Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2021-05-14T00:49:58: 2

Brevkassespørgsmål

Forvirret omkring ham?!

Indsendt af pige15 år


Jeg skriver til jer fordi jeg er blevet forvirret over hvordan en dreng jeg går og flirter med stadig er vild med mig. 

Vi har en historie omkring tidligere hvor vi har flirtet og skrevet lidt sammen. Det døde dog lidt hen over lockdown i vinters. Men så efter vi kom tilbage så er vi begyndt at snakke rigtig sammen, og snappe sammen som vi ellers ikke har gjort så meget før. Sidste uge var han den sødeste i hele verden. Hver gang jeg smilede til ham smilede han tilbage, han spurgte interesserende ind til mig og mit privatliv. Han svarede på mine snaps. 

Men så var det som om da vi kom ind i den her uge ændrede han sig fuldstændig. Han snakkede ikke så meget med mig. Han åbnede bare mine snaps uden at svare på dem( det er dog bare de normale Streaks). Men jeg ved ikke om jeg har gjort noget galt, det føler jeg i hvertfald ikke jeg har da jeg intet har sagt og jeg har virket interesseret i ham og sådan. 

Mine veninder sig også til mig at vi snart bliver et kærestepar og at der bare er en af os der skal tage os sammen og spørge den anden part. Jeg har gøet og tænkt over hvorfor han har været sådan. Det kunne måske være at hvis han godt kunne lide mig så kunne det være at han har været stille fordi at han ikke ved hvad han skal sige. Uden at gøre mig klog på noget. 

Bare en tanke. Har jeg gjort noget galt? Er der en speciel grund til han ‘ undgår’ mig?

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2021-05-16T03:07:45 1
Markus

Hej.

Da jeg læste det du skrev og kom til "Det kunne måske være at hvis han godt kunne lide mig så kunne det være at han har været stille fordi at han ikke ved hvad han skal sige", så tænkte jeg at du har ramt helt plet.

Der er rigtig mange teenagedrenge der er hunderæde for at tage det første skridt, når det kommer til sådan noget her. Det ender tit i de her venskaber, som du beskriver, hvor det ligger lidt i luften at det kunne blive til mere end bare et venskab, men hvor det ligesom ikke bliver til noget. 

Jeg kan godt forstå at du kan få den tanke at han undgår dig, men jeg tror det er langt mere sandsynligt at han har svært ved at spørge dig, eller ikke ved hvordan han skal spørge dig, selvom han sikkert virkelig godt kan lide dig. Jeg har i hvert fald svært ved at se hvorfor han lige pludselig skulle begynde at undgå dig. Hvis han ikke gad at have noget med dig at gøre, ville han ikke have venner med dig i så lang tid, som du beskriver. 

Jeg tror i hvert fald han går og håber at det sker af sig selv, eller at du tager initiativet. Hvilket jo var en mulighed; det kunne du gøre. Jeg tror i hvert fald han ville ånde lettet op og juble indvendigt.

Håber det opklarede noget. Hvis det viser sig at jeg ramte helt ved siden af, så skriver du bare herind igen. Så finder vi ud af det.

mvh Markus

2021-05-19T12:51:56 1
Marissa

Hej med dig,

Det er aldrig nemt at vide, hvad der foregår i andre folks hoved, medmindre man direkte spørger dem, og derfor kan være svært at finde ud af, hvordan man skal håndtere sådan en situation, som du står i. 

Alle mennesker oplever til tider, at deres humør skifter, eller at de har dage/uger, hvor de har mindre energi eller overskud end andre. Derfor er det ikke sikkert, at der er sket noget specifikt, eller at du har gjort noget galt, måske har han bare en dårlig uge eller, som du selv siger, måske ved han bare ikke helt, hvad han skal sige. 

På den ene side kan du godt prøve bare at vente og se tiden an for at se, om det bare er en periode, han oplever. Men på den anden side, hvis du ikke kan lide, hvordan tingene foregår, så kan det være, at du kan prøve at tage første skridt og undersøge situationen. For at finde ud af, hvad der helt præcis foregår, så er du måske nødt til at spørge ham direkte, for han er den eneste, der kan fortælle dig, hvad han tænker og føler i forhold til jeres forhold. 

Hvis du kan mærke, at det betyder rigtig meget for dig at få klarhed over, hvad der foregår, så kan du prøve at spørge ham, om der er en grund til, at han har været mere fraværende. Ved at prøve at kommunikere med ham på den måde, så kan du i hvertfald forsøge at få nogle svar, som så kan hjælpe dig med den usikkerhed, du føler. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe en smule, og at du finder ud af situationen med ham fyren :) 

Med venlig hilsen, 

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Venskab eller romantik?

Jeg er lidt forvirret over en dreng, som jeg lærte at kende sammen med min veninde for et stykke ti...

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

"Jeg vil lige i starten pointere at jeg elsker den måde i støtter og kommer med tip til unge med problemer."

- Anonym