Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Kære Ungzone
Jeg har fornyelig mødt en ny dreng, som jeg elskede lige da jeg så ham. Jeg er hundrede på at jeg er forelsket, og det er min veninde også. Tilgængeld er hun mere åben omkring det, og har allerede sagt hun kan lide ham. Jeg er meget stille når jeg taler med drenge, men jeg er bare så mega besat. Jeg er sikker på at alle pigerne kan lide ham, men jeg vil blive knust hvis nu at han kom sammen med en af dem, og jeg bliver hurtigt jaloux når de snakker med ham. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skrev det, jeg tror det er fordi jeg gerne vil have tegn på, om han kan lide mig.
Mvh Lady Whistledown
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej med dig,
Det kan absolut være svært at være forelsket i nogen, både hvis andre man kender også kan lide personen, og hvis man er typen, der er for genert til at fortælle det.
Det du oplever er dog en helt almindelig, og for mange næsten en uundgåelig, del af livet, især som ung. Man kan møde nogen, som bare helt uventet vækker en masse følelser i en, og det kan være både en fantastisk og frustrerende oplevelse. Mange gange kan det være fantastisk og frustrerende på samme tid. Det er noget, man kan opleve mange gange i ens liv, og selvom det måske kan føles hårdt, mens det står på, så er det ikke altid, at forelskelsen bliver til noget. Det kan f.eks. være, at den person, man kan lide måske mest kun ser en som en ven, måske er personen forelsket i en anden, måske har de allerede en kæreste, eller måske får man bare aldrig fortalt dem, at man kan lide dem. Det behøver der ikke at være noget galt med. Det er helt okay, at der ikke nødvendigvis sker noget. Det er langt fra alle man oplever at være forelsket i som ender med at blive ens kæreste, og selvom det kan gøre ondt, så skal det nok blive okay i sidste ende.
Jeg kan dog godt forstå, at det er svært, når du oplever den jalousi, som du gør. Det er helt okay at mærke jalousi, så længe du passer på med, at det ikke forgifter dine tanker eller handlinger. Det ville f.eks. være meget trist, hvis du endte med at få problemer med en veninde eller andre, fordi de også kan lide ham. Det bedste du kan gøre er at minde dig selv om, at uanset hvad der ender med at ske med ham drengen, så skal du nok klare dig. Og at huske at selv hvis han ender med at komme sammen med en anden, så betyder det ikke, at du er mindre værd.
Uanset om han ender med at komme sammen med nogle eller ej, så er din forelskelse hel din egen, og du er den eneste, der kan beslutte, hvad du vil gøre med den. Hvis du synes, det er en rar nok følelse, så kan du jo bare fortsætte tingene, som de er nu og nyde det, mens du passer lidt på jalousien. Men hvis du derimod føler, at det er for hårdt med forelskelsen og den jalousi den medbringer, så kan du prøve lige så langsomt prøve at se, om du kan give slip på følelserne for drengen og måske fokusere på noget andet.
Jeg ved ikke, om det er et råd, du kan bruge til noget, men jeg håber det måske kan give dig lidt feedback på din situation. Skrive endelig ind igen, hvis du får lyst!
Med venlig hilsen,
MarissaVær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget"
- Anonym