Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 17 år
Hejsa brevkasse,
Jeg er en pige på 17 år. Mit dilemma handler om min kæreste, familie og jeg. Min kæreste og jeg har været sammen i 1 år og 4 måneder, han er lige fyldt 20 år. Min kæreste har næsten lige været på ferie i hans hjemland med sin familie i næsten 1 måned, han kom hjem den 4 august. Normalt kan min familie godt lide min kæreste der har ikke været noget der, men så den 12 august sov jeg hos ham (vi har sovet hos hinanden lige siden han kom hjem) der sker så det da jeg lige er startet på sosu den 12, og kommer hjem rigtig glad for den nye uddannelse og ville fortælle ham det, så ville han tjekke min mobil. Jeg giver ham min telefon fordi jeg har intet at skjule, men han tjekker den så. Så går han ind på safari og ser der står "porn" så går han helt fra den, altså han begynder at blive rasende og truer med at slå mig som han også gør, han slog mig i hovedet og gav mig nogle albuer i maven hvor jeg så gik i panik da han ødelagde min mobil, jeg gik så meget i chok at jeg smed alt hvad jeg havde og løb ud af døren og hen til naboen, for jeg frygtede mit liv i det sekund der. Jeg løber så hen til hans nabo og spørg om jeg kan låne mobil og hende den rare dame sagde jeg skulle ind i hendes stue så han ikke så mig. Jeg ringede til min far og sagde mig og ham kom op og skændes, så min far og min mor og ældre søskende kom hen for at hente mig. Der sker så det at jeg tager tilbage hen i min kærestes forældres lejlighed hvor han er alene derinde. Jeg var ved at forlade ham i den situation som vi nu var i. Jeg kunne ikke klare mere. Men han blev ked af at se mig blodig i munden og græd. Han begyndte at græde og sige jeg ikke skulle forlade ham og jeg havde virkelig heller ikke lyst til at forlade ham. Han sagde det aldrig sker igen han var så meget i chok, vi snakker stadig sammen og er kærester, men vi må ikke se hinanden i 14 dage for mine forældre. Jeg savner ham og jeg elsker ham, jeg ved det er ham jeg vil være sammen med alligevel det som er sket, men min mor hun sviner ham til heletiden og jeg er ved at gå fra forstanden, jeg kan ikke overskue at høre hende snakke grimt om ham til mig eller andre, min kæreste har sagt undskyld til mig og vi har løst det, men det forstår hun ikke. Så nu er min mor og jeg uvenner, hvor jeg sagde når jeg er 18 så flytter jeg og bor med ham, men så sagde hun så ville hun ikke komme og besøge mig, men jeg går ikke fra min kæreste uanset hvad, så må hun lade være med at dukke op til den tid. Det gør mig ked af det og sur indvendig, det gør ondt for vil jo ikke have de ikke kan lide ham, han betyder alt for mig, det her forhold er det længste jeg nogensinde har haft'. Min mor siger "kærlighed gør blind" eller "jeg er blind forelsket" men det er jeg ikke. Jeg ved godt det ikke er okay det han har gjort, men sket er sket....
Anonym
Indsendt af
pige på
17 år
Hej,
Jeg er ufattelig ked af at høre, at du har været igennem sådan en forfærdelig oplevelse med den fyr. Det må have været meget skræmmende for dig, og jeg håber, at du aldrig nogensinde kommer ud for noget lignende igen. Det er SÅ fantastisk godt, at du stak af fra situationen og ringede efter hjælp hos naboen. Og det er også kun rigtig godt, at du skriver herind og deler dine tanker.
Jeg håber at du aldrig tøver med at række ud efter hjælp, hvis du får brug for det i sådan en situation. Tøv aldrig med at løbe hen til en nabo eller ringe til din familie eller endda ringe 112. Husk at du også altid kan søge hjælp på internettet, f.eks. på https://levudenvold.dk/hjaelp-og-radgivning/ hvor du kan snakke med nogen der ved endnu mere om emnet. Eller du kan skrive herind igen.
Jeg ved dog godt, at mit svar nok er det sidste, du ønsker at høre, men nu prøver jeg dog at sige det alligevel: Den slags adfærd, som din kæreste har udvist, er en stor trussel mod dig, din sikkerhed og din fremtidige lykke.Han har på ingen måde ret til at behandle dig på den måde, hverken ved at prøve at kontrollere dig ved at kigge på din mobil eller ved at være voldeligt overfor dig.
Du stolede på dit første instinkt og løb i sikkerhed, da det først skete. STOL PÅ DET INSTINKT! Din første reaktion var at slippe væk fra den person, som ville gøre dig ondt. STOL PÅ DEN REAKTION!I din besked, der skriver du, at du i et kort øjeblik frygtede for dit liv, og det bør ALDRIG ske i et parforhold. Derfor var dit første instinkt det helt rigtige, for ellers kunne han have gjort meget mere skade på dig.
Trist som det er at sige, så kommer din kæreste ikke til at ændre sig. Mange kvinde, der har oplevet det, som du har oplevet, har ofte prøvet at sige til sig selv at: "det var ikke hans mening at gøre det" eller "han fortryder det meget nu og lover, at det ikke sker igen".
Men det sker igen. For selvom han lover, at han ikke vil gøre det igen, så er det kun et spørgsmål om tid før det sker. Og så vil han igen græde og undskylde og love, at det ikke sker igen. De personer, som gør sådan noget kommer ikke til at ændre sig, for det er en adfærd, de har haft hele deres liv, selvom den måske har været godt gemt væk.
Du må for alt i verden ikke også lade den voldelige og giftige adfærd blive en del af dit liv, for det fortjener du absolut ikke.
Jeg ved godt, at det er hårdt at tænke på det på den måde, og at det er ubehageligt at høre din familie snakke grimt om ham. Selvom en person bliver udsat for vold af deres partner, så prøver de ofte stadig at forsvare dem og det er nok det din familie ikke kan forstå, og derfor bliver de kun frustreret over, at du vil være sammen med en, der har behandlet dig så slemt.
Måske kan du også spørge dig selv: hvis du have en søster som havde en kæreste der havde overfaldet hende, ville du så ikke være vred på ham? Eller hvis det var din egen datter, ville du så ikke være en god mor og prøve at stoppe hende fra at flytte sammen med en fyr, som var blevet vred og havde slået hende til blods?
For det er en hjerteknusende tanke, at du flytter sammen med en, der har mishandlet dig og med stor garanti vil gøre det igen. Og det er en skræmmende tanke, at du ender et sted med ham, hvor din familie ikke kan hjælpe dig eller beskytte dig på samme måde. Du fortjener en kæreste, som ALDRIG kunne finde på at ville kontrollere dit liv og som ALDRIG kunne finde på at gøre dig ondt, uanset hvor vred han blev.
Selvom mit svar måske ikke er, hvad du mest har lyst til at læse, så håber jeg stadig, at du måske kan bruge det en smule. Og jeg håber virkelig, at du vil passe på dig selv!
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "
- Anonym