Det tvivler jeg på. Hvis jeg spurgte dig, ville du højst sandsynlig svare at du ikke ved præcis hvorfor du er forelsket i ham. Forelskelse er bare noget, der rammer os. Og så er vi nødt til at affinde os med det. Det er derfor folk også kan være ulykkeligt forelskede.

Min pointe er sådan set bare at hvis han også er forelsket i dig, så skal du slet ikke være bange for at sige noget forkert eller kikset. For ligesom din forelskelse i ham ikke afhænger af om han er perfekt eller ej, så afhænger hans forelskelse i dig ikke af om det du siger er det helt rigtige. Jeg tror bare han er glad for at han får lov at tale med den pige han er forelsket i. For ham tror jeg mere det handler om at du taler med ham, og ikke præcis hvad i taler om. Og er det ikke også sådan du har det med ham?

Jeg kan godt forstå du er genert, men det er han højst sandsynligt også. Uanset om han viser det eller ej. Jeg tror og håber at i to langsomt vil kunne slappe af i hinandens selskab. Det er som regel, det der sker i takt med at man lærer hinanden bedre at kende. Og så tror jeg også akavetheden langsomt forsvinder. 

Håber det kunne bruges til noget. Ellers skriver du bare til os igen! Det er du altid velkommen til. 

mvh Markus