Jeg ved ikke hvad jeg føler?!

Hej med dig,

Det er ikke noget galt i at kunne mærke tvivl eller være forvirret om, hvad man føler, når det kommer til forhold og kærlighed. At være forelsket kan noget, der er svært at forholde sig til, og det er forskelligt fra person til person, hvordan det føles eller defineres. Derfor er det tit noget som kan være svært at hitte rede i, og derfor er det kun fint, at du gør dig nogle gode overvejelser om, hvad du egentligt tænker og føler.

Når man er i en romantisk relation, seriøst eller ej, så er man jo to forskellige personer med forskellige behov, som skal have tingene til at virke, og det er ikke altid nemt. En god ting kan altid være at sørge for at kommunikere godt med hinanden. Snakke med hinanden om tingene og være ærlig og åben. I har begge to behov, som det er vigtigt, at I lytter til, men de behov er dog ikke nødvendigvis de samme. Hvis han gerne vil noget mere seriøst, men du ikke føler dig klar til det, så kan du jo fortælle ham, at det er sådan du har det. Dog skal du jo så være klar til, at han måske ikke kan være i et forhold på den måde, og at jeres behov i en romantisk relation bare ikke er de samme. 

Om du vil stoppe det I har kørende med det samme om, eller om du vil lade det være i det uvisse er i sidste ende en beslutning, som kun du kan træffe. Men det kunne måske være godt for dig at sætte dig ned og mærke efter, hvilken af de to valgmuligheder, du har det rarest med. For hvis du kan mærke, at du ikke vil risikere at skulle af med ham, men at du heller ikke har det godt med at lade det være i det uvisse, så kan det være at den bedste løsning er at snakke med ham om, hvordan du har det, og så i sidste ende træffe en beslutning, når du ved, hvordan han har det. For måske er han okay med at fortsætte uden at gøre det mere seriøst for nu, eller måske kan han mærke, at han mest er typen, der har brug for at være i et mere fastslået forhold. 

I sidste ende er det vigtigste, at du tager hensyn til, hvilke behov du har. Hvis du kan mærke, at du er villig til at prøve et mere seriøst forhold med ham, fordi du tænker, at du hellere vil det end at miste ham, så kan du jo prøve det af i en tid. Men hvis du har behov for, at det ikke skal være mere seriøst nu, men han ikke kan med det, så er det måske bare ikke er meningen, at det skal være jer to. 

Uanset hvad så er en afklarende snak med ham måske den bedste måde at finde ud af, hvor i står med hinanden. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe lidt! Og jeg håber, at du finder en løsning, som du kan være godt tilpas med, på den ene eller den anden måde :) 

Med venlig hilsen,
Marissa

Hej.

Ja, nogle gange tænker jeg også over hvorfor følelser skal være så svære at identificere. Og når de er svære at identificere, får vi lyst til at ignorere dem. Men det er i hvert fald ikke det jeg vil råde dig til, for det får man det sjældent godt af.

Som jeg ser det handler det om at virkelig at få beskrevet det man føler præcist for sig selv. For der ligger vigtig information gemt i vores følelser. Vores følelser viser os hvordan vi virkelig har det med de ting i vores liv, der er vigtige for os. 

Og meget af forarbejdet har du allerede gjort. Du har identificeret en konflikt mellem ideen om at være kæreste med denne her fyr og en lyst til at bare at fjolle rundt, som du kalder det. Det jeg tænker du kan prøve at gøre er at sætte endnu flere ord på det, før du beslutter dig. Der er nogle spørgsmål du kan stille dig selv: Hvad mener jeg helt præcist med fjolle rundt? Kan man godt være kæreste med nogen selvom man ikke er forelsket i dem? Udover det at han måske bliver såret, når han finder ud af at jeg ikke er lige så forelsket i ham, som han er i mig, er der så andre grunde til at jeg ikke vil have et tættere forhold med ham.

Og prøv at tal med ham om det. Du skriver at i snakker godt sammen. Så prøv at fortæl ham hvordan du har det. Selvom det kan virke hårdt at sige til nogen, man ikke er forelsket i dem, så er det jo ikke fordi det er noget du har valgt. Du anklager ham ikke for noget. Han har ikke gjort noget forkert. Og det har du heller ikke. Det her er bare sådan tingene er. Det der også er smart ved at få talt med ham om det, er at vi ofte først opdager hvordan vi egentlig har det, når vi får sagt det højt. Så det kan være du kan får sat endnu flere ord på dine følelser. 

Og spørg også hele tiden dig selv om dette: Hvad vil denne her følelse sige? Hvorfor har jeg den? Hvad er det, den vil have mig til at vide? Fx, når det gælder det med at have et forhold; Her får du lyst til at erstatte ideen om et forhold med ideen om at fjolle rundt Hvorfor? Hvad er det, der er fedt ved det ene og mindre fedt ved det andet. Hvad er det dine følelser prøver at advare dig om? Og har de ret? 

Det kan være han ikke kan acceptere at du ikke er forelsket i ham. Det kan også være du finder ud af at du egentlig er forelsket i ham (som du selv skriver er det første gang du oplever at have de her følelser, så det kan være svært at finde hoved og hale i). Og den jeg tror mest på; Han kommer ikke til at se det som et problem (der findes jo trods alt ikke nogen regler for at man absolut skal være forelsket, for et være i et forhold). Uanset hvad tror jeg en åben samtale kan give noget klarhed for jeg begge to. 

Håber i hvert fald at mit svar her gav lidt klarhed. Hvis ikke, skriver du bare igen. Så finder vi forhåbentlig ud af det. 

mvh Markus